{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Yamaha XS 750 TURBO

12.073 visninger | Oprettet:

Turbo-ombygning af min gamle yamaha XS 750

**** BÆSTET****

I foråret 2008 købte jeg den gamle og kedelige XS'er for den rørende sum af 6000,- kr. Den var da temmelig træt at kigge på og ku' ikke starte, men virkede ellers sund....

Nyt batteri, benzin på og et par startkabler fra land-Cruiseren - så var vi kørende. Bundkæden snakkede en del og skulle tydeligvis skiftes, hvilket var ganske nemt, men temmelig dyrt...? ( ca. 2000,- med pakning.)

Så var vi klar til syn. Bageste bremseskive var efter synmandens mening lidt for slidt og den næsten nye jeg fandt hos "huggeren" i kølkær var også en mm. for tynd...? Nå men kørte til omsyn med en af de forreste skiver monteret bagpå og så var den synet... HE HE ;-p
Så var vi klar til sommerens komme, med nysynet 750'er med plade for små 10000,- Ganske fint syntes jeg selv....

Jeg købte senere en Suzuki GSX750ES som var noget kvikkere at køre på end den gamle yamser og besluttede mig derfor til at sælge den. Det var ikke nemt...?
Ingen ville gi' mere end 9-10 tusind ? og så ku' jeg lige så godt beholde den.

Så var det jeg begyndte at få "frække" tanker.... Hvorfor ikke bygge den om til en Turbo-cafe racer ? Jeg havde tidligere sat turbo på mine 2 gamle Land-Cruisere og de holder da fint til det... Lidt kiggen og spørgen på "nettet" og så var den beslutning taget.( meget imod konens fornuftsprægede meninger.)

For at få plads til turboen under sædet, var jeg nødt til at fjerne alt elektrisk under sædet. Væk med batteri, el-system, bagskærm og luftfilterkasse. Alt elektrisk ligger nu fladt helt oppe under sædet. Batteriet er noget mindre end det org. og det kniber da også for starteren at trække motoren rundt, men så er det godt at man har en kickstarter.

Turboen fandt jeg hos Midtskrot i Hammerum. Det er en Garrett A/R 48 fra en ford P1800 diesel, som kunne erhverves for den horrible sum af 300,- hvis jeg selv gad afmontere den. Og det gjorde jeg... ;-)
Turboen skulle lige forbi mit værksted hvor den indbyrdes placering af de forskellige dele blev justeret så der var plads til den under sædet og alle tilslutninger pegede den rigtige vej. Placeringen under sædet har jeg valgt fordi den ville sidde alt for udsat mellem forhjul og motor og fordi det er meget mere simpelt at "bygge den af" igen i en evt. synssituation... Et KN-filter på istedet for turboen og den orginale udstødning på - så er den klar til syn...

Olietryk fik jeg ved at sætte et t-stykke på slangen der fører olietryk til knasterne. Den "brugte" olie løber retur via en extra studs på dækslet over krumtap-udluftningen.

Når man vil ombygge en MC. i denne grad er det en kæmpe fordel at være ansat på et smede- og maskin værksted. Uden min daglige gang hos Meteor a/s i Herning var det ikke muligt for mig. Der har jeg adgang til alt hvad der skal bruges af maskiner og materialer.... Tak for det chef.... 3d-: ( Jeg slikker røv... )
Efter nogen målen, skæren, svejsen og justeren lykkedes det mig at få krøllet udstødningen op mellem motor og bagsvinger. På den måde ku' jeg bruge de org. afgangsrør og skal ha' ikke et næsten røglødende rør, uden om motoren, som man så ku' brænde bukser og hud af på. Der blev kompenseret for det lidt længere rør med for 200,- kr. Power-Wrap fra T-Hansen. Det fungerer glimrende. Der er ingen "potte" efter turboen. Den tager så meget lyd at det bare var nødvendigt med et kort rør med "slash-cut" for at få den varme udstødningsgas lidt væk fra underlåret. Og så siger den bare godt, syntes jeg...

På indsugningssiden var det også ret simpelt. Det store "power-filter" fra T-Hansen sidder direkte på turboen og der er lige plads mellem stelrør og bremsevæskebeholder hvis man "klemmer" det lidt ved montagen.
Gennem turboen med luften og via et stykke gummislange ind i den hjemmelavede alu fordelerbox. Under den er der monteret en hjemmelavet membranventil der gør det muligt at suge luft uden om turboen indtil der er turbotryk. Det gav en noget bedre gang ved lave omdr.
Derudover udtag til tryk i tanken og BOV. 3 huller på forsiden hvor de org. gummi mellem luftfilterkasse og karburator passer i...

Karburatorer og trykladning er som regel altid et problem. På nettet ku' jeg se hvordan der skulle laves extra forbindelser til trykudligning alverdens steder... Det var overhovedet ikke nødvendigt på de gamle mikunier...? Der var allerede brugbare forbindelser fra venturien til
svømmerhus og til undersiden af rullebælgen, så det var bare nemt... :-)
Så skal der også tryk på benzinen. Den traditionelle metode er at montere en elektrisk benzinpumpe. Pumpen er dyr og jeg er nærig, så jeg spekulerede på en anden løsning. Hvorfor ikke bare sætte "turbotryk" på tanken...? Jeg skulle alligevel ha' en slange op til styret til et manometer så jeg monterede også lige en studs forrest på toppen af tanken og et t-stykke på slangen. Så virkede det - troede jeg...
Det var bare ikke helt så simpelt. Med en direkte forbindelse mellem indsugning og tank bliver der jo undertryk ved lave omdr. og så kan benzinen jo ikke løbe ned i svømmerhuset.... Hmmm.
En søvnløs nat senere var problemet løst. Jeg lavede en trykstyret kugleventil der sender tryk i tanken når der er turbotryk og laver fri forbindelse når der ikke er tryk. Imellem tank og ventil er der monteret en lille "dåse" på ca. 50 ccm. til at opfange det lille skvæt benzin der kommer ved gearskift og nedbremsning.
Fra "Alu-kassen" mellem turbo og karburatorer går der en ø6mm slange op til t-stykket ved instumenterne.
Den ene side af t'et går til manometeret.
Den anden går hen til ventilen.
Når der er turbotryk trykker "ladeluften" kuglen ud til venstre og ladeluften bliver dirregeret ned i tanken og laver et tryk i tanken der svarer til ladetrykket.... ( Se tegningen der forklarer ventilens virkemåde )
Når der IKKE er ladetryk, altså vacum, suger den kuglen tilbage over til højre og det overtryk der er i tanken lukkes ud i det fri via hullet til venstre. Samtidig lukker kuglen hullet til højre og forhindrer dermed at der suges "falsk luft" ind den vej. Dette gør også at "resttrykket" i tanken ikke kan gå tilbage og påvirke manometeret...
Inde i tanken, helt oppe foroven, går der fra ventilen et ø6mm stålrør forbi tank-påfyldningen og hen i den bagerste del af tanken, så enden så vidt muligt er over benzinen ved nedbremsning og gearskift. Dette rør forhindrer at der kommer for meget benzin med ud når den blæser trykket ud af tanken....


Tændingen justeret til at tænde 1-2 grader senere end standart.
GOD 10-40 motorolie og nyt filter.
Ventiler justeret.
Wastegaten justeret helt ned.
Koblingsfjedre "strammet op" med 5 mm underlægsskiver.
Frisk klar vinterluft i dækkene.
Shell V-pover Oktan 98 med oktan-boost i tanken.
OG SÅ ER VI KLAR...!

Den starter glimrende med kickstarteren. fuld choker og halv gas...
Efter 10 sek. tages chokeren fra og efter 1-2 min. opvarmning går den helt jævnt i tomgang 6-800 omdr. min.

I første gear med skidtet, lidt gas og slipper koblingen.
Den 3 cyl. motor har et glimrende bundtræk og er ganske behagelig at køre, ud af de 2 km. grusvej før asfalten.
Ude på asfalten får den lidt mere gas. Den trækker fint op gennem gearene. Ved ca. 4500 omdr. kommer turbo-trykket stille og roligt.
Ved 6000 omdr. er der 0,4 bar at gøre med og den akselererer nu voldsomt op til de ca. 8000 omdr. jeg tør gi' den. ( Det røde feldt starter ved 7500 omdr.) Jeg er sikker på at den gerne vil længere op, men jeg tror ikke den kan holde, så jeg holder den under 8000...
Den er blevet ganske frisk. Jeg tror helt sikkert den er hurtigere end min GSX750'er med 90 hk. så ca.95 hk er mit umiddelbare gæt. I en ax-test over 200 m. runder den 147 km/t ved 8000 omdr. i 3. gear. OK syns' jeg selv.... :-) Ved 110 km/t i 5. gear går motoren med 4500 omdr. og turbo-trykket er under 0,1 bar. Selve cyklen er blevet ca. 15 kg. lettere. Den er sænket ca 30 mm i forgaflen og er faktisk blevet helt behagelig at køre på og frisk nok til mig.

Som den ses på det sidste billede står den mig i ca. 14.000,- danske kroner... Det er ikk så ringe endda...

24-25/1 Malet og monteret i weekenden....

26-1 På første prøvetur i eftermiddags....
Det dur sgu... Der skal lige laves et par småjusteringer ang. benzintryk og ånderør fra krumtappen men ellers OK.
Effekten kan bedst beskrives med : "Den skal godt nok ha' nogen strammere koblingsfjedre..."
Fra 5000 omdr. siger det bare røvhul indtil man slipper gassen, efter få sekunder, ved 8000 omdr..... Og det er lige meget hvad gear man er i... :-O

29/1 Blow-off og længere slange på ånderøret monteret med succes... ;-) Fik tjek på benzintrykket. Drejede også lige 6 stk. 5 mm tykke skiver og lagde på koblingsfjedrene... Det var satme også noget der gjorde en forskel. Den ska' nok runde de 200 km/t til sommer... :-)

Vinterferien '09
Prøvede at male lidt "djævelsk pynt" på div dele....
Det er bare et forsøg og er langtfra perfekt, men gi'r da et lidt "ondere" look...

25/2-09
Lavede en ventil der styrer trykket i tanken og en lille dåse der opfanger evt. "overskudsbenzin" fra tankudluftningen.... Nu kører det perfekt og der er ikke på noget tidspunkt underlig motorgang pga. for meget eller for lidt benzin... :-)

6/4-2009
Så gik den ikke længere... :-(
Kørte en tur til herning i det gode vejr. Den ville ikke rigtig ta' omdrejninger som før, skød i udstødningen og sagde i det hele taget værre og værre på vej hjemover...?
Hjem og tjekke alt efter...
Her er resultatet :
Ingen comp. på midterste cyl.
Rotoren "skraber" på statoren.
Et "bankende" plejlleje..... ØV ØV ØØØØV !
Nå men det måtte jo komme... :-(

Håber det kan klares med nye lejer og et par ventiler...
Hvis du/nogen har noget liggende så giv mig et praj.

20/4-09
Har fået den skildt ad og ka' nu konstatere at det er et krumtap-leje der ikke har ku' holde til de extra heste...
Sætter nye lejer i svinet og laver plads til et extra leje på ydersiden af tandhjulet til primærkæden. ( et 6205-C3 smurt af motorolien ) Det burde ku' klare den extra belastning. :-)
Den manglende komp. kom af at det slidte leje tog for meget olietryk og der derfor ikke kom olie nok op til ventilerne, hvilket gjorde at en af ventilerne "hang" lidt ... Da den havde stået et par timer og kølet - og var tørnet nogle gange, gik ventilen løs igen og så var kompressionen der igen... :-)
Nu er det bare at klø på, så man ka' blive klar til streetbike i Allingåbro den 23. maj...

19/6-09
Nå men, en ny krumtap (renoveret) skal der til ,da Yamaha ikke laver overstørelse-lejer ????
Har erfaret at det nok var motorolien
(Syntetisk Silkolene Comp4 10W-40)
der var af forkert type.... ØV
Kører KUN mineralsk for eftertiden...
KOM NU MED DE DELE FOR FANDEN..... ARGHHHH !

30/6-09 Nu lysner det... :-P
Burde ha' alle stumperne inden weekenden.... HURRA...!

4/7-09 Fik de sidste stumper i torsdags... :-)
Samlede tors- og fredag og fik startet op fredag aften...
Fik det hele justerer ind og tætnet i dag Lørdag og fik kørt
40-50 km uden de store problemer...
Kører nu med Gastrol GTX 15w-40

9/7-09 Har de sidste 3 dage kørt ca. 500 km. uden nogen problemer... :-)

21/7-09 var en tur i Hvide-sande og tilbage igen...
Dejlig tur . Den kørte fint, men da jeg kom hjem syntes jeg at tanken var blevet så bred...?
Det billige lort ka' ikke engang holde til 0,4 bars tryk...?
Fik den banket i form igen og lavet lidt forstærkninger.

23/7-09 Fandt et billigt topstykke fra en XS850 (tak Joachim )
Sleb ventiler på skidet igår og monterede det i dag....
Det gav motoren en hel anden og bedre lyd. Ikke så meget raslen og klirren fra ventiler og knaster og oven i købet en mere rolig motorgang ved lave omdr....?? - men :-)

6/8-09 Benzinpumpe, nye svømmerventiler og nye tændkabler
monteret...
Den starter og kører efterhånden som en drøm.... :-)

17/8-09 Elektronisk tænding monteret med Succes...


Kommentér på:
Yamaha XS 750 TURBO
Annonce