Sådan tager du de bedste billeder af din MC med din iP...

Sådan tager du de bedste billeder af din MC med din iP...

7. aug 2018

Kameraet i iPhones bliver bedre og bedre. Dog tager de ikke lige så gode billeder som mere avancerede kameraer, men de har en klar fordel – de er altid lige ved hånden. Bliv guidet i hvordan du får det bedste ud af dit iPhone-kamera, så du kan få en masse gode billeder på din annonce af din motorcykel – det sælger bedre. 

Hvis du ønsker at sælge din motorcykel, er det vigtigt med nogle gode billeder der sælger! Her får du nogle tips til, hvordan du bedst tager gode billeder med din iPhone. 

En ting er selvfølgelig at tage billederne, men en let redigering af billederne bagefter, kan virkelig gøre en forskel for billederne på din annonce. Der findes utrolig mange redigeringsapps, nogle med stærke filtre og andre med værktøjer. Dog kan de fleste apps det samme lang hen ad vejen. iPhone-telefonerne har et godt standard billede redigeringsprogram indbygget, så for at tage de bedste billeder af din MC behøves ikke en masse redigeringsapps, du kan sagtens bruge iPhones egen redigering. 

Tips til bedre billeder 

Det første er et simpelt tip, men det gør en kæmpe forskel for dine billeder – hold objektet rent! Billederne bliver hurtigt bedre, når der ikke er støv eller fedtfingre på din billeder. 

Et billedes komposition har stor betydning for, om det bliver et godt eller måske lidt kedeligt billede. Her er tricket at holde horisonten lige. Det kan hurtigt distrahere en, når horisonten er skæv. Du kan fx aktivere hjælpelinjer på din iPhones kamera, som kan hjælpe dig. Et andet tip, er at fjerne hovedmotivet fra midten af billedet, da det hurtigt kan blive kedeligt hvis din motorcykel er centrum af billedet. Derudover har de bedste billeder lidt luft i kanterne, så motorcyklen ikke fylder hele billedet. Prøv også at skifte synsvinkel på billederne – prøv fx at stille dig på en stol og tag billeder oppefra, eller sæt dig på hug og få en flot, anderledes vinkel på din MC. 

Omgivelserne har stor betydning for, om billedet bliver godt eller ej. Baggrunden skal være smuk og rolig, men stadig naturlig for en motorcykel. Undgå at stil motorcyklen lige op ad en mur, da det oftest giver et dødt og kedeligt billede, og du fjerne muligheden for at få en blød ’reklameagtig’ baggrund. Derudover skal du overveje vejret. Sollys kan være en effekt til billedet, men det kan også ødelægge det, så man ikke kan se motorcyklen ordentligt. I gråvejr er der ingen skygger og lyset er helt ensartet. 

Husk detaljerne

Før du begynder at skyde billederne, skal du sørge for at din motorcykel er fotoklar – gør den rent først! Det gør den automatisk mere attraktiv, hvis den står og funkler. 

Sørg også for at indstille motorcyklen ordentligt til billedet, dvs. drej forhjulet, tænd lygterne, osv. Det tilføjer mere dynamik i billedet. 

Husk at skyde detaljebilleder af din motorcykel og dens features, ekstraudstyr, hvis den har fede emblemer og den slags. Gå gerne meget tæt på detaljerne – din iPhone vil automatisk registrere, at du er meget tæt på og gå i såkaldt makro-mode, hvilket betyder at fokusområdet bliver meget småt, så kun en lille del af billedet er skarpt, mens forgrunden og baggrunden er uskarpt. Det er en fed fotoeffekt iPhones har, som skal udnyttes.



Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce