{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.217 visninger | Oprettet:

De kære mænd:))) {{forumTopicSubject}}



Her er min dagbog fra min en uges ferie (uden konen):


MANDAG
======
Alene hjemme. Endelig! Konen er taget af sted for en uge. Genialt! Jeg
er overbevist om, at køteren og jeg vil leve uforglemmelige dage.

Jeg har planlagt det hele. Alt er planlagt og tilrettelagt.

Jeg ved lige præcis, hvornår jeg vil stå op, den tid jeg vil bruge på
badeværelset eller i køkkenet til at lave mad.

Jeg har også regnet den tid ud, det vil tage mig at ordne opvasken,
rydde op, gå tur med hunden, købe ind og ordne køkkenet.

Og ud fra det: Sikken en overraskelse! Jeg vil have masser af tid til
mig selv.

Jeg kan virkelig ikke forstå, hvorfor kvinderne ævler så meget om alle
disse småting, som kan blive ordnet så hurtigt. Det er et spørgsmål om
planlægning.

Til aftensmaden har hunden og mig en steak hver.

Jeg har sat en flot dug, et stearinlys og en buket roser, så det kan
være lidt mere festligt.

Hunden har spist andemoussen til forret men også som hovedret, sammen
med en blanding af grøntsager, og som dessert fik han kiks.

Jeg fik noget rødvin og en cigar.

Det er år siden, jeg har haft det så godt.

TIRSDAG
=======
Jeg skal have revideret min planlægning, der skal ændres lidt på nogle
ting.

Jeg har forklaret hunden, at der ikke vil være fest hver dag, og at han
ikke skal regne med forret og alt i tre forskellige skåle. Især at man
skal huske, at det er mig, der er opvaskedrengen.

Da jeg spiste morgenmad, forstod jeg, at der var ulemper med
hjemmepresset appelsinjuice: Det tvinger en til at rense pressemaskinen
bagefter, medmindre, naturligvis, at man laver til to dage i træk, så
man kun har halv opvask.

Konen havde insisteret på, at jeg skulle støvsuge hver dag.

Sindssygt! Hver anden dag rækker. Det er nok at tage sutsko på og børste
køterens poter.

Ud over det, har jeg det helt fint.

ONSDAG
======
Jeg har så'an på fornemmelsen, at rengøringen tager noget mere tid, end
jeg havde planlagt. Jeg skal nok gense min strategi.

For det første vil jeg købe færdiglavede retter, så vil jeg vinde nogle
minutter ved madlavningen. Det burde nemlig aldrig tage længere tid at
lave mad, end det tager at spise den.

Til gengæld forbliver soveværelset et problem: Man skal jo ud af sengen,
lufte ud, rede seng ... For kompliceret! I øvrigt kan jeg ikke se
pointet i at rede seng hver dag, eftersom man jo går i seng igen samme
aften!

For den dumme køter: Slut med raffineret mad! Han kan få dåsemad om
aftenen. Han surmuler, men det kan jeg ikke tage mig af. Hvis jeg kan
nøjes med færdigretter, kan jeg ikke se, hvorfor han ikke skulle kunne.

TORSDAG
=======
Ikke mere appelsinjuice! Hvordan kan en så ligegyldig frugt medføre så
meget rod?

Lige meget. Fra nu af vil jeg købe juice i brik.

Ny opdagelse: Det lykkedes mig at komme ud af sengen næsten uden at rode
den til. Så behøver jeg blot lige at trække i lagnerne bagefter, så er
sengen redt.

Naturligvis kræver det lidt træning, og man skal lade være med at røre
for meget på sig i løbet af natten.

Jeg har dog lidt ondt i ryggen, men et varmt brusebad vil gøre
underværker.

Jeg er holdt op med at barbere mig hver dag, så vinder jeg noget tid.

Anden opdagelse for i dag: At tage en ny tallerken til hvert måltid er
jo ren luksus. Gentagen opvask begynder at gå mig ret meget på.

Den åndssvage hund kan også spise i samme skål. Hvad pokker! Det er jo
bare en køter!

Obs: Jeg er nået til den slutning, at det kun var nødvendigt at støvsuge
en gang om ugen ... højest!

Til frokost og aftensmad: pølser.

FREDAG
======
Slut med juicebrikken! For tungt at bære.

Jeg har bemærket et underligt fænomen: Pølser smager meget godt om
morgenen, mere kedeligt til frokost, og er stort set uspiselige om
aftenen.

Hvis man ikke spiser andet end pølser i to dage i rap, kan de endda
medføre kvalme.

Hunden fik tørfodder. Det er lige så godt, og så forbliver skålen ren.

Jeg har fundet ud af, at man kan drikke suppe direkte af kasserollen.
Meget smart! Den har samme smag, men så er der hverken dyb tallerken
eller øse at vaske op.

Jeg har nemlig på fornemmelse, at jeg er blevet genfødt som
opvaskemaskine.

Jeg fejer ikke længere i køkkenet. Det gik mig på nerverne lige så meget
som at rede seng.

OBS: Drop konservesdåser - det gør dåseåbneren beskidt.

LØRDAG
======
Hvad nytter det at klæde sig af om aftenen, når man alligevel skal klæde
sig på igen morgenen efter?

Jeg foretrækker at bruge den tid til at hvile mig lidt.

Dyner behøves heller ikke. Man bliver oven over dynen, så forbliver
sengen redt.

Hunden har efterladt krummer allevegne. Jeg blev sur på ham og sagde, at
jeg ikke var hans private hushjælp!

Pudsigt, det er lige den bemærkning, min kone serverer for mig rimelig
ofte.

I dag er det barberer-dag, men jeg har virkelig ikke lyst. Mine nerver
er ret så flossede.

Til frokost har jeg udelukket alt det, der skal åbnes, pakkes ud, skæres
i stykker, smøres, steges eller blendes. Alle disse ting får mig til at
flippe ud.

Til aftensmad har jeg spist direkt af pakken, uden tallerkner, kniv og
gaffel, dug og andre af disse overflødige ting.

Mine gummer gør ondt. Måske fordi jeg ikke spiser frugt nok: de er for
tunge at bære fra butikken.

Det er måske begyndende skørbug?

Min kone ringede i løbet af eftermiddagen for at vide, om jeg havde
vasket tøj og ordnet vinduerne.

Jeg skraldgrinede hysterisk til svar.

Som om jeg havde tid til den slags!

Problem med badekarret: Det viste sig, der var spaghettier i afløbet.
Det kan være lige meget, eftersom jeg alligevel ikke tager bad længere.

OBS: Køteren og jeg æder direkte fra køleskabet. Vi skal skynde os, så
døren ikke står åben for længe.

SØNDAG
======
Hunden og jeg blev i sengen i dag. Vi så fjernsyn.

Vi har savlet begge to over TV-køkkenet.

Vi er begge to udkørte og mugne.

Her til morgen har jeg vist spist noget fra hans madskål. Ingen af os
kunne lide det alligevel.

Jeg burde virkeligt vaske mig, barbere mig, rede mit hår, lave hans mad
og tage ham ud. Vaske op, rydde op, tænke på indkøb og resten.

Men jeg har virkelig ikke overskud til det.

Jeg har på fornemmelse af, at jeg har problemer med balancen og med
synet.

Hunden basker end ikke længere med halen.

Kun overlevelsesinstinktet har gjort, at vi kunne kravle til
restauranten, hvor vi fik en masse spændende at spise i en masse
tallerkener.

Så gik vi på hotellet.

Værelset dér er rent, i orden og sengen er redt.

Jeg har fundet den idéelle løsning.

Gad vide om min kone nogensinde har tænkt på det?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  De kære mænd:)))
  • #1   8. jul 2008 Hahahahaha dovenskaben længe leve... smiley

  • #2   8. jul 2008 Tja, sådan ville min hverdag vist også se ud, hvis jeg ikke havde sådan en pagtfuld kæreste (kommende kone)

  • #3   8. jul 2008 Så længe man har adskillige nr. til Pizza udbringere kan det ikke gå helt galt, nægter at spise hundens mad , det lugter ikke ret godt ;o)

  • #4   8. jul 2008 Hehe der kan man se hvordan mænd klarer sig når de er vant til at få det hele serveret :o)

  • #5   8. jul 2008 HAHAHAHAHAHAHA....................




    Jeg døde lige af grin. Og kom i tanker om min far. For mange år siden skulle vi alle tre på ferie i skagen. Min mor og jeg i tog og min far dagen efter i bil.
    Da han endelig kom havde han medbragt sine læsebriller og sin tandbørste. Plus han var taget afsted iført sine hjemmesko.


    men ja sådan kan mænd faktisk godt være.....suk............................og igen HAHAHAHAHAHA


  • #6   8. jul 2008 LOL... det var da godt det ikke var en 14-dages ferie, konen var taget på, ellers var du da gået helt "i hundende" *GGG**

  • #7   8. jul 2008 lever i andre ikke sådan normalt ??? og jeg som troede det var min tøjstil der var frastødende :S

  • #8   8. jul 2008 Der er jo en grund til at der er opfundet..

    paptallerkner
    plastbestik
    engangskrus/glas/askebærgere... for dem som modigt stadig drister sig t
    il at ryge i eget hjem
    færdigretter
    vådservietter..


    og grunden er ikke skovtur smiley


    Kim


  • #9   8. jul 2008 vådservietter? troede de var opfundet som en smart lille ting til træf-folket, når der ikke var et bad i nærheden....

  • #10   8. jul 2008 Hvad er der ved at leve i et velfærdssamfund, hvis man alligevel ikke benytter sig af de muligheder det medfører????

    Hunden ryger i hundepension, mad???--ring til pizzabageren - Ali bringer hvad som helst, selv en indbagt med rødbeder og lakrids, skulle der uheldigvis være børn ifamilien, så send dem med Gabriel Jensens ferieudflugter - giv dem en nøgle og en havtredser med hver, og sig at de ike må gå hjem før de har været hos MD.

    På nuværende tidspunkt, har du elimineret alt madlavning, børnepasning, hundeluftning og oven i købet mulighed for en varieret kostplan.

    Sengeredning klarer du allerbedst ved at finde en fremmed kvinde og sove i hendes seng - også en slags kostforandring, rengøringen begrænser sig til at bære pizzabakker ud - og skrubbe WC kumme en time før hyænen kommer hjem - der er nok ingen vej uden om smiley

    Husk at købe en buket - og sig, at du har savnet hende smiley


  • #11   8. jul 2008 NOO NOO:

    Se det var en ganske fortrinnelig beskrivelse af situationen hjemme hos os hvis Malene er væk for lang tid af gangen.

    Mænds gener harmonerer bare ikke med huslige ligegyldigheder.

    Men så er det jo godt at du som kvinde har den GENETISKE RET til at sørge for dit livs udkårnes velbefindende smiley

    Hvad skulle i da ellers få tiden til at gå med ?? smiley

    (av av, ikke sladre til Malene)


  • #12   8. jul 2008 Syntes lørdag minder utrolig meget om min hverdag...

    Måske man skulle prøve det med hotellet...


  • #13   8. jul 2008
    Morten "TEAM BASTARDS Plysdyret"

    Hvis vi fik hjælp med det huslige once in a while, så havde vi også mere tid til at køre og pudse mc smiley Evt? DET vil vi gerne bruge tiden på.


  • #14   8. jul 2008 Nemlig Marianne... nej nej ... vi er bare nogle sipper der er efter dem hele tiden:))).... og de forstår ikke hvorfor!!!!

Kommentér på:
De kære mænd:)))

Annonce