Flere og flere studerende tager på interrail

Flere og flere studerende tager på interrail

5. maj 2020
Flere og flere af vores unge studerende begynder, at takke nej til flybilletten. I stedet indebærer ferien for mange unge nu blot en vandreryggsæk, et engangskamera og en togbillet. Interrail er blevet det nye sort og dyrkes for tiden af mange studerende da det først og fremmest er en billig måde at komme rundt omkring mange byer og lande, men for det andet også er bedre for miljøet end en tur med fly. Har du endnu ikke helt forstået den populære tendens og foretrækker du stadig at komme hurtigt frem og tilbage og giver du gerne den ekstra skilling for flyturen, så skulle du måske lytte til de unge mennesker en ekstra gang.

For der er noget med det interrail, som de unge er gået hen og blevet helt vilde med. Det kan godt være at du er villig til at give de ekstra penge de kræver at komme hurtigt rundt. Men interrail gør det for det første muligt at komme meget billigere rundt i Europa end ellers. Derudover får du muligheden for at opleve lande og byer fra et helt andet perspektiv end hvis du rejser med fly. Hvor der for det meste med fly ikke rigtig er mulighed for at se andet end skyer på turen, vil du med interrail opleve det europæiske landskab mens du rejser fra land til land og by til by. Det handler altså ikke kun om destinationen men lige så meget om rejsen. 

En miljøbevidst og kulturinteresseret ungdom
Hos den nye generation ser man i højere grad end før en tendens til at være mere miljøbevidst og en større nysgerrighed mod andre lande og kulturer. Den nye generation er vokset op i en verden med masser af forandring i form af den udvikling som samfundet har været under de seneste par årtier. En nyudviklet teknologi, en øget viden og bevidsthed om verden omkring os, har ledt til en større bevidsthed om miljøet og hvor vigtigt det er at passe på den verden vi lever i. Derfor ser vi også en større tendens til at folk vælger andre alternativer når det kommer til at rejse og holde ferie. Hvor det mere eller mindre før var en selvfølge at ty til flyselskaberne, ser man nu flere og flere der foretrækker transport i form af tog og andre offentlige transportmuligheder. Men udover at være godt for miljøet giver transport med tog også bedre muligheder for at komme mange forskellige steder rundt og giver dig mere frihed til at opleve dine rejsedestinationer i dit helt eget tempo, da du med et rejsepas frit kan benytte dig af al togtransport i Europa i den tid du er afsted. Dette er blot en af grundene til at flere og flere foretrækker tog frem for fly, når de skal ud og rejse. Det er for det første billigere og for det andet meget bedre for miljøet. Så hvis ikke du har prøvet det endnu vil en tur med interrail højst sandsynligt kun overraske dig positivt, og give dig et nyt syn på det at tage på ferie. 

Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce