{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Geely Grand Puma JL150-9 2005

27.443 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen mc er oprettet og stemt ind. Opret din egen mc

Morten (Bagsværd)
Mand | 57 år | Oprettet: 12. jul 2005


Geely Grand Puma JL150-9

Årgang:
2005
Motor:
Kopi af Honda CG125-motor dog med større boring:
149,5 ccm - 1 cyl. 4-takt - luftkølet - 2 ventiler - stødstænger og underliggende knastaksel
Boring: 62,0 mm
Slaglængde: 49,5 mm
Karburator: 27 mm Walbro, choker på karburatorhus
Gear: 5
Tankkapacitet: 12 liter (2 på reserve)
Vægt: 110 kg
Hestekræfter
9 kW = 12,2 HK @ 8500 rpm.
Moment: 10 Nm @ 7500 rpm
Fælge
Suzuki stjerne-fælge
* For: 1.60"-18"
* Bag: 1.60"-18"
Dæk
* For: 2.75"-18"
* Bag: 3.00"-18"
Topfart
109 km/t (målt med cykelcomputer)
Tuning
* Koniske styrlejer
* Stål-armeret bremseslange
* HAGON støddæmpere bag
* Bagsvinger fra Suzuki GS125 med stål-bøsninger


Gearing ændret:
* For: 16-tand (15-tand er standard)
* Bag: 36-tand (40-tand er standard)
Styling
Standard street-bike/roadster - styrkåbe afmonteret
Ekstraudstyr
* Cafe Racer styr fra Thansen
* Mini-blinklys fra Thansen
* Håndtag fra Thansen
* Spejle fra Louis
* Carbon tankpad fra DinMc
* Olietermometer fra Louis
* Dyt-horn fra Biltema
* Dobbelt forlygte fra Louis
* Silikone tændkabel
Bemærkninger
Fin lille MC til prisen - kostede kun 11.000 kr fra ny. Det er en kinesisk kopi af Suzuki GS125 (bortset fra motoren, der er en Honda-kopi). GS125 har iøvrigt aldrig været på det danske marked.

Var egentlig lidt skeptisk inden købet. En MC med kun 12 hk. Kan det virkelig bruges til noget? Det kan det. Men motorveje bør man holde sig fra - og man skal ikke forvente at køre dørtræk med andet end almindelige husholdningsbiler. Men på sogne- og landeveje føler man sig fint underholdt. Og der er masser af tid til at nyde landskabet.

Den kører meget som den Honda CB250RS jeg havde sidst i 1980'erne, omend den ikke er så hurtig - men der er masser af køreglæde! Motoren lyder godt og af mere end 150 ccm - bundtrækket er faktisk helt hæderligt. Og så går den 35-40 km på en liter benzin!!

Kvalitets-niveauet er generelt bedre end forventet - alt virker foreløbig som det skal - og jeg er ind til videre vældig godt tilfreds med den.
Har da også været helt i Kalundborg og på Hallandsåsen i Sverige på den. Kan fint gå med med lidt tålmodighed ... ;-)

Ja, var sågar på en 1-dagstur til Jällunden (en sø i Småland, Sverige) i september 2006. I alt små 500 km - det gik fint, men hastigheden var heller ikke over 80-90 km/t.


~~ BLOG ~~

---- 24. sept. 2005 ----

6.150 km. Der er slør kronrørslejerne og de kræver konstant efterjustering og opstramning - en af lejeskålene var tilsyneladende skævt monteret. De udskiftes med et sæt koniske rullelejer - og problemet er løst.


---- 29. sept. 2006 ----

Puma'en har nu gået 15.000 km, ser stadig pæn ud i lakken og ingen rust af betydning. Den får dog heller ikke "lov" til at køre om vinteren. Det eneste der ikke er helt tilfredsstillende er, at holdbarheden af visse gummidele ikke er særlig god - det begynder ret hurtigt at revne og krakelere. Især forgaffel manchetterne er udsatte - de holder typisk kun en enkelt sæson. Det gælder sjovt nok/heldigvis ikke for fodhvilergummiet ...


---- 30. juni 2007 ----

20.000 km. Ingen motormæssige problemer til dato. Lakering omkring og under tankdæksel er boblet op på grund af overløbet benzin - grundmalingen er dog heldigvis intakt. Hmm - jeg mindes, at jeg havde samme problem med min Yamaha XS400 i sin tid. Ellers er der skiftet bremseklodser én gang ved 13.000 km og kædekit ved 19.000 km, samt 1 sæt dæk (foran ved 17.000 km og bagpå ved 10.500 km). Gummi chock-koblingen i baghjulsnavet er et af de svage punkter ved Puma'en. Det virker som om gummiet er for blødt til at kunne klare "mosten". Det er blevet skiftet ved 19.000 km.

Et råd: Skaf en gummi chock-kobling til en Suzuki GS125 - så er man ude over dét problem ...


---- 8. august 2007 ----

20.900 km. Skift af gaffelolie + gummibælge ved gaffelben.


---- 26. april 2008 ----

24.800 km. Udstødningen skiftet, da den gamle var revnet i svejsningen ved overgangen til lydpotten. Ellers er der skiftet bremseklodser (for anden gang) ved 23.880 km.


---- 2. juli 2008 ----

28.036 km. STYRT. Havde desværre for meget fart på i en kurve, men heldigvis skete styrtet i græsrabatten, så skaderne var minimale - ikke mindst på mig selv! ... :-)


---- 27. juli 2008 ----

På gaden igen med nye dele monteret (højre lygteholder, forskærm, sidespejle og bremsepedal). Desuden er der sat ny motor i (en 125cc), da det viste sig, at gearkasselejet ved koblingssiden var defekt (slør i lejet).


---- 31. august 2008 ----

30.000 km. Den ny motor er på 125cc mod den gamles 150cc, men i praksis er der stort set ingen forskel at mærke på trækkraften. Grunden er, at den nye roterer mere frit i den høje del af RPM-skalaen. Jeg har en teori om, at udstødningen faktisk er for restriktiv til 150cc-motoren og derfor passer bedre til 125cc'eren. Desuden går den klart mere vibrationsfrit - et stort plus i mine øjne, især når man kører lidt længere ture. Gearskiftet er i øvrigt "omvendt", ligesom på de gamle englændere - altså tryk ned på gearpedalen, når du vil et gear op.


---- 31. maj 2009 ----

35.000 km. Still going (VERY) strong. Den ny motor er nu ved at være helt tilkørt. Og den går bare godt! Husker stadig da Geely'en var helt ny - da var den ind i mellem noget værre rasleværk - alt hvad der sad bare lidt løst gav lyd fra sig. Men dette er fuldstændig væk nu. Så måske er det med kineserne som med de gamle italienere - de er først tilkørt efter 25-30.000 km - eller mere.


---- 11. september 2009 ----

40.000 km. Nu begynder det at ligne noget kilometer mæssigt. And it goes like a clock. Er der noget bedre, end når man kender sin knallert? Nej, vel ... :-)


---- 14. august 2011 ----

Så rundede det gule lyn 50.000 km (i Glostrup på vej hjem fra Ishøj Strand). Går stadig fint.


---- 5. august 2012 ----

53.525 km. Bremseklodser skiftet.


---- 9. september 2012 ----

54.925 km. Ensretteren er stået af. En ny monteres.


---- 13. juli 2013 ----

57.250 km. Nyt bagdæk (Dunlop K82). Det gamle var også et Dunlop K82 monteret ved 31.500 km. Så det har altså holdt over 25.000 km.


---- 7. august 2013 ----

58.600 km. En universal lydpotte fra Louis er sat på. Den giver lidt med lyd fra sig end originalpotten, men ikke FOR meget. (Original udstødningen knækkede for længe siden og har blot været holdt sammen med opklippet øldåse + spændebånd). Efter at nålen i karburatoren er hævet 1 hak og et knapt så restriktivt luftfilter (grovere skumgummi), er trækket i mellemområdet desuden blevet forbedret. Trækket er nu mere lineært hele vejen op.


---- 30. november 2013 ----

60.170 km står tælleren nu på. Batteriet er lidt 'træt' (der er gået en celle), så der må et nyt til til foråret.


---- 18. april 2014 ----

60.170 km. Nyt batteri.


---- 24. december 2014 ----

65.700 km. En ny bagsvinger (brugt) fra en Suzuki GS125 monteres. Den originale Geely-bagsvinger er monteret med en art gummibøsninger (stål-gummi-stål sandwich konstruktion) , der gør det svært at opnå en fuldstændig slørfri funktion. Suzuki-bagsvingeren er med stålbøsninger, så dette problem er nu elimineret. Køreegenskaberne er forbedret markant.


---- 30. maj 2015 ----

66.550 km. Skift af bremseklodser.


---- 8. maj 2016 ----

67.935 km. Første tur siden færdselsuheldet med min Haojin 17/7-2015. Selv om Geely'en har stået stille i næsten et år, starter den med det samme. Og den kører som den plejer. Så det er bår' dæjligt.


---- 15. maj 2016 ----

68.050 km. Nyt fordæk (VeeRubber VRM158). Det gamle var efterhånden 5 år gammelt og havde 22.000 km på bagen, så et nyt var tiltrængt.


---- 6. august 2016 ----

70.030 km. Bremsevæske skiftet. Sidste gang var i 2010 - altså for 6 år siden, kunne jeg se i min logbog. Så det må siges at være tiltrængt. Og sikke en forskel det gav på bremsefølingen.


---- 11. august 2016 ----

70.085 km. Et nyt speedometer er monteret. Det gamle var noget værre rasleværk og mildest talt upræcist, hvilket nok er mange Geely-ejere bekendt. Det nye er til en Suzuki EN125-2a, som vist kun er solgt i Fjernøsten + Brasilien og det passede lige på - næsten. Det er af langt bedre og kraftigere kvalitet - ingen raslelyde - og urene står klokke-klart. Rart at kunne aflæse hastighed og omdrejninger med en vis præcision igen.


---- 22. juli 2018 ----

78.590 km. Geely'en fik ny motor (125cc) ved 28.000 km. Den har så rundet 50.000 km nu - og går stadig fint. Bruger ingen olie.


---- 6. november 2018 ----

79.800 km. Der er sat et Biltema Gel-batteri på. Ikke fordi det gamle Thansen syre-batteri var færdigt, men det var blevet en anelse utæt øverst i samlingen.


---- 9. april 2020 ----

82.510 km. Nyt bagdæk (Dunlop K82). Det gamle havde 7 år på bagen og kørt 25.000 km. Ny gummi-chok-kobling i baghjulsnavet. Gummiklodserne i den gamle var blevet komprimeret en anelse (et par millimeter) - den holdt så 13 år og 63.000 km. Desuden skift af bremseklodser.


---- 1. august 2020 ----

84.330 km. Nyt central-støtteben monteret. Det oprindelige var efterhånden pænt tæret af rust. Det kunne således ikke afmonteres på normal vis - men måtte saves af i flere stykker.


---- 29. maj 2021 ----

86.820 km. Nyt Biltema batteri (gel), da det gamle døde under opstaldningen. Huskede ikke at lade på det ofte nok i perioden.


---- 28. maj 2022 ----

90.930 km. Nyt fordæk (VeeRubber VRM015). Selv om det er samme størrelse (2.75"), er det i virkeligheden smallere end de tidligere VRM158, jeg kørte på. Og det har gjort alverden til forskel på styringen. Geely'en er mærkbart skarpere i kurverne nu. Og så er der monteret spejlforlængere på sidespejlene. Gør en stor forskel i udsynet bagud, selv om det blot er 30 mm, spejlene er kommet længere ud.


---- 7. august 2022 ----

93.850 km. Skift af bremseklodser og bremsevæske. Samt skift af en gummimuffe ved kaliberen.


---- 28. oktober 2022 ----

98.040 km. Har forsøgsvis kørt 5.000 km på samme motorolie (semi-syntetisk 10W-40) - bare for at se, hvornår den bliver helt mørk - og det er den ikke endnu (er stadig gennemsigtig og uden urenheder). Oliemængden er jo kun 0,8 l - plus at der ikke er noget papir-oliefilter, så har ellers altid skiftet olie for hver 2.000 km (der er den stadig kun lysebrun). Tror roligt man kan slutte, at det ikke er strengt nødvendigt med olieskift for hver 2.000 km.


---- 29. oktober 2022 ----

98.060 km. Skift af forgaffelolie. Sidste gang var i 2007 (ups!) Forhjulet har nu mærkbart bedre kontakt med asfalten ved hurtige ujævnheder. Desuden skift af gummibælge på forgaffelbenene. Samt skift af indsugningsstuds mellem kaburator og motor - den gamle var efterhånden pænt revnet (utæt?).


---- 28. maj 2023 ----

100.049 km. Så rundede Geely'en de magiske 100.000 km. Som det fremgår af bloggen har det selvfølgelig ikke været fuldstændig problemfrit, men generelt er det egentlig imponerende så pålidelig den har været. Den kan altid starte og den kan altid køre. Det er stadig de originale hjullejer den kører på både for og bag. Samt de originale pakdåser i forgaffelbenene - og nej, de er ikke utætte endnu. Så gummibælge på forgaffelrørene har uden tvivl en effekt. Har faktisk ikke oplevet dét med nogle af mine tidligere japanere at kunne køre så langt uden at skulle skifte hjullejer eller pakdåser mindst 1 gang i løbet af 50-70.000 km.


---- 9. september 2023 ----

105.872 km. Speedometer-drevet ved forhjulet gør knuder (trækker ikke speedometerkablet). Gik egentlig ud fra at det var kablet, der var knækket - det var det så ikke. Drevet adskilles, justéres og smøres - så virker det igen - indtil videre. Men et nyt er bestilt for en sikkerheds skyld.
Kommentér på:
Geely Grand Puma JL150-9
Annonce