Billeder og tekst fra forrige tur og, nåh ja, tak for medlemskab... :) {{forumTopicSubject}}

Jeg befinder mig i en yderst besynderlig situation, en situation jeg aldrig havde drømt om, at jeg skulle havne i...
Jeg mangler ord, ord der kan beskrive den fantastiske følelse, der sitre inde i mig og som konstant sender de fedeste billeder gennem mit hovede...
Mødte, som tidligere nævnt, på mit nye arbejde i går, fandt ud af, at min chef også kørte på motorcykel, faktisk en Fireblade magen til mine egen, blot i en anden bemaling, men som om det ikke var nok, så havde han TO af dem... En med lygter, spejle og nummerplade og en anden i fuld race-upset... Han har billeder af sig selv med sin banecykel på sit kontor, hvor han smilende viser de pokaler han har vundet på banen...
Som en ganske naturlig ting, faldt snakken hurtigt over på motorcykler og ræs og hvad dertil hører...
I går, på min første dag på værkstedet, kommer han ned til mig og spørger, om jeg vil med ud og køre i morgen, altså i dag ik, eller var det efterhånden i går... Never mind...
Om jeg vil med ud og køre...?!?! Jeg står her, den første dag på en ny arbejdsplads og bliver spurgt ad, af den chef jeg først lige har mødt og som jeg har snakket langt under 500 ord med... Som jeg ved har den samme passion for fart og spænding, og som jeg VED kan styre en kværn gennem S-cikanerne, da jeg jo så billederne af ham, siddende på baneraceren med pokalen i hånden, og spørger MIG, om jeg vil ud og køre sammen med ham og drengene...
JA FOR EN I HEDE HULE H......!!! :) DET vil jeg gerne...!
"Jamen du skal jo lige vide, at vi er jo nogle glade drenge der godt kan lide, at gi' den lidt gas når vi er ude, så du skal altså kunne krudte lidt til den hvis du vil med"...
Ja for pokker, jeg er på...!
Vi aftalte, at mødes ude på arbejdet klokken 16:45, så jeg havde rigeligt med tid til, at smutte hjem først og sige hej til lillemor, og lige få skyllet den værste svejseos af kroppen, inden turen gik tilbage til Ballerup...
Det kan nok være, at jeg havde nogle MEGET spændte tanker i hovedet om, hvad det næste kapitel i dagens historie kom til at handle om, mens jeg sad der, på vej ud af "betonen", mutters alene og gemte mig bag mit visir...
Jeg var lidt tidligere på den end planlagt, muligvis på grund af den nye, kul-sorte, asfalt på motorvejen til Ballerup, det skal jeg lade være usagt...
Jeg havde derfor rigeligt tid til et par smøger og en Redbul, mens jeg lå i græsset og ventede på, at chefen skulle få lukket skrivebordsskuffen og få skiftet jakkesættet ud, med en lækker sort og vel-tilkørt læderdragt, med tilhørende hjelm, handsker og støvler...
Jeg kom vidst til, at spørge ham, om han ville tage "betonen" direkte til Roskilde Havn, hvor vi skulle mødes med de andre...
Neeeeej, lød svaret, langtrukkent men bestemt... lad os tage den ud over Nonnemosen og den vej...
YES SIR, du lægger bare fra land, så følger jeg efter...
Vi var ikke kommet 20 meter udenfor indkørslen, før jeg fik en helt klar forståelse for, at det nok skulle blive spændende... Jeg vil undlade, at udtale mig om hans kørestil, gennem den myldertidsbefængte trafik, her i dette medie, men nøjes med at sige, at JEG har ikke givet ham kørekortet...
Nå, skidt med det, det gik jo meget godt, og jeg har jo også selv været ung engang... den var til dig chef...
Jeg SKAL ellers lige lover for, at jeg fik indfriet alle mine drengerøvs ønsker om, at få lov til, at blive ført gennem de fedeste 'offentlige racerbaner', af en dygtig og top kompetent instruktør, eller bare en hammer dygtig racerkører som ham...
Uden at skulle vide det præcist, tør jeg godt sige, at min chef er en mand som har et lidt lavere tal på dåbsattesten end jeg selv, men da vi kørte afsted og jeg så ham sidde på Bladen og varme dæk op, følte jeg mig pludselig som en MEGET gammel mand, på tur med en MEGET ung Valentino Rossi... En lettere syrealistisk, men samtidig utrolig rar tanke fløj gemmen mit hoved og som da også kun kunne få mig til, at le lidt inde i hjelmen - det er min chef jeg forsøger at hænge på...
Jeg tror aldrig før jeg er kommet SÅ hurtigt fra Ballerup til Roskilde, til gengæld har jeg nok heller aldrig før, holdt vejret SÅ længe...:)
HOLD OP hvor var det fedt... Jeg skulle vitterlig kæmpe for det, men det lykkedes mig forholdsvis smertefrit, at hænge på ham... Vel sagtens kun fordi han vidste, at jeg var meget "grønnere" end ham selv, for hvis han virkelig ville, så fik jeg end ikke mulighed for, at aflæse hans nummerplade, før han ville være langt ude af mit syns rækkevidde, og så kan jeg proppe de tyve heste min Blade har mere end hans, op hvor jeg er højest, når jeg plukker jordbær... Een ting har jeg lært i dag og det er, at uanset om jeg så havde 1000 hestekræfter på to hjul, så ville jeg ikke kunne bruge det til en skid andet end, at prale med...
Jeg blev en LILLE smule nervøs, på vores yderste spændende vej til Roskilde... Kom til at forestille mig, 15 af hans slags på tur sammen, ud gennem små snoede og racerindbydende landeveje, med lille mig, Marques wannabe, midt i feltet af hurtigt overhalende racerkører, indenom som udenom og blev et kort øjeblik i tvivl om, om det ville være sundt for mig og min elskede Blade, uden en eneste skramme, at deltage på sådan en tur...
Efter at være landet på Roskilde Havn, stadig med begge dæk som eneste kontakt med asfalten, slog jeg et lille kors for mig selv og takkede Gud for, at jeg stadig var velbefindende...
Nu synes jeg selv det begynder, at lyde lidt forkert i mine egne ører, så inden der er nogen der begynder, at opfatte det negativt, må jeg lige slå fast, at det var helt vildt fedt. Det var jo lige det jeg havde drømt om, at blivet guidet gennem kurverne af en dygtig og kompetent racerkører... At det så foregik på en bane, som en eller anden klaphat inde på borgen engang, har nedfældet nogle ganske uoverholdelige pladderballer regler for brugen af, er en helt anden snak, som ingen interesse har i dette forum...
Jeg får lige listet ud til Jan, da vi står på havnen, at jeg var lidt nervøs for, at blive overhalet i kurverne, hvis det kommer til, at gå ligeså stærkt som det gjorde på vej herned, da jeg ikke mente at have evnen til både, at koncentrere mig om apex og eventuelt bagfra kommende overhalinger... Jeg er, en gang tidligere for år tilbage, blevet sendt til tælling, af en uventet overhaling i en venstrekurve på landevejen...
Vi blev afbrudt af nogle andre tilkommende deltager til turen som ville hilse, så jeg tænkte bare, "nå ja, hva' faen, jeg kan jo bare lægge mig ned bagerst og følge med det bedste jeg kan, så skal det nok gå"...
Heldigvis fik jeg selv, af turføreren, hele regelsættet af vide inden afgang, 1) man venter på manden bag dig ved vejkryds. 2) overhaling er forbudt... Hvor svært ka' det være...
En kæmpe lettelse, når man ikke ligefrem er nogen prof racerkører, at man ikke skal bekymre sig om bagfra kommende og blot koncentrere sig om, at blive på hjulene og helst på asfalten...
Efter at have hilst over hele linien og indtaget yderligt et par smøger, sadler 16 glade drengerøve op på hver sin kværn og begiver sig ud af havneområdet. Jeg bliver pænt holdende tilbage, med planen om, at smutte med som sidste mand.
Da de første ni cykler er kommet afsted, følger den tiende efter, en Suzuki 650 V-Storm og da jeg ser den rulle ud tænker jeg, okay, så springer jeg sgu på her, en 650 V-Storm kan jeg jo sagtens hænge på... Herre Gud, den kan vel for helvede ikke ha' meget over 60 heste, til gengæld har den et upset, der ABSOLUT ikke indbyder til høj hastighed gennem hårdnålesving på asfalt og for det ik' skal være løgn, så sad der en temmelig høj og velvoksen mand i sadlen. Jeg selv vejer jo fandme ikke mere end en stor sæk gulerødder, har 193 heste på en sublim superbike med et total vinder upset, men hold nu kæft hvor skulle jeg blive klogere...
Aldrig har jeg, i min vildeste fantasi, drømt om, at skulle kaste mig selv rundt på min stakkels Blade og bruge både min egen og de modkørendes vognbane så meget for, at kunne hænge på den skide V-Storm...
Jeg er da udemærket godt klar over, at jeg ville kunne stikke af fra ham på et hvilket som helst tidspunkt, hvis det bare havde været en tom tresporet motorvej, men når vejen slog krøller, skulle jeg fandme arbejde for sagen... Det mest komiske var, at den her høje mand på sin V-Storm, hang altså IKKE ude på siden af sin cykel og kun en sjælden gang imellem, måtte han låne et par centimeter af de modkørendes vognbane, næh, han mindede blot om en motorcyklist på søndags-hyggetur med familien... LIDT pinligt, men jeg skal nok lære det en dag...
Nå, men vi kom godt afsted alle sammen...
Jeg havde ikke den vildeste fantasi om hvor vi var på vej hen, ik' andet end, at jeg vidste vi skulle ud og spise et eller andet sted på Sjælland og omegn... I samme ombæring vil jeg da også lige nævne for turlederen - irriterer mig lidt, at jeg ikke kender jeres navne - at det var da godt nok den mest seriøse omvej til Restaurant Bryggergården, jeg nogen sinde har kørt... Men hvilken HELT fantastisk omvej, det må jeg sige...
TJU HEJ det gik... Det var sgu nogen friske ryttere jeg var kommet på hyggetur med... Er du SÅ færdig, der kom luft under vingerne, det var BESTEMT ikke kedeligt. Gudskelov var det ikke helt så flyvsk en tur, som den to-mands tur jeg lige havde overstået, da vi kørte ned for, at møde de andre på havnen... Havde den været det, var jeg sgu nok enten high sided ind i en eller anden skov, eller brændt mig selv totalt ud inden destinationen...
Neeej, den var lige tilpas spændende for mit eget vedkommende, faktisk så spændende, at jeg flere gange tog mig selv i at forsøge, at finde ud af hvor fa'en i helvede vi egentlig befandt os på kortet. En gang imellem dukkede der en lille landsby op, hvor jeg kunne huske, at have befundet mig på tidligere tidspunkter, men få splitsekunder efter, drejede vi atter væk fra det kendte og ud på nye, super sprøde, offentlige racerbaner...
Nu ved jeg jo, at rigtig mange af jer, der var med på turen, HAR kørt på bane sammen med andre kører før og flere af jeg har sikkert prøvet det adskillige gange, men den fornøjelse har desværre stadig selv til gode... Derfor lyder det måske også en lille smule girly i nogen af jeres ører når jeg fortæller, at jeg rent faktisk rykkede mine egne grænser en sjat, efter den tur...
Jeg er typen der egentlig Synes rigtig godt mc-race, følger da også intenst med i MotoGP, sammen med min kone, Anna, som om muligt er mere nørdet end jeg selv er med de hurtige MotoGP cykler og deres fører, både på skærmen og live rundt om i verden, når lejligheden og muligheden viser sig. Desværre, neej, det er sgu egentlig ikke desværre, men altså, jeg har nok nået en alder og en tilstand, hvor jeg bare gerne vil have det bedste mellem benene, selvom jeg kun bruger en lille del af den maksimale motor effekt jeg har til rådighed... Jeg synes bare det er fedt, at køre på noget der er skruet ordentligt sammen, også selv om for det meste kun går stærk, altså sådan seriøst for stærkt, for mit eget vedkommende, når der er plads til det på motorvejen... Intet under i, at jeg fik taget livet af min R1'er SÅ hurtigt, for den fløj også kun lavt på betonen, til gengæld fik den lov til det næsten hver eneste gang, fra jeg røg på tilkørselsrampen til jeg gik af igen...
Lidt over to år havde jeg den, før den lignede Bambi på isen, efter 10 minutter på den frække side af der, hvor den forlængst er holdt op med at tælle.... Så var det tid til, at prøve noget nyt...
Men det var et sidespring, for det skulle jo egentlig ikke handle om mig og min kværn, men om den super fede tur jeg var på, sammen med en masse super rare mennesker på deres super sprøde maskiner... Mennesker som jeg desværre kun kender navnet på de to af, men som jeg forhåbentlig kommer til, at lære meget bedre at kende i fremtiden, for er der noget jeg brænder for lige nu, så er det fandme, at komme ud og køre noget mere sammen med jer, det kan man kun blive dygtig af...
Da solen begyndte, at skrue ned for blusset, må jeg nok indrømme, at jeg bad en lille bøn om, at der snart var nogen foran der blinkede af mod en eller anden restaurant... DAMN... Jeg var godt nok ved at være træt, begyndte at tvivle på, om jeg kunne holde på i det tempo ret meget længere og hele mit indre brændstofsystem VAR også begyndt at melde ud, at der manglede kalorier på tanken...
Ikke ret lang tid efter, kunne jeg atter kende lokaliteterne igen, men... var vi virkelig ikke kommet længere... Det gik op for mig, at vi om få kilometer ville passere nøjagtig det samme sted, hvorfra vi timer forinden, var langt fra land...
Et stort veltilfreds smil bredte sig på mit ansigt (har heldigvis dugfri visir) for jeg følte mig overbevist om, at når vi passerede udgangspunktet igen, efter så lang tid og et uvis antal kilometer, så måtte det betyde, at turen var ved, at nå sin endelige destination...
Ganske rigtigt... Lidt stille og rolig kørsel op gennem Roskilde by, sådan mest for lige, at få pulsen ned på plads, inden vi skulle indtage et absolut tiltrængt og velfortjent måltid aftensmad...
Vi trillede op i gågaden og lavede en flot parade udenfor Restaurant Bryggergården, hvor den kom til, at stå på stegt svin i hvid sovs med græs, lidt parisisk hakkebøf med diverse hakkede og syltede planter, samt en stor blødende og proteinrig skive ko til de voksne... Sorry, only kidding...
Alt i alt en tur jeg sent vil glemme og som jeg håber vil gentage sig rigtig mange gange, for hold kæft hvor er i nogle rare og jordnære folk at være sammen med, både på asfalten og ved bordet...
De sidste 12 kilometer hjem, tilbragte jeg alene med mig selv og min Blade, mens jeg spolede filmen fra dagens aktivitet igennem, oppe i min lille trætte harddisc inde i hjelmen...
Jeg havde ærlig talt temmelig travlt med, at komme hjem og på hovedet i seng, da jeg skulle tidligt op og på arbejde den efterfølgende dag, på min kun tredie dag på det nye job, men kunne 2ben sove...?? Forget about it... De fedeste billeder fra dagens tur blev ved med, i en konstant strøm, at tonse gennem hovedet på mig...
Jeg MÅTTE bare finde padden frem og skrive lidt om dagens oplevelser, sådan er jeg bare, men det skal i nok også erfare, hvis jeg må komme noget mere med og ud køre med jer...
Jeg faldt selvfølgelig først i søvn klokken halv to midt om natten...
Havde jeg stadig været chauffør på Fragten, havde jeg sgu nok skidt dem et stykke og ladet dem betale for, at jeg blev hjemme og fik ladet batterierne ordentlig op igen. Det er heldigvis et overstået kapitel og selvfølgelig blev det også en god og spændende dag på jobbet, trods et stor mangel på søvn, lidt nakkemyroser og en øm koblingshånd...
Tilbage har jeg egentlig kun, at sige tak for invitationen til Jan, min nye kollega, samt en stor tak for en fantastisk dag og aften, til alle de 14 andre der deltog på Tirsdagsbandens tur for ægte drengerøve...

De racerligste hilsner
Torben "2ben" Kjærsgaard
Nr: 93...