Få dækket dine kørselsudgifter med befordringsfradrage...

Få dækket dine kørselsudgifter med befordringsfradrage...

4. aug 2021
For dig der kører til og fra arbejde i egen bil eller på motorcykel, vil du opleve, at det i længden godt kan blive ret dyrt i brændstof - særligt hvis du har langt til dit arbejde. Heldigvis findes der dog en måde at holde en del af disse udgifter nede, hvilket er det, som denne artikel vil handle om. Kender du ikke allerede til befordringsfradraget - også kaldet kørselsfradraget - kan du her i artiklen læse nærmere om hvad befordringsfradraget er, hvor meget den ligger på, samt hvad der skal til for at få et befordringsfradrag.

Hvad er befordringsfradraget, og hvornår kan jeg få det?
Et befordringsfradrag er en offentlig støtte, der hjælpe borgere i Danmark, som har egen bil eller motorcykel, og som bruger denne til at transportere sig til og fra arbejde. Befordringsfradraget kan ses som en slags kompensation for de udgifter du betaler til brændstof, som du så får betalt i form af skattelettelser på din skattebillet. I princippet kan alle der har et arbejde i Danmark modtage befordringsfradraget, såfremt du vel og mærke har minimum 24 km til din arbejdsplads, og arbejdet er lønnet. Det spiller ingen rolle om det er en fuldtidsstilling du søger befordringsfradraget til, eller om det er en deltidsstilling, flexjob eller studiejob. Du kan også sagtens have flere jobs, og modtage befordringsfradraget på kørslen til de forskellige jobs. Befordringsfradraget gælder for biler og motorcykler der kører på henholdsvis benzin, diesel og hybrid. Elbilsejere kan således ikke modtage befordringsfradraget på transport i deres elbil.

Hvor dækker befordringsfradraget ikke?
Befordringsfradraget gælder først og fremmest kun på transport til og fra arbejde. Du kan altså ikke få befordringsfradrag på privat kørsel, ligesom at det heller ikke dækker for uddannelsesinstitutioner, hvor du studerer. Som studerende må du gerne modtage befordringsfradraget, men det skal i så fald være på transport til og fra et betalt arbejde - her tæller et studie ikke, selvom du modtager SU.

Derudover skal et arbejde være betalt, for at du kan søge befordringsfradraget. Et frivillig arbejde er således ikke dækket af befordringsfradraget, uanset hvor langt du end måtte have på arbejde. Sidst men ikke mindst, kan du ikke søge om befordringsfradraget, hvis din arbejdsgiver i forvejen betaler din kørsel.

Hvor meget kan jeg få i befordringsfradrag 
Hvor meget du kan få i befordringsfradrag afhænger af hvor langt du har på arbejde. Som tidligere nævnt, modtager du ikke fradrag på de første 24 km du har på arbejde, hvorefter der dog er to takster du skal lære at forholde dig til. Det første fradrag gælder for dig der har mellem 25 og 120 km på arbejde. Her vil du få 1,90 kr. pr. km i befordringsfradrag. Har du derimod længere end 120 km på arbejde, vil du på alt over de 120 km modtage 0,95 kr. pr. km. Indtil 2021 var begge satser på befordringsfradraget en smule højere, hvor de dog blev ændret som konsekvens af den teknologiske udvikling på biler og motorcykler, køretøjer generelt kører længere på literen end tidligere. Befordringsfradraget på bil og motorcykel er det samme, og det spiller ingen rolle for befordringsfradraget, om dit køretøj er en ting benzinsluger eller en mindre miljøvenlig hybridbil. 

Broer og andre særlige tilskud
Bor eller arbejder du nær Storebæltsbroen, Øresundsbroen eller Fjordforbindelsen ved Frederikssund, kan du ligeleges modtage støtte på dit befordringsfradrag, hver gang du krydser en af broerne i forbindelse med arbejde. Derudover er der særlige regler for befordringsfradraget i visse danske yderkommuner, samt på en række danske småøer der ikke er brofaste. På flere ikke-brofaste danske småøer, er der således et forhøjet befordringsfradrag, hvis du samlet kører over 120 km i forbindelse med fragt til og fra arbejde. I visse kommuner i yderområderne, findes der dertil et fradrag på yderligere 219 kr. pr. dag, hvis du grundet de geografiske afstande i yderkommunerne ikke har mulighed for at komme frem og tilbage mellem hjem og arbejde.

Hvordan får jeg befordringsfradraget?
Har du mere end 24 km hver vej på arbejde, kan du gå ind på Skat.dk´s hjemmeside, hvor du har mulighed for at udfylde informationerne om dit befordringsfradrag. Dette kan du vælge at gøre på forskud, eller du kan rette det til senere - bare det gøres inden skatteårets afslutning. Her findes der flere hjælpsomme værktøjer, som kan hjælpe dig med at beregne din afstand til og fra arbejde. En ting du dog bør være opmærksom på her, er at du vil blive bedt om at fremvise dokumentation for dine kørselsudgifter, hvis du har længere end 120 på arbejde. Mere info om befordringsfradraget kan du finde på Skat.dk´s hjemmeside, eller på Tjekbil.

Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce