Fire skarpe om grøn omstilling

Fire skarpe om grøn omstilling

17. dec 2019
Grøn omstilling er den betegnelse, som vi i Danmark bruger for de tiltag, som man gør i verden for at begrænse den globale opvarmning. Det gælder både det offentlige, det gælder erhvervslivet, og sidst men ikke mindst den private side. 

Omstillingens har til hovedmål at afværge og begrænse - og i fremtiden nedbringe - den udledning af drivhusgasser som forekommer i høj grad i dag. De menneskeskabte drivhusgasser er nemlig til fare for kloden.

Det gælder om at udfase brugen af fossile brændstoffer og i stedet fokusere på vedvarende energi, og på den anden side gælder det om at fjerne de førnævnte drivhusgasser fra atmosfæren. 

Men grøn omstilling indebærer også en markant ændring i det private forbrug, og har indflydelse på alt - lige fra motorcykelkørsel til madvaner. Her bringes fire skarpe om den grønne omstilling.

Energiforsyning
Afbrænding af fossile brændstoffer til energi er et af de allerstørste problemer i den grønne omstilling.  Reduktionen af udledning af drivhusgasser skal blandt andet komme til udtryk ved at skifte til en anden energiforsyning. Det er utroligt vigtigt at vide noget om ens energiforsyning, og det er et utroligt vigtigt valg, man står over for, når man i dag skal vælge energikilde. 

For eksempel er der inden for opvarmning i dag en lang række muligheder. En af de mest populære muligheder er udnyttelse af varme - det kan for eksempel gøres gennem en luft til vand-varmepumpe. Heldigvis er der mange muligheder for dette i dag, da en pris på en luft til vand varmepumpe ikke behøves at tage bunden ud af dit budget. Udover varmeenergi er der også vandkraft, bølgeenergi og det meget populære i Danmark, vindkraft. 

Det er vigtigt at få vedvarende energi til at stå for mere og mere af verdens energiforbrug. I 2014 stod vedvarende energi for cirka 20% af verdens samlede energiforbrug. Derfor kan vi se, at der er plads til forbedring i stor grad. 

Som privat forbruger kan du hjælpe til at løse problemet, ved at skifte dine energikilder til vedvarende. 

Kost
Når det gælder det private forbrug, er det faktisk fødevarer, der står for den største del af CO2-udledning. 

Det gælder specielt for kødforbruget, da et landbrug med mejeriproduktion er en af de aller værste syndere inden for udledning. Undersøgelser har vist, at en privatperson kan halvere sin madrelaterede udledning af CO2, ved at skifte til en kødfri diæt. En undersøgelse af briter viste nemlig, at en kødspiser bidrager med 7,2 kg CO2 om dagen, mens en vegar blot udleder 3,8 kg CO2 pr. dag.

Ud fra disse undersøgelser har forskere konkluderet, at hvis alle blev vegetarer, kunne CO2-udledning fra fødevarer mindskes med 63 procent i 2050. 

Af denne grund kan den almindelige dansker i dag også se langt flere veganske og vegetariske produkter på hylderne i supermarkedet. Køderstatninger bliver nemlig mere og mere populære. 

Trafikken
Transportområdet er som bekendt også en af de helt store fokusområder når det gælder grøn omstilling. Det gælder indførelse af elbiler og store, markante ændringer i den privates trafik-adfærd. For eksempel tager mange i dag cyklen i stedet for bilen og har skåret meget ned på deres fly-forbrug. 

Privatejede biler er selvfølgeligt et stort problem på grund deres mængde. Derfor er fremtiden elbiler og hybridbiler. Forskning viser, at elbiler i gennemsnit udleder 110 gram CO2 pr km, mens en almindelig benzinbil udleder 270 gram. 

Hvad gøres der?
På offentligt niveau laves mange tiltag. Klimakampen fyldte rigtig meget i sidste valgkamp, men det kan være svært at finde hoved og hale i, hvad der egentlig konkret gøres. Det er Danmarks erklærede mål at blive uafhængig af brændsler i 2050. 

På privatniveau sker der også en hel del. Flere danskere tager i dag brug af kollektiv trafik. Det ses både i hverdagslivet, hvor mange flere pendler og gør brug af tog, men også på ferier. Det såkaldte begreb ‘flyskam’ omhandler hvordan folk i højere grad skal føle skam over den høje CO2-udledning som følger med det at flyve. Derfor har kollektive trafikformer i ferie-regi også fået en genopstandelse. For eksempel er Interrail blevet en mulighed for mange flere, da man kan køre rundt i hele Europa med tog og bus, så man undgår den høje forurening. 

Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce