Mand, tag kontrol over din garderobe!

Mand, tag kontrol over din garderobe!

14. maj 2018
Mange mænd kan sikkert nikke genkendende til følgende scenarie; det er lørdag formiddag, og du kommer gående op ad strøget, arm i arm med kæresten, som har overbevist dig om, at du trænger til en ny sommergarderobe. Temperaturen nærmer sig med faretruende skridt 30 grader, solen er nådesløs ved din arme krop. Du ville have foretrukket at sidde hjemme i skyggen med en kold øl, måske gamet et par timer på favoritkonsollen - men du er blevet delvist overbevist om, at dine gamle t-shirts med superheltemotiver og de knælange shorts i camouflagestof simpelthen ikke holder længere, selvom de egentlig afspejler dig meget fint som person, og du føler dig godt tilpas i dem – som den gode kæreste du er, har du altså indvilget i at bruge din lørdag på at finde nogle nye beklædningsgenstande, som kan behage din partner. I den første butik udpeger din udkårne snesevis af antræk, som du ikke bryder dig om – og du tænker i dit stille sind, at du aldrig kunne finde på at fortælle din kæreste, at hun trænger til en ny garderobe.

Fyr op under din personlige stil
I disse situationer er det vigtigt at huske på, at din udkårne som udgangspunkt gør alt ud af kærlighed til dig, og nok ikke har tænkt over, at der er en grund til, at du går klædt, som du gør – fordi det føles rart og rigtigt – ikke for at genere hende. Derfor er det nødvendigt at forklare hende, at du ikke har tænkt dig at ændre din tøjstil, men at du er villig til at lade den opdatere lidt, så alle parter kan gå tilfredse hjem fra shoppingmareridtet. Hvordan opdaterer man så sin garderobe uden at gå på kompromis med sin stil? Tøj til mænd udmærker sig generelt ved at indeholde få men lækre og tidløse komponenter, hvoraf de fleste kan kombineres med selv den mest forvaskede Batman t-shirt og stadig se ultra-cool ud.

Mix-and-match
Det handler om at tænke ud af boksen; er du glad for superheltemotiverne, er du garanteret også glad for farver og mønstre; en kortærmet skjorte med et spraglet tryk kan være et sjovt og smart alternativ til t-shirten på de varme sommerdage. Hvis du godt kan lide at gå i shorts, så vælg en mere neutral version, som kan kombineres med alt, f.eks. en beige eller armygrøn version. Er du ikke den store fan af sandaler, men er mere sneakerstypen, så køb dig et par lækre snørresko i sneakerslook, som kan bruges til både korte og lange bukser til både hverdag og fest. Få dig et sommerjakkesæt, som kan bruges i formelle situationer, men som også kan skilles ad, så du kan bruge blazeren mere afslappet sammen med en t-shirt, et par short og de føromtalte snørresko. Du troede måske, at du var låst fast i din gamle komfortable stil, det gjorde din kæreste også, men det er altså kun fantasien der sætter grænser for, at du kan udvikle dig selv uden at forråde dit gamle jeg.

Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce