{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Honda CBR 1000F SC24 1992

20.089 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen mc er oprettet og stemt ind. Opret din egen mc

Honda CBR 1000F SC24

Årgang:
1992
Motor:
998 cc rækkemotor på 4 cylindre og 16 ventiler. En overraskende stærk og seriøs motor til en tung langturscykel. Den er utrolig holdbar og harmonisk, med en masse bundtræk. Der er hurtig gasrespons, lyder som æggepisker, og der er lidt bilmotor over den, synes jeg :-)
Hestekræfter
Den blev født med 135 heste for 20 år siden, men jeg synes at det er vigtigere at fremhæve, at den har 104 nm moment, og det kan mærkes helt fra bunden :-)
Fælge
17 tommers støbte alufælge. Jeg er vild med deres hvide farve, total 80´er. Men baghjulet er umuligt at holde rent for al det kædesnask! Jeg har opgivet at rengøre dem. Billig kædespray er nu engang billigere end fælgrens eller Bel-Ray kædeolie...
Dæk
Skiftet til Michelin Road Pilot fra min meget gamle og slidte Bridgestone Battlax 02. Altid med kyllingspor :-)
Topfart
Ifølge fabrikken er det omkring 270 km/t, men jeg skal ikke nyde noget, så jeg har ikke prøvet det. Har ikke lyst til at miste min maskine, er alt for glad for den.

Accelerationen er virkelig vild, og det er som om motoren vågner op over 6000 omdrejninger (med dertilhørende stort benzinforbrug). 0-100 km/t opnåes under 3 sekunder og 0-200 km/t under 10 sekunder, ifølge papiret.
Tuning
Absolut ingeting, det lægger sådan en rolig rejsemaskine ikke op til. Jeg faldte netop for dens meget rolig og omgængelig natur, trods krafterne. Momentet på 104 nm og bundtrækket er meget imponerende!
Styling
Nej, det er for brianagtigt, desuden kan jeg ikke få mig selv til at style sådan en maskine.
Jeg synes at dens meget tidstypisk udseende repræsenterer det bedste fra sin tid. Faceliftet var SC21 var meget vellykket. Er helt vild med dens meget omfattende kåbe, der dækker for stort set alting. Kun BMW K1 og Ducati Paso er vildere :-)
Ekstraudstyr
Der er faktisk slet intet ekstraudstyr på selve cyklen, udover en GPS holder under kåbeglasset.

Men af udstyr kan nævnes, at vi nu bruger Schuberth C2 hjelme, efter at have kørt med BMW S3 hjelm i 10 år.
Vi kører normalt ikke med fuld MC-udstyr, medmindre vejret kræver det eller vi skal på længere ture. I så fald, sværger vi til IXS helt i sort.

Ellers er der kun låsene at fortælle om: Almax Immobiliser Series IV kæmpekæden rundt om et træ eller pæl. Desuden bruger jeg en Abus Detecto 8000 skivebremselås som alarm.
Bemærkninger
Hvad motorcykler angår generelt, har jeg altid brugt den som et værktøj for min ægte lidenskab; nemlig meget lange MC-rejser på flere tusinde kilometers længde!
Jeg har altid rejst solo på min maskine, og har simpelthen brugt alle mine surt tjente penge på det, for jeg lever virkelig for det! MC er virkelig den mest spændende og livsbekræftende måde at rejse på!
Jeg har været på flere længere MC-rejser siden 1999, hvoraf den længste rejse var til Himalaya-bjergene og den korteste var til Nordkap.

Men med en listepris på 12kr pr. liter for benzin, er det blevet begrænset, hvor meget jeg kommer udenlands fremover. Så jeg er begyndt at køre i Danmark igen siden 2010. Og jeg må sgu indrømme, at det er kedeligt at køre motorcykel i Danmark, fordi det altid pludselig regner eller blæser kraftigt, suk.
Jeg har aldrig haft råd til lækker rejseudstyr osv, og har altid rejst med en taske på ryggen og en sovepose på bagsædet. Og indtil 2010, blev den altid serviceret i udlandet, når den alligvel kørte sydpå, hvor det er meget billigere. Desuden blev gearingen ændret for en bedre brændstofsøkonomi :-)

Jeg elsker min model med dens meget høje finish og holdbarhed. Honda, når det er bedst fra dengang.
Jeg var helt knust, da den blev stjålet, for jeg ville nemlig aldrig få råd til en ny med de sindsyge danske prissætninger . Og eftersom maskinen stod uden nummerplader, var den ikke forsikret. Så jeg er glad for at have fået chancen igen :-)

Det bedste ved maskinen er at, den ligger tungt og sikker på vejen. Den fodrer til rolig og afslappet kørsel, og man føler sig tryg på denne motorvejslokomotiv! Det er en touringmaskine til modne chauffører, og den lader sig ikke belaste af to passagerer med fuld oppakning på motorvejen. Kørestillingen og kørestilen er meget komfortabel, og du stopper derfor kun, når der skal fyldes benzin på. Der er skam tale om en ægte kilometersluger!
Maskinen er overraskende sporty i svingene, trods stålstellet, længden og vægten, hvilket den også var kendt for. Køreegenskaber har vist sig at være en kæmpe fordel på de lange rejser, når der pludselig opstod fare i trafikken. Det giver nemlig større tryghed og mere kontrol.
Derudover har den et centralstøttefod (jubii) og et fedt instrumentbræt!

Efter mange års erfaringer, er der skam også minusser ved denne supermaskine:
Der står godt nok Supersport på den, men det er løgn, for den er alt for stor, tung, lang og blødt affjedret til det. Det fandt jeg ud af sammen med Jan (Nordsjælland) og MOR på en mark syd for Hornbæk, hehe. Den burde have heddet CB, for kåben snyder!
Dens omfattende og tætsiddende kåbe udgør et kæmpestort kosmetisk problem, hvis maskinen bliver udsat for hærværk. Det er nærmest en umulig opgave at opdrive løse kåbedele, især i de rette farver.
Det er også selvsagt, at den omfattende kåbeværk besværliggør mekanisk arbejde eller pleje. Alt er nemlig dækket til; selv udstødningsrørene!
Noget andet er benzinøkonomien: Det er sandt, at et brændstofsforbrug på 16-18 km/l på langture er flot en stærke R4 på 1000 kubik med karburatorer i den vægtklasse og alder, men det er ikke længere særligt økonomisk med dagens benzinpriser! Det var unægteligt sjovere, dengang vi synes at benzin til 6 kroner var dyrt...
Et andet problem er vægten og den høje tyngde, når man skal skubbe maskinen eller køre langsomt. Der er nemlig tale om en rigtig herrecykel på godt og ondt, og den kræver sit. Min kone ville fx.aldrig kunne håndtere den.
Hvad mekanik angår, så har ensretterne fra dens årgange en tendens til at brænde sammen, men det gælder også mange andre modeller, og er let at udbedre.
Knastkæden har desuden altid raslet, når motoren er kold, hvilket skulle være helt normalt på disse modeller. Og gearkassen har altid føltes meget mekanisk, hvilket også er helt normalt.
Affjedring er heller ikke særlig god til frisk kørsel. Dertil er den alt for blød og afstemt til komfort. En opgradering til en strammere bagdæmper ville gøre underværker for den ustabil bagende i svingene.
Men når det er sagt, så ville jeg gerne fremhæve, at der ALDRIG har været de mindste mekaniske eller elektriske problemer med den, når den og dens ejer har været i udlandet og kørt 60.000km på 10 år uden den allermindste mekaniske forudsætning og værktøj, helt seriøst! Så det kan godt være at den ikke er ligeså bling bling som andre snobbede mærkevaresmotorcykler, men den har vist sit værd igennem årene! :-)


Eftersom jeg er en rigtig morfar-type (trods min alder), så er min kørestil derefter. Det gælder især, når jeg kører med min hustru bagpå. Den kommer sjældent over 6000 omdrejninger og dækkene har derfor altid et kraftigt kyllingspor på midten. Maskinen har nu kørt 85.000 kilometer og jeg kører den pænt og roligt for at undgå kostbare reparationer og problemer. Jeg er kun styrtet én gang på en meget blød og høj, uhøstet mark uden anden nævnværdig skade end såret stolthed :-)

CBR1000F stammer fra en tid, da tophastighed betød alt. Men den og dens konkurrenter blev alt for store og tunge til at være decideret supersporty, og idag kan de bedst karakteriseres som tidlige hyperbikes. Det manglende supersporty islæt var da også grunden til at ægte supersportsmodeller som Fireblade opstod i samme tidsperiode.
Når man bruger en motorcykel til lange rejser, er det helt andre parametre, der gør sig gældende, heriblandt komfortabelt kørestilling, benzinøkonomi, mekanisk holdbarhed, kørestabilitet, støjsvaghed. Og jeg bryder mig ikke om, at rejsemotorcykler gør for meget væsen ud af sig selv. Det er selve rejsen, der skal være i centrum. Derfor var der ingen tvivl om, at valget skulle falde på den holdbare og kedelige Honda CBR1000F.
Dengang var jeg en fattig studerende SU, og der var ikke mange maskiner at vælge imellem, fordi alle kandidaterne (især BMW) var alt for slidte eller unødige dyre.
Men heldigvis faldt mit eksemplar meget i pris dengang, fordi moden var skiftet til organisk kåbedesign & stafferinger, og alle fik elektronisk indsprøjtning, i stedet for karburatorer. Derfor havde forhandlerne travlt med at komme af med de gamle modeller, som havde stået i deres lagre i årevis dengang. Og således fik jeg pludselig råd til min ønskekværn. Jeg slog til med det samme, og jeg har været lykkelig lige siden! Jeg er nemlig rigtig glad for min Honda CBR1000F, og er meget taknemlig for den hver eneste dag. Jeg holder så meget af den maskine, at hvis der sker den noget, kommer jeg decideret grædende hjem til konen og skal trøstes i dagevis. Jeg har nemlig haft nogle af mit livs bedste og mest fantastiske oplevelser med den, for den har opfyldt /realiseret rejsedrømme, som var ellers helt uopnåelige for en med min beskedne baggrund. Og derfor er affektionsværdien naturligvis 112%!!!





TUSIND TAK TIL LASSE FRA SØBORG MC FOR SUPERSERVICE!

Maj:
-Nye tændrør
-Kølervæske
-Luftfilter
-Castrol motorolie og oliefilter

Juni:
-Nye bremseklodser
-Forgaffel pakdåser + olie.

Juli:
-Ny bagdæmper
-Nye Michelin dæk
-Nye kronrørslejer.

September:
-Ny ensretter
-Nyt Yuasa batteri

Oktober:
-Castrol motorolie.

April:
Nyt oliefilter og Castrol motorolie.
Kommentér på:
Honda CBR 1000F SC24
Annonce