{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.478 visninger | Oprettet:

Reklamationsret {{forumTopicSubject}}

Købte en MC fra forhandler i maj.

Da jeg kom hjem fra forhandleren, opdagede jeg en knirke/pivelyd.

MC er så til service hos anden forhandler i juni pga. nogle garanti-issues, som intet har med knirkelyden at gøre. Jeg beder dem dog om lige at checke. De konstaterer, at 2 bærekugler foran skal skiftes, samt læk på oliekøler.

Da dette sker indenfor 6 mdr. (og måske 300 km kørsel), beder jeg forhandleren om at løse problemerne omkostningsfrit for mig, under reklamationsretten.

Men forhandleren siger, at de har checket før salg, og begge problemer må derfor være opstået efter salget.

Jeg beder om beviser for dette - bevisbyrden ligger hos forhandleren de første 6 måneder, hvis jeg har forstået det rigtigt - men han har ikke andet end "det gør vi altid".

Er det mig eller forhandleren, der er galt på den her?
Tips til hvad jeg bør gøre? Hvad gør jeg f.eks., hvis han nægter at efterleve reklamationsretten, selv om han burde?

På forhånd tak!


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Reklamationsret
  • #1   25. aug 2016 Lytter lige med smiley

  • #2   25. aug 2016 Fra FDM angående køb af brugt køretøj:

    "Dog er der også en såkaldt ”formodningsregel”. Den går ud på, at der er en formodning om at fejl, der viser sig inden for de første seks måneder efter købet er oprindelige fejl. Det skal forstås således, at der er en formodning om, at fejlen var der på købstidspunktet, medmindre sælgeren kan sandsynliggøre, at en fejl først er opstået efter levering"

    Din sag vil være stærkere hvis du har en uvildig 3. part til at understøtte din påstand. Men det kan næppe betale sig når det er i den størrelsesorden.


  • #3   25. aug 2016 Forhandleren skal naturligvis tage denne cykel ind på værkstedet og konstatere om der er hold i hvad kunden siger.

    Hvis maskinen lækker olie, skal dette ordnes uden beregning, med mindre fejlen skyldes udefra kommende påvirkning (Styrt eller lign).
    Hvis maskinen knirker skal han lokalisere fejlen og udbedre den. Det kan jo også være det er en bøsning der blot skal smøres eller noget i den retning.

    Kør du blot ned til ham igen og bed om en gennemgang af de ting som maskinen fejler, evt. hvor du selv er til stede, så han kan vise dig hvorfor han ikke vil lave det uden beregning. Husk at man kommer længst med en positiv dialog. smiley


  • #4   25. aug 2016 Kort sagt. Inde for de første 6 måneder skal han faktisk fikse, hvad der måtte være af problemer med motorcyklen, da man som udgangspunkt formoder at fejl der viser sig inde for 6 måneder også må have været der på købstidspunktet. Medmindre det self. er en skade du har lavet.

    Noget helt andet!

    Hvor fa'en har du bærekugler på en motorcykel?


  • #5   25. aug 2016 De hedder "upper/lower ball joints" på engelsk, en anden forhandler skrev "bærekugler".

    A la https://www.youtube.com/watch?v=58bD5SekeUo


  • #6   25. aug 2016 På dansk plejer de at hedde kronrørslejer smiley

  • #7   25. aug 2016 Forhandleren påstår nu igen, at styrkuglerne ikke var defekte ved salget.
    Han påstår også, at de har tjekket styrkuglerne, og at beviset på at de ikke var defekte ved leveringen er at cyklen blev synet umiddelbart inden levering.

    Det beviser ikke meget synes jeg - der er jo ingen checkliste fra syn, som viser, at dette blev testet. Det er jo ikke sådan, at cyklen kører skævt eller lignende.

    Men baseret på den melding regner jeg ikke med at han vil acceptere reklamationsretten. Det er en lang køretur for mig, så jeg kan vel enten tage kampen videre eller bare bruge en andet værksted tættere på.

    Det underlige er, at forhandleren har tilbudt at sende bærekuglerne til mig uden betaling. Men det er jo arbejdsløn, der er det dyreste - vurderet til 4,5 timer.


  • #8   25. aug 2016 Et helt grundlæggende spørgsmål, som jeg har svært ved at Google mig frem til et robust svar på:

    Hvis en motorcykel er nysynet, gælder dette så som bevis for, at en motorcykel ikke havde nogle fejl ved leveringen?


  • #9   25. aug 2016 Nej - så gælder det 'blot' at på dagen hvor den blev synet levede op til foreskrifterne for et syn. Ikke en garanti for, at der ikke kan være fejl på den.

  • #10   25. aug 2016 Ville ikke ligge for meget i synet, da min suzuki blev synet satte han sig bare og kørte 5m for at se om bremserne virkede, og det var så det, godkendt uden anmærkninger smiley

  • #11   25. aug 2016 han tilbyder at sende styrekugler ???? det beviser bare at han godt ved den er gal,
    de 6 måneders GARANTI er fast, ellers skal du gøre ham opmærksom på at du retter henvendelse til forbrugerådet, din advokat og de sociale medier.
    mvh


  • #12   25. aug 2016 Han vil jo nok sige at garantien ikke dækker sliddele, og det gjorde den heller ikke (100% på alt uden sliddele 6 mdr).

    Så det er nok reklamationsretten, det handler om....


  • #13   25. aug 2016 Nej... Men et kronrørslejer bliver ikke pludselig slidt ned på 300km. De har været færdige allerede da den blev solgt. Det er derfor man har formodningsreglen.

    Det er ikke noget at rafle om. Det er på forhandlers regning.

    Problemet er bare at få ham til at gøre det!

    ...og om det kan svare sig at gære en sag ud af det.


  • #14   25. aug 2016 Hvilken forhandler er det?

  • #15   25. aug 2016 Lad os lige få begreberne helt på det rene.

    Er cyklen købt brugt, så har man reklamationsret. Herunder gælder der de første 6 måneder det man kalder formodningsreglen

    Er cyklen købt fabriksny, så har man garanti de første 6 måneder. Herefter er der reklamationsret

    Der er kun garanti på en brugt cykel hvis forhandleren selv tilbyder det. Der er på ingen på lovpligtigt. Enhver forhandler der har selvrespekt nok, vil dog selvfølgelig yde garanti på et brugt køretøj. Ofte bliver der ydet 3 måneder. Men det skal være en skriftlig aftale.

    Tag kontakt til FDM hvis han ikke vil udbedre det. De kan hjælpe medlemmer (det koster vist ikke ret meget) der står netop i sådan nogle situationer. Det er ikke en garanti, men det stiller dig bedre hvis du vælger at gå den lange vej.


  • #16   25. aug 2016 Jeg mener også MCTC har kontakt til en advokat med særlig fokus på den slags sager.
    Ring eller skriv til kontoret og få mere at vide.


  • #17   25. aug 2016 Flex hvor har du fra at man har 6 måneders garanti hvis den er fabriksny ?

  • #18   25. aug 2016 Flex: Jeg havde nu 2 års garanti på min, og på en ny Honda og Yamaha er der 5 års garanti.
    Selv på en fabriksny MC, bestemmer importør/forhandler selv hvor længe de vil give garanti. De kan sådan set også nøjes med de 24 måneders lovpligtige reklamationsret.


  • #19   25. aug 2016 Jeg fik to års fuld garanti på min BMW ved den forhandler jeg købte ved, og det var på en cykel som har gået 50.000 km og er fra 2004, så det er sku da en fesen forhandler og især hvis han tilmed tilbyder at sende delene men bare vil slippe for arbejdslønnen...

  • #20   26. aug 2016 Casper K: Det er selvfølgelig mig der vrøvler. Fik lige blandet mit gamle arbejde ind det. Vi kørte det på den måde. Det er selvfølgelig kun reklamationsretten på 24 måneder der er lovpligtig. Garantien er 100% selvvalgt af producent/sælger. Formodningsreglen på 6 måneder er dog stadig gældende.

    Min pointe var sådan set også bare at man ikke må blande reklamationsretten med garanti, da det er to vidt forskellige ting.


  • #21   26. aug 2016 Men man kan så sige at reklamationsretten i de første 6 mdr er at sidestille med en garanti (garanti-lignende vilkår), da forhandleren her skal bevise at fejlen ikke var tilstede ved salgstidspunktet.


  • #22   26. aug 2016 Ja det er vel egentlig ligegyldigt hvad vi kalder det...

    Hovedsagen er at fejl på motorcyklen er forhandletens hovedpine - inde for de første 6 måneder.


Kommentér på:
Reklamationsret

Annonce