Sådan kan du selv vedligeholde din motorcykel

Sådan kan du selv vedligeholde din motorcykel

6. dec 2018

Der er uden tvivl masser af penge at spare, hvis du selv lærer at vedligeholde din motorcykel, og det er faktisk slet ikke så kompliceret, som det umiddelbart godt kan virke til.

Det er desuden meget normalt at stille motorcyklen væk, når det er vinter, og hvis du også har hang til det, er det vigtigt, at du en gang imellem tjekker den og sikrer dig, at alt er præcis, som det skal være med hensyn til motorcyklens mange dele og drift. Det kan for eksempel være en god idé at skifte dækkene, inden foråret melder sig, mens det ligeledes er en god idé at polere og vaske motorcyklen i ny og næ.

Der er tilmed mange, der selv klarer olieskiftet, som også er en god måde at vedligeholde en motorcykel på.

Her i artiklen vil du blive præsenteret for et par brugbare tips, som de fleste selv vil kunne udføre, så du kan gøre din motorcykel klar til den kommende sæson.


Optimer din motorcykel til den kommende sæson, og spar penge

Der er mange gode grunde til, hvorfor du selv bør vedligeholde din motorcykel i stedet for at lade det lokale autoværksted gøre arbejdet for dig.

De vigtigste er naturligvis, at du på den måde optimerer din motorcykel, så du kan vide dig sikker på, at den yder sit bedste til foråret, og herudover gavner det din privatøkonomi markant, hvis du selv sørger for at vedligeholde din motorcykel.

Det første råd i forbindelse med vedligeholdelse af en motorcykel er at sørge for at pudse og polere den fra tid til anden, særligt hvis du har den til at stå i en garage henover vinteren.

I den forbindelse er det vigtigt, at du anvender lakpoleringsmidler til de lakerede flader og knofedt i en flydende udgave, da denne er meget lettere at arbejde med.


Opnå øget effekt og bedre lyd på din motorcykel

Det er ligeledes vigtigt, at du naturligvis sørger for at vedligeholde tændrøret på din motorcykel. Der findes forskellige instruktionsvideoer online, der udførligt viser dig, hvordan man klargør og efterfylder et tændrør med friske gnister.

Det skal nævnes, at du bør opbevare denne flaske med friske gnister afkølet, da du på den måde forlænger holdbarheden. Vil du opnå en øget effekt og bedre lyd på din motorcykel, bør du desuden vedligeholde eller udskifte udstødningen.

I den forbindelse kan du vælge at købe et reparationssæt, og så er proceduren slet ikke så vanskelig. 


Et fladt dæk er noget, du sagtens selv kan ordne

Opdager du, at dækket på din motorcykel er fladt, er det også sagtens noget, du selv kan ordne.

I langt de fleste tilfælde betyder et fladt dæk som regel, at der kun er meget lidt luft i den øverste del af dækket, og det kræver således blot, at du fylder luft i den nederste del af dækket.

Det gør du ved at stille kompressoren på højkant, og så skal udgangsventilen naturligvis være nederst. På den måde sikrer du, at al den tunge luft inde i kompressoren automatisk vil søge ned mod bunden, inden den tilføres til dækkets nederste del ved hjælp af dækventilen.


Sørg for at tjekke væskestanden på blinklysene fra tid til anden

En motorcykel er desværre ikke udstyret med en advarselslampe, ligesom en bil er, når der er lav væskestand i maskinens blinklys. Det betyder, at du fra tid til anden selv er nødsaget til at tjekke væskestanden og enten udskifte eller efterfylde væske.

Det skal siges, at det ikke er særligt svært at udskifte blinklysvæske på en motorcykel, men skulle du være i tvivl om, hvordan det skal gøres, kan du med fordel se én af de mange instruktionsvideoer, der findes online. Du bør dog være særligt opmærksom på, at flere motorcykelproducenter har monteret lysene på en sådan måde, at drænhullerne vender nedad.

Derfor kan det være en rigtig god idé at bytte rundt på disse, således at hullet til opfyldning vender opad.

Ydermere bør du investere i blinklysvæske, der er fuldsyntetisk, og som har højest muligt antal blink.


Husk at bære handsker, når du skal udskifte blinklysvæske

Har du først styr på, hvordan man udskifter blinklysvæsken på en motorcykel, bør det bestemt ikke være kompliceret for dig også at skifte lygtevæsken på både bag- og forlygter. Her bør du blot anvende ganske almindelig lygtevæske, og du kan sagtens bruge den samme både for og bag.

Det skal desuden nævnes, at det er meget vigtigt, at du sørger for at bære beskyttende handsker i forbindelse med udskiftning af blinklysvæske. Du vil nemlig kunne føle, at dine fingre og hænder får en pulserende fornemmelse, men når det drejer sig om væske til motorcyklens for- og baglygter, kan handskerne sagtens udelades, eftersom lygterne reagerer med strøm.

Endelig bør du også bære beskyttelsesbriller. Har du desuden brug for tips til, hvordan du kan vedligeholde din bil, kan du på autospecialist.dk finde masser af tips og gode råd.


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


KasperHolm
KasperHolm (Kommerciel blogger)
Oprettet 20. dec 2018
KasperHolm
KasperHolm (Kommerciel blogger)
Oprettet 18. dec 2018