{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
3.330 visninger | Oprettet:

Billeder og tekst fra forrige tur og, nåh ja, tak for medlemskab... :) {{forumTopicSubject}}

Jeg befinder mig i en yderst besynderlig situation, en situation jeg aldrig havde drømt om, at jeg skulle havne i...
Jeg mangler ord, ord der kan beskrive den fantastiske følelse, der sitre inde i mig og som konstant sender de fedeste billeder gennem mit hovede...
Mødte, som tidligere nævnt, på mit nye arbejde i går, fandt ud af, at min chef også kørte på motorcykel, faktisk en Fireblade magen til mine egen, blot i en anden bemaling, men som om det ikke var nok, så havde han TO af dem... En med lygter, spejle og nummerplade og en anden i fuld race-upset... Han har billeder af sig selv med sin banecykel på sit kontor, hvor han smilende viser de pokaler han har vundet på banen...
Som en ganske naturlig ting, faldt snakken hurtigt over på motorcykler og ræs og hvad dertil hører...
I går, på min første dag på værkstedet, kommer han ned til mig og spørger, om jeg vil med ud og køre i morgen, altså i dag ik, eller var det efterhånden i går... Never mind... smiley
Om jeg vil med ud og køre...?!?! Jeg står her, den første dag på en ny arbejdsplads og bliver spurgt ad, af den chef jeg først lige har mødt og som jeg har snakket langt under 500 ord med... Som jeg ved har den samme passion for fart og spænding, og som jeg VED kan styre en kværn gennem S-cikanerne, da jeg jo så billederne af ham, siddende på baneraceren med pokalen i hånden, og spørger MIG, om jeg vil ud og køre sammen med ham og drengene...
JA FOR EN I HEDE HULE H......!!! smiley :) DET vil jeg gerne...!
"Jamen du skal jo lige vide, at vi er jo nogle glade drenge der godt kan lide, at gi' den lidt gas når vi er ude, så du skal altså kunne krudte lidt til den hvis du vil med"...
Ja for pokker, jeg er på...!
Vi aftalte, at mødes ude på arbejdet klokken 16:45, så jeg havde rigeligt med tid til, at smutte hjem først og sige hej til lillemor, og lige få skyllet den værste svejseos af kroppen, inden turen gik tilbage til Ballerup...
Det kan nok være, at jeg havde nogle MEGET spændte tanker i hovedet om, hvad det næste kapitel i dagens historie kom til at handle om, mens jeg sad der, på vej ud af "betonen", mutters alene og gemte mig bag mit visir...
Jeg var lidt tidligere på den end planlagt, muligvis på grund af den nye, kul-sorte, asfalt på motorvejen til Ballerup, det skal jeg lade være usagt...
Jeg havde derfor rigeligt tid til et par smøger og en Redbul, mens jeg lå i græsset og ventede på, at chefen skulle få lukket skrivebordsskuffen og få skiftet jakkesættet ud, med en lækker sort og vel-tilkørt læderdragt, med tilhørende hjelm, handsker og støvler...
Jeg kom vidst til, at spørge ham, om han ville tage "betonen" direkte til Roskilde Havn, hvor vi skulle mødes med de andre...
Neeeeej, lød svaret, langtrukkent men bestemt... lad os tage den ud over Nonnemosen og den vej...
YES SIR, du lægger bare fra land, så følger jeg efter...
Vi var ikke kommet 20 meter udenfor indkørslen, før jeg fik en helt klar forståelse for, at det nok skulle blive spændende... Jeg vil undlade, at udtale mig om hans kørestil, gennem den myldertidsbefængte trafik, her i dette medie, men nøjes med at sige, at JEG har ikke givet ham kørekortet... smiley
Nå, skidt med det, det gik jo meget godt, og jeg har jo også selv været ung engang... den var til dig chef... smiley
Jeg SKAL ellers lige lover for, at jeg fik indfriet alle mine drengerøvs ønsker om, at få lov til, at blive ført gennem de fedeste 'offentlige racerbaner', af en dygtig og top kompetent instruktør, eller bare en hammer dygtig racerkører som ham...
Uden at skulle vide det præcist, tør jeg godt sige, at min chef er en mand som har et lidt lavere tal på dåbsattesten end jeg selv, men da vi kørte afsted og jeg så ham sidde på Bladen og varme dæk op, følte jeg mig pludselig som en MEGET gammel mand, på tur med en MEGET ung Valentino Rossi... En lettere syrealistisk, men samtidig utrolig rar tanke fløj gemmen mit hoved og som da også kun kunne få mig til, at le lidt inde i hjelmen - det er min chef jeg forsøger at hænge på... smiley
Jeg tror aldrig før jeg er kommet SÅ hurtigt fra Ballerup til Roskilde, til gengæld har jeg nok heller aldrig før, holdt vejret SÅ længe...:)
HOLD OP hvor var det fedt... Jeg skulle vitterlig kæmpe for det, men det lykkedes mig forholdsvis smertefrit, at hænge på ham... Vel sagtens kun fordi han vidste, at jeg var meget "grønnere" end ham selv, for hvis han virkelig ville, så fik jeg end ikke mulighed for, at aflæse hans nummerplade, før han ville være langt ude af mit syns rækkevidde, og så kan jeg proppe de tyve heste min Blade har mere end hans, op hvor jeg er højest, når jeg plukker jordbær... Een ting har jeg lært i dag og det er, at uanset om jeg så havde 1000 hestekræfter på to hjul, så ville jeg ikke kunne bruge det til en skid andet end, at prale med...
Jeg blev en LILLE smule nervøs, på vores yderste spændende vej til Roskilde... Kom til at forestille mig, 15 af hans slags på tur sammen, ud gennem små snoede og racerindbydende landeveje, med lille mig, Marques wannabe, midt i feltet af hurtigt overhalende racerkører, indenom som udenom og blev et kort øjeblik i tvivl om, om det ville være sundt for mig og min elskede Blade, uden en eneste skramme, at deltage på sådan en tur...
Efter at være landet på Roskilde Havn, stadig med begge dæk som eneste kontakt med asfalten, slog jeg et lille kors for mig selv og takkede Gud for, at jeg stadig var velbefindende...
Nu synes jeg selv det begynder, at lyde lidt forkert i mine egne ører, så inden der er nogen der begynder, at opfatte det negativt, må jeg lige slå fast, at det var helt vildt fedt. Det var jo lige det jeg havde drømt om, at blivet guidet gennem kurverne af en dygtig og kompetent racerkører... At det så foregik på en bane, som en eller anden klaphat inde på borgen engang, har nedfældet nogle ganske uoverholdelige pladderballer regler for brugen af, er en helt anden snak, som ingen interesse har i dette forum...
Jeg får lige listet ud til Jan, da vi står på havnen, at jeg var lidt nervøs for, at blive overhalet i kurverne, hvis det kommer til, at gå ligeså stærkt som det gjorde på vej herned, da jeg ikke mente at have evnen til både, at koncentrere mig om apex og eventuelt bagfra kommende overhalinger... Jeg er, en gang tidligere for år tilbage, blevet sendt til tælling, af en uventet overhaling i en venstrekurve på landevejen...
Vi blev afbrudt af nogle andre tilkommende deltager til turen som ville hilse, så jeg tænkte bare, "nå ja, hva' faen, jeg kan jo bare lægge mig ned bagerst og følge med det bedste jeg kan, så skal det nok gå"...
Heldigvis fik jeg selv, af turføreren, hele regelsættet af vide inden afgang, 1) man venter på manden bag dig ved vejkryds. 2) overhaling er forbudt... Hvor svært ka' det være... smiley
En kæmpe lettelse, når man ikke ligefrem er nogen prof racerkører, at man ikke skal bekymre sig om bagfra kommende og blot koncentrere sig om, at blive på hjulene og helst på asfalten... smiley
Efter at have hilst over hele linien og indtaget yderligt et par smøger, sadler 16 glade drengerøve op på hver sin kværn og begiver sig ud af havneområdet. Jeg bliver pænt holdende tilbage, med planen om, at smutte med som sidste mand.
Da de første ni cykler er kommet afsted, følger den tiende efter, en Suzuki 650 V-Storm og da jeg ser den rulle ud tænker jeg, okay, så springer jeg sgu på her, en 650 V-Storm kan jeg jo sagtens hænge på... Herre Gud, den kan vel for helvede ikke ha' meget over 60 heste, til gengæld har den et upset, der ABSOLUT ikke indbyder til høj hastighed gennem hårdnålesving på asfalt og for det ik' skal være løgn, så sad der en temmelig høj og velvoksen mand i sadlen. Jeg selv vejer jo fandme ikke mere end en stor sæk gulerødder, har 193 heste på en sublim superbike med et total vinder upset, men hold nu kæft hvor skulle jeg blive klogere...
Aldrig har jeg, i min vildeste fantasi, drømt om, at skulle kaste mig selv rundt på min stakkels Blade og bruge både min egen og de modkørendes vognbane så meget for, at kunne hænge på den skide V-Storm...
Jeg er da udemærket godt klar over, at jeg ville kunne stikke af fra ham på et hvilket som helst tidspunkt, hvis det bare havde været en tom tresporet motorvej, men når vejen slog krøller, skulle jeg fandme arbejde for sagen... Det mest komiske var, at den her høje mand på sin V-Storm, hang altså IKKE ude på siden af sin cykel og kun en sjælden gang imellem, måtte han låne et par centimeter af de modkørendes vognbane, næh, han mindede blot om en motorcyklist på søndags-hyggetur med familien... LIDT pinligt, men jeg skal nok lære det en dag... smiley
Nå, men vi kom godt afsted alle sammen...
Jeg havde ikke den vildeste fantasi om hvor vi var på vej hen, ik' andet end, at jeg vidste vi skulle ud og spise et eller andet sted på Sjælland og omegn... I samme ombæring vil jeg da også lige nævne for turlederen - irriterer mig lidt, at jeg ikke kender jeres navne - at det var da godt nok den mest seriøse omvej til Restaurant Bryggergården, jeg nogen sinde har kørt... Men hvilken HELT fantastisk omvej, det må jeg sige...
TJU HEJ det gik... Det var sgu nogen friske ryttere jeg var kommet på hyggetur med... Er du SÅ færdig, der kom luft under vingerne, det var BESTEMT ikke kedeligt. Gudskelov var det ikke helt så flyvsk en tur, som den to-mands tur jeg lige havde overstået, da vi kørte ned for, at møde de andre på havnen... Havde den været det, var jeg sgu nok enten high sided ind i en eller anden skov, eller brændt mig selv totalt ud inden destinationen...
Neeej, den var lige tilpas spændende for mit eget vedkommende, faktisk så spændende, at jeg flere gange tog mig selv i at forsøge, at finde ud af hvor fa'en i helvede vi egentlig befandt os på kortet. En gang imellem dukkede der en lille landsby op, hvor jeg kunne huske, at have befundet mig på tidligere tidspunkter, men få splitsekunder efter, drejede vi atter væk fra det kendte og ud på nye, super sprøde, offentlige racerbaner...
Nu ved jeg jo, at rigtig mange af jer, der var med på turen, HAR kørt på bane sammen med andre kører før og flere af jeg har sikkert prøvet det adskillige gange, men den fornøjelse har desværre stadig selv til gode... Derfor lyder det måske også en lille smule girly i nogen af jeres ører når jeg fortæller, at jeg rent faktisk rykkede mine egne grænser en sjat, efter den tur...
Jeg er typen der egentlig Synes rigtig godt mc-race, følger da også intenst med i MotoGP, sammen med min kone, Anna, som om muligt er mere nørdet end jeg selv er med de hurtige MotoGP cykler og deres fører, både på skærmen og live rundt om i verden, når lejligheden og muligheden viser sig. Desværre, neej, det er sgu egentlig ikke desværre, men altså, jeg har nok nået en alder og en tilstand, hvor jeg bare gerne vil have det bedste mellem benene, selvom jeg kun bruger en lille del af den maksimale motor effekt jeg har til rådighed... Jeg synes bare det er fedt, at køre på noget der er skruet ordentligt sammen, også selv om for det meste kun går stærk, altså sådan seriøst for stærkt, for mit eget vedkommende, når der er plads til det på motorvejen... Intet under i, at jeg fik taget livet af min R1'er SÅ hurtigt, for den fløj også kun lavt på betonen, til gengæld fik den lov til det næsten hver eneste gang, fra jeg røg på tilkørselsrampen til jeg gik af igen...
Lidt over to år havde jeg den, før den lignede Bambi på isen, efter 10 minutter på den frække side af der, hvor den forlængst er holdt op med at tælle.... Så var det tid til, at prøve noget nyt...
Men det var et sidespring, for det skulle jo egentlig ikke handle om mig og min kværn, men om den super fede tur jeg var på, sammen med en masse super rare mennesker på deres super sprøde maskiner... Mennesker som jeg desværre kun kender navnet på de to af, men som jeg forhåbentlig kommer til, at lære meget bedre at kende i fremtiden, for er der noget jeg brænder for lige nu, så er det fandme, at komme ud og køre noget mere sammen med jer, det kan man kun blive dygtig af... smiley
Da solen begyndte, at skrue ned for blusset, må jeg nok indrømme, at jeg bad en lille bøn om, at der snart var nogen foran der blinkede af mod en eller anden restaurant... DAMN... Jeg var godt nok ved at være træt, begyndte at tvivle på, om jeg kunne holde på i det tempo ret meget længere og hele mit indre brændstofsystem VAR også begyndt at melde ud, at der manglede kalorier på tanken...
Ikke ret lang tid efter, kunne jeg atter kende lokaliteterne igen, men... var vi virkelig ikke kommet længere... Det gik op for mig, at vi om få kilometer ville passere nøjagtig det samme sted, hvorfra vi timer forinden, var langt fra land...
Et stort veltilfreds smil bredte sig på mit ansigt (har heldigvis dugfri visir) for jeg følte mig overbevist om, at når vi passerede udgangspunktet igen, efter så lang tid og et uvis antal kilometer, så måtte det betyde, at turen var ved, at nå sin endelige destination...
Ganske rigtigt... Lidt stille og rolig kørsel op gennem Roskilde by, sådan mest for lige, at få pulsen ned på plads, inden vi skulle indtage et absolut tiltrængt og velfortjent måltid aftensmad...
Vi trillede op i gågaden og lavede en flot parade udenfor Restaurant Bryggergården, hvor den kom til, at stå på stegt svin i hvid sovs med græs, lidt parisisk hakkebøf med diverse hakkede og syltede planter, samt en stor blødende og proteinrig skive ko til de voksne... Sorry, only kidding... smiley
Alt i alt en tur jeg sent vil glemme og som jeg håber vil gentage sig rigtig mange gange, for hold kæft hvor er i nogle rare og jordnære folk at være sammen med, både på asfalten og ved bordet...
De sidste 12 kilometer hjem, tilbragte jeg alene med mig selv og min Blade, mens jeg spolede filmen fra dagens aktivitet igennem, oppe i min lille trætte harddisc inde i hjelmen...
Jeg havde ærlig talt temmelig travlt med, at komme hjem og på hovedet i seng, da jeg skulle tidligt op og på arbejde den efterfølgende dag, på min kun tredie dag på det nye job, men kunne 2ben sove...?? Forget about it... De fedeste billeder fra dagens tur blev ved med, i en konstant strøm, at tonse gennem hovedet på mig...
Jeg MÅTTE bare finde padden frem og skrive lidt om dagens oplevelser, sådan er jeg bare, men det skal i nok også erfare, hvis jeg må komme noget mere med og ud køre med jer... smiley
Jeg faldt selvfølgelig først i søvn klokken halv to midt om natten...
Havde jeg stadig været chauffør på Fragten, havde jeg sgu nok skidt dem et stykke og ladet dem betale for, at jeg blev hjemme og fik ladet batterierne ordentlig op igen. Det er heldigvis et overstået kapitel og selvfølgelig blev det også en god og spændende dag på jobbet, trods et stor mangel på søvn, lidt nakkemyroser og en øm koblingshånd... smiley
Tilbage har jeg egentlig kun, at sige tak for invitationen til Jan, min nye kollega, samt en stor tak for en fantastisk dag og aften, til alle de 14 andre der deltog på Tirsdagsbandens tur for ægte drengerøve... smiley

De racerligste hilsner
Torben "2ben" Kjærsgaard
Nr: 93... smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Billeder og tekst fra forrige tur og, nåh ja, tak for medlemskab... :)
  • #1   25. sep 2014 Velkommen til - og på Jan`s vegne beklager vi at du bliver trukket med i en gruppe af lidenskabelige 2hjuls nørder, der dyrker den eneste rigtige religion på jorden.

    At du har halset efter en V-Storm, eller for den sags skyld en XT 660, det har vi alle. Sku ikke hunden på hårene.

    Vi ses som altid hver Tirsdag på Roskilde havn kl 17.30, til at par ufornuftige, fornøjelige, spændende, glade, fantastiske og velkørte timer.


  • #2   25. sep 2014 Haha, 2ben, velkommen ombord!

    Ja, det var s'gu en fin tur, den!

    Og, jo, ham foran dig på Strøm'en kan såmænd godt finde ud at bruge sine dæksider...! smiley Det var også en Strøm 6-en-halver, der somme tider skubbede lidt bagpå dig, når vejen bøjede. Det ved jeg ikke, om du havde tid til at observere...?

    smiley

    Haha! Kunne godt se, at dine linier ikke var heeelt 100% "tirsdags-agtige" endnu, men ellers så det s'gu meget godt ud.

    smiley

    Til gengæld så røg "Márquez93" jo afsted, så snart du havde fået svinet op at stå efter de snævreste sving, og så havde Det Røde Lyn brug for samtlige sine 55-60 baghjuls-hypper for at lukke hullet igen.

    Hehe.

    Ses på tirsdag!

    smiley


  • #4   25. sep 2014 Har du i øvrigt flere fotos, 2ben?, så kan du saxens lægge dem ind også.

    MCG accepterer dog kun eet foto ad gangen, så det ville i givet fald blive ét pr. "kommentar".

    Men det går jo også fint. Det praktiseres fra tid til anden.

    smiley


  • #5   25. sep 2014 Bare mød op... så skal du nok også møde nogle "rigtige sving" smiley

    og i øvrigt...... godt hængt på af jer 2 nye smiley


  • #6   25. sep 2014 Lyder som om i har haft en dejlig tur.

    2ben kan vel oprette et foto album.
    med alle foto i , det er vel det nemmeste .

    mvh


  • #7   25. sep 2014 Hey Torben, du skal da ikke beklage... Jeg synes bare det er helt vildt fedt, at jeg endelig har fundet nogen som kan finde ud af at krudte til den...
    Jeg har længe ledt efter nogen som Tirsdagsbanden, at ta' på tur med...
    Gider egentlig ikke decideret mc-klubber, har prøvet et par stykker, men bakker ud når der går for meget "prospect" og rockerlignende regler i den...
    Vil egentlig bare gerne kende nogen mc-nørder som mig selv, som jeg kan brænde nogle oktaner af sammen med og som jeg kan mødes med fra tid til anden, til andre mc-relaterede events, og det tror jeg selv på, at jeg endelig har fundet... smiley
    Håber på tørvejr på næste tirsdag, for så ses vi sgu bare på havnen igen... smiley

    PS: jeg har altså flere fede billeder fra sidste tirsdag, men kan ik' lige finde ud af,at lægge mere end et billede op ad gangen... Er der en herinde som er lidt mere it minded end jeg selv og som kan gi' mig en forståelig instruktion i hvordan man gør'ed... ?


  • #9   25. sep 2014 Møde på havnen

    profilbillede
  • #10   25. sep 2014 Møde på havnen

    profilbillede
  • #11   25. sep 2014 Møde på havnen

    profilbillede
  • #12   25. sep 2014 Tisse-ryge-strække ben pause

    profilbillede
  • #13   25. sep 2014 Tisse-ryge-strække ben pause

    profilbillede
  • #14   25. sep 2014 Tisse-ryge-strække ben pause

    profilbillede
  • #15   25. sep 2014 Fælles affodring på Restaurant Bryggergården

    profilbillede
  • #16   25. sep 2014 Ganske udmærkede bil'der, dem, 2ben...!

    smiley


  • #17   25. sep 2014 Fælles affodring på Restaurant Bryggergårdem

    profilbillede
  • #18   25. sep 2014 Så tror jeg vidst det lykkedes... Det gjorde det ikke nemmere af, at den her skod-pad gik helt i baglås undervejs...
    Det er menneskeligt at have et sammenbrud, et totalt sammenbrud kræver en computer... smiley
    Vi ses på tirsdag


  • #19   25. sep 2014 Velkommen til " 2ben ", det er altid fornøjelige ture med nogle dejlige drenge og det er et godt indlæg du har lavet!
    Det er også en fin Honda du har i flotte farver, fik ikke snakket med dig, men det når vi hen af vejen er jeg sikker på! smiley


  • #20   25. sep 2014 Vær sikker Olle...
    Og jo, det er ikke kun på geden jeg er lidt nørdet... jeg er også helt vildt nørdet, når det kommer til, at skrive korte eller længere klumer, så med tiden, når jeg lærer jer bedre at kende - og omvendt - skal jeg nok levere nogle hyggelige turberetninger... smiley


  • #21   25. sep 2014 Mange tak til Jer alle for en positiv modtagelse af min kollega og Jeres måde at være på i øvrigt.
    Jeg fortryder blot min sene indmelding i banden. Hvor er jeg dog gået glip af meget.


  • #22   25. sep 2014 Den det tier samtygger... Så jeg siger ik' noget Jan... smiley
    Nu vil jeg kaste anker og hive stikket ud...
    Der er atter en dag i morgen, en god en af slagsen og vejrguderne har en overraskelse til os i weekenden... smiley
    Ka' i sove godt, go'nat herfra...


  • #23   25. sep 2014 Stort velkommen til dig 2ben. Du hang ikke ligefrem i bremsen smiley

    Du har så sandelig også ordet i din magt, og jeg tøver ikke med at nominere dit indlæg her som årets bedste.

    Happy biking,
    fra "Høj mand på V-Strom" aka Poul Sjyp


  • #24   26. sep 2014 Busa c

    Nu mangler vi jo stadig at se om sådan en også kan svinge .. Eller kun kan køre ligeud smiley smiley smiley smiley


  • #26   26. sep 2014 meget fint indlæg 2ben,,også lige mine ord og smågriner stadig,,glad for at Allan sage ring lige til mig det er svært at beskrive !! og som bagerste mc oplevede jeg forstummet menesker langs vejen og da martin kom williende forbi klippede de da helt skævt I hækken smiley smiley håber solen skinner hver tirsdag på os allle ,,,pragtfuld tur,,, smiley
    vi ses
    Tomgang


  • #27   26. sep 2014 Hey Busa... Cyklen er en mestersvinger, men rytteren har stadig meget at lære... smiley

  • #28   26. sep 2014 Årets indlæg - Velkommen smiley

  • #29   26. sep 2014 # 24 .

    Tror i køre alt for stærkt, til at jeg kan ,og har løst til at følge med jer på de ture der.

    smiley :)

    mvh


  • #30   26. sep 2014 Nu var mit sidste indlæg møntet på Busa smiley smiley smiley

  • #31   26. sep 2014 Nåååå... Så jeg mere rolig.. ??
    Havde ik' lige spottet' at "Busa C" var overskriften... ??

    PS: hvorfor een i krumtappen, laver den mine smilys om til spørgsmålstegn


  • #33   27. sep 2014 2ben

    Fordi du bruger smilys på tlf ....... du skal og kan bruge dem her på siden smiley smiley


  • #34   27. sep 2014 Arc so lieber August...
    Så lærte jeg sgu os' lidt i dag... smiley


  • #35   28. sep 2014 Velkommen til en stor Poet - fremragende skrevet 2ben og jeg smiler stadig smiley

  • #36   5. dec 2014 # 2ben

    Din fortælling minder meget om min første tur med Tirsdagsbanden.. Jeg havde så røv og nøgler erfaring i forhold til din første tur lyder det som smiley
    Jeg fik en guidet tur til Roskilde havn af #SJYP og allerede på turen derned tænkte jeg fed rute og fede omgivelser.. Den eneste grund til at hr #SJYP konstant kørte fra mig, måtte være at han kørte en ZX10R og jeg en 600 Gixxer..
    "ja så naiv var jeg!!"
    Kom ned til havnen og tænkte det da godt nok var lidt af en tur alene med #SJYP og præcis som dig. Overvejede jeg også at bail-out allerede inden turen begyndte, eftersom jeg syntes det måske gik lidt for friskt for min gixxer 600
    (Stadig ingen selvindsigt om at det var mig!)
    Men så så lidt banditter og andre blandet tourings (BMW) maskiner og røg straks tilbage i min indbildning om at kong gulerod her, da godt kunne følge med på en racer så!

    Men neej hvor havde jeg dårlig samvittighed efter 20 minutter og de måtte vente på mig ved div. kryds.. Jeg havde flere gange under turen mest lyst til at give op og "bare" køre hjem. Men havde ingen ide om hvor jeg var smiley Samt ingen endnu havde så meget som set bebrejdende på mig "som ham den nye der kommer og ødelægger vores tur" så fulgte så godt med jeg kunne! Efter en 45 minutters tid begyndte følelsen af skyld så små at blive overtaget af FUCK hvor vil jeg bare gerne kunne køre som dem!
    Fik da en fornemmelse af det i et sving eller to før jeg straks skulle på gassen igen på de lige strækninger for at hænge bare lidt med igen smiley

    Da turen endte på havnen var min gixxer blevet helt rød af skam! Men alle var simpelthen så venlige imod mig og gav mig så mange gode råd.
    Som jeg har forsøgt at følge lige siden.
    Samt lært den vigtigste lektion, om det vist handler om hvordan man kører og ikke hvad man kører!
    Har været på Mestersvinger kurset på Knutten med flere fra TB som varmt kan anbefales som lærerig tur samt hyggeligt selskab!
    Jeg tager derover igen i 2015.. Så hvis det kunne være noget skal jeg nok sige til når jeg tager af sted eller hører noget fra andre! ??

    Skal så siges jeg har forbedret mig 200% efter at have kørt et par sæsoner med TB og taget snart en stor håndfuld af kurser!

    Glæder mig meget til den nye sæson og godt selskab samt møde de nye smiley

    Velkommen til 2ben


  • #37   7. dec 2014 Vi andre kan så glæde os over at du er på banen igen Nick smiley

Kommentér på:
Billeder og tekst fra forrige tur og, nåh ja, tak for medlemskab... :)

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce