Yamaha V-MAX 1991
4.131 visninger
|
Oprettet:
FølgFølg ikke
16 Kommentarer
Yamaha V-MAX
Årgang:
1991
Motor:
Type: Vandkølet 90° V4 4-taktsmotor
Slagvolumen: 1.198 ccm
Boring x slaglængde: 76 x 66 mm
Kompressionsforhold: 10,5:1
Effekt: 145 hk /8.000 o/m
Max.dr.mom: 10,5 kgm (103 Nm)/3.000 o/m
Middelstempelhast. v. 8.000 o/m: 17,6 m/sek.
Knastaksel/-ler: Dobbelt overliggende
Antal ventiler. 16
Krumtap: I et stykke
Lejer: Glidelejer
Plejlstangslejer. Glidelejer
Smøring: Vådsump
Karburatorer. 4 stk. Mikuni BDS 35
Slagvolumen: 1.198 ccm
Boring x slaglængde: 76 x 66 mm
Kompressionsforhold: 10,5:1
Effekt: 145 hk /8.000 o/m
Max.dr.mom: 10,5 kgm (103 Nm)/3.000 o/m
Middelstempelhast. v. 8.000 o/m: 17,6 m/sek.
Knastaksel/-ler: Dobbelt overliggende
Antal ventiler. 16
Krumtap: I et stykke
Lejer: Glidelejer
Plejlstangslejer. Glidelejer
Smøring: Vådsump
Karburatorer. 4 stk. Mikuni BDS 35
Hestekræfter
145 hk
Fælge
18¨ i for alu og 15¨ i bag alu
Dæk
Dæk, for: 110/90-V18
Dæk, bag: 150/90-VIS
Bremser, for: Dobbeltskive, Ø 298 mm
Bremser, bag: Enkeltskive Ø 282 mm
Dæk, bag: 150/90-VIS
Bremser, for: Dobbeltskive, Ø 298 mm
Bremser, bag: Enkeltskive Ø 282 mm
Topfart
239 km/t standart aner ikke om det hjælper noget med de potter men har hørt det skulle gi 5 hk mere så ved ikke hvad den går på toppen da speddometeret kun går til 180 km/t da det er en inport model fra japan
Tuning
laser potter
Styling
kun det man kan se på billederne men mere på vej
Ekstraudstyr
mig !
Bemærkninger
Område Sekunder i
km/h 3.gear 4.gear 5.gear
60-80 1,3 1,7 2,0
80-100 1,1 1,7 2,2
100-120 1,2 1,7 2,4
120-150 2,0 2,6 3,6
60-150 5,6 7,7 10,2
Benzinforbrug: 13,1-14,5 km/l (afhængig af køremåde)
Gennemsnitlig testforbrug: 13,8 km/l
Udskrift af Touring Nyt:
Prøvekørsel af Yamaha V-Max 1200
Touring Nyt
skrevet af Karsten Kristensen
Yamaha V-Max 1200 kan i år købes i Danmark i 100 hk udgaven. Vi har prøvet et privatejet eksemplar af den ægte vare – USA versionen med angiveligt 145 hk på krumtappen.
Første gang jeg stiftede bekendtskab med V-max’ens hurtighed var, da jeg skulle overhale et par biler. Motoren er jo ikke af den mindste slags, så jeg forventede at komme hurtigt omkring. Det kom jeg også, men jeg havde ikke forventet det ryk, som den leverede. Da omdrejningstælleren kom op på 6.500/m brød helvede løs. I 1. og 2. gear skal man være meget vaks til at få skiftet gear, da den store V4-motor efter 6.500 omdrejninger får en hidsig raceragtig karakteristik.
Efter som dagen skred frem, skulle den prøves mere grundigt af. 1. gear ved rødt lysfyr, koncentration, gasse lidt op, gult, håndtaget i bund samtidig med koblingen slippes. Raketten er på vej til månen. Midt i første gear (sikkert ved 6.500 o/m) går "svinet" på baghjulet, og rykket er så massivt, at jeg næsten ikke ænser at slippe gassen.
Et andet sted fyrer jeg den af i 1. gear med lidt hastighed på i forvejen – vel cirka 20 km/h. "Det er er helt vildt" tænker jeg, og da jeg forsøger at bremse den ned, begynder cyklen at hoppe. Dæmpningen er for slap i forgaflen, og affjedringen er for hård i bagsvingeren. jeg er en anelse rystet. Der er en sort streg på vejen, hvor jeg har accelereret. Lige efter er der sorte streger med cirka 1,5 meters mellemrum, hvor jeg har bremset.
Senere har jeg igen brug for at bremse hårdt op. Igen et mindre chok. Bremserne er meget gode, næsten for gode, forhjulet blokerer er brøkdel af et sekund, og Mad Max er allerede ved at lægge sig ned på siden.
Med minde cirka 74 kg og 182 cm og den i mine øjne lidt for slappe forgaffel, begynder den at slingre en anelse ved 160 km/h. Måske har en blafrende touring-jakke også noget af skylden. Ved cirka 200 km/h overrasker Mad Max igen. Motoren er overhovedet ikke kørt ud, men jeg kan næsten ikke få den til at holde op med at slingre.
Mad Max er kun til mænd/kvinder med hår på brystet og store overarme, og den er absolut ikke til nybegyndere. Den udstråler kraft og stil. Det er der ingen tvivl om. Jeg kalder den Mad Max, fordi den er umotiveret vild, når den får gas. Med optimering af affjedringen er jeg overbevist om, at man også kan gøre den til en mere sikker motorcykel ved høje hastigheder.
V-Max’en er ikke sådan lige til at sætte i bås. Den har form som en chopper. Accelererer som en racer. Godmodig som en touring-maskine.
Hvis jeg skal starte med chopper-stilen. Man sidder meget oprejst. Sædet er tilpas blødt og uformet, så man ikke glider bagud under acceleration. Hjulene er af pladehjulstypen. Alle instrumenter på nær speedometer er placeret øverst på tanken, som ikke er en tank, men kun et skjold. Der er masser af blankt på maskinen.
Man kan næsten se hele den store V4-motor. Kronrørsvinklen indikerer, at det er chopper-stilen man ønsker. en lille og ikke særlig effektiv forlygte sidder næsten inde mellem gaffelbenene. I det store og hele en chopper.
Men så er der jo lige det med motoren. Den burde jo ikke opføre sig som den gør. Ved de efterhånden bekendte 6.500 o(m stikker motoren i et vræl og flytter den store og tunge maskine afsted med et ryk som en formel 1 racer. Kører man V-Max’en som en racer, bliver man positivt overrasket. Den kan faktisk både styre og bremse. Selvfølgelig kan styrevilligheden ikke leve op til en racer, men når man nu først troede, at det var en chopper, så bliver man meget positivt overrasket. Det samme med bremserne. De fungerer særledes godt, og man skal huske, at det er en tung cykel, der skal nedbremses. Det vil sige, at det er fordækket og forgaflen, man skal være opmærksom på. Det er intet problem at blokere forhjulet.
Hvordan kan det så være en touring-maskine. Igen er det den fantastiske V4 motor, der skal fremhæves. Inden de 6.500 o/m opfører motoren sig som en stor touringmotor. Den har et solidt bundtræk og kører med forholdsvis få omdrejninger ved normale hastigheder. Skal man overhale en forankørende, drejer man bare på håndtaget, og motoren accelererer med et bundtræk som familiemedlemmet FJ 1200. En anden detalje, som de fleste touringkørere ønsker, er kardantrækket. Stort set ingen vedligeholdelse, samtidig med at bagfælgen ikke bliver svinet til med klistret kædeolie. Netop når man kører på en V-Max, som er en blærerøvskværn, er det ret vigtigt, at den står glinsende hele tiden.
Takningen foregår under førersædets ryglæn, så der hvor der normalt er en tank på en motorcykel, må der jo være noget andet. Der er et skjold udformet som tank. Under skjoldet sidder der et kæmpemæssigt luftfiltersystem. A-ha tænker man så. Jamen hvad er de store flotte indsugningstragte så til, som sidder på hver side af tanken. Kun pynt, såmænd ! Men de er også flotte.
Finishen er i den bedre ende, men man får en lidt underlig fornemmelse i maven, når man opdager at indsugningerne bare er til pynt. Der sidder nogle plastic-skjole ved karburatorerne, som er forkromede, og på gaffelbenenes top sidder der også to plasticlåg, som er forkromede. Nogle detaljer som i mine øjne burde være undladt eller ordentlig gennemført. Ikke mere ondt om det. I det store og hele er V-Max’en gennemført.
Hvis man ikke lige ved det, så er det ikke til at se det. På gaffelbenenes top sidder der to plastic-skjolde, som kan skrues af. Under hvert skjold er der mulighed for at justere lufttryk i forgaflen.
Under vores målinger af V-Max’en kunne vi konstaterer, at den er meget hurtig. En anden ting, vi kunne konstatere var, at speedometeret er meget nøjagtigt. Faktisk viste speedometeret nøjagtigt det, man kørte. Den eneste MC hvor jeg har oplevet det på.
Ved acceleration fra stående start havde jeg et lille problem. Jeg kunne simpelthen ikke holde den nede. Det vil sige at accelerationerne ikke var optimale. Alligevel var 0-100 km/h tiden nede på 3,5 sek. Med mere øvelse og 40 kilo mere i dragten, var tiderne sikkert blevet 1/2 sekund hurtigere.
Da vi kun havde V-Max i kort tid, hvor forholdene ikke var ideelle, havde vi svært ved at måle tophastighed. Når vinden var rigtig, og vi fik accelereret uden alt for meget slinger, havde vi speedometeret til at vise godt 220 km/h. På det tidspunkt var der noget i motoren endnu, så under optimale forhold har den nok en tophastighed på omkring 230 km/h.
Hvad kan man så bruge V-Max’en til ? Tja. Hvis man bor i en større by, og man har 170.000 kr til en bycykel, så kan den anbefales. Det er den suverænste MC til bykørsel. Godt overblik, eminent acceleration, nem at manøvre med og ret gode bremser.
Inden man investerer 170-180.000 kr i en V-Max, skal man dog være klar over, at de i år officielt importerede modeller kun er 100 hk versionen. man kan dog "fjerne pumpen" (som en person fra Yamaha importøren så diplomatisk udtrykte det) og få den til at yde 125 hk.
En anden dimension, man skal tænke på, er potensen. V-Max’en udstråler stil og styrke. Som en MC-kørende pige udtalte, så er V-Max’en i ordets bedste betydning en potensforlænger. Jeg følte nærmere, at jeg blev 1 m over skuldrene af at køre på den, men måske var det vindtrykket, der gjorde, at jeg havde den følelse.
Man bliver livsglad, når man kører rundt på V-Max’en. Følelsen af at have en ustyrlig kværn imellem benene, lyden fra V4-motoren, rykket ved acceleration, (be)undrende blikke – ja, alt hvad der følger med, undtagen forsikringspræmien og afdragene, gør V-Max’en til en meget speciel kværn at tulle rundt på. To nætter efter, den blev afleveret til ejeren, drømte jeg faktisk om den. Det eneste jeg kunne savne, er noget ZZ-Top rock og rul i baggrunden.
Slutbemærkning: Det er til dato den eneste japanske MC, jeg har prøvet, som har sjæl.
km/h 3.gear 4.gear 5.gear
60-80 1,3 1,7 2,0
80-100 1,1 1,7 2,2
100-120 1,2 1,7 2,4
120-150 2,0 2,6 3,6
60-150 5,6 7,7 10,2
Benzinforbrug: 13,1-14,5 km/l (afhængig af køremåde)
Gennemsnitlig testforbrug: 13,8 km/l
Udskrift af Touring Nyt:
Prøvekørsel af Yamaha V-Max 1200
Touring Nyt
skrevet af Karsten Kristensen
Yamaha V-Max 1200 kan i år købes i Danmark i 100 hk udgaven. Vi har prøvet et privatejet eksemplar af den ægte vare – USA versionen med angiveligt 145 hk på krumtappen.
Første gang jeg stiftede bekendtskab med V-max’ens hurtighed var, da jeg skulle overhale et par biler. Motoren er jo ikke af den mindste slags, så jeg forventede at komme hurtigt omkring. Det kom jeg også, men jeg havde ikke forventet det ryk, som den leverede. Da omdrejningstælleren kom op på 6.500/m brød helvede løs. I 1. og 2. gear skal man være meget vaks til at få skiftet gear, da den store V4-motor efter 6.500 omdrejninger får en hidsig raceragtig karakteristik.
Efter som dagen skred frem, skulle den prøves mere grundigt af. 1. gear ved rødt lysfyr, koncentration, gasse lidt op, gult, håndtaget i bund samtidig med koblingen slippes. Raketten er på vej til månen. Midt i første gear (sikkert ved 6.500 o/m) går "svinet" på baghjulet, og rykket er så massivt, at jeg næsten ikke ænser at slippe gassen.
Et andet sted fyrer jeg den af i 1. gear med lidt hastighed på i forvejen – vel cirka 20 km/h. "Det er er helt vildt" tænker jeg, og da jeg forsøger at bremse den ned, begynder cyklen at hoppe. Dæmpningen er for slap i forgaflen, og affjedringen er for hård i bagsvingeren. jeg er en anelse rystet. Der er en sort streg på vejen, hvor jeg har accelereret. Lige efter er der sorte streger med cirka 1,5 meters mellemrum, hvor jeg har bremset.
Senere har jeg igen brug for at bremse hårdt op. Igen et mindre chok. Bremserne er meget gode, næsten for gode, forhjulet blokerer er brøkdel af et sekund, og Mad Max er allerede ved at lægge sig ned på siden.
Med minde cirka 74 kg og 182 cm og den i mine øjne lidt for slappe forgaffel, begynder den at slingre en anelse ved 160 km/h. Måske har en blafrende touring-jakke også noget af skylden. Ved cirka 200 km/h overrasker Mad Max igen. Motoren er overhovedet ikke kørt ud, men jeg kan næsten ikke få den til at holde op med at slingre.
Mad Max er kun til mænd/kvinder med hår på brystet og store overarme, og den er absolut ikke til nybegyndere. Den udstråler kraft og stil. Det er der ingen tvivl om. Jeg kalder den Mad Max, fordi den er umotiveret vild, når den får gas. Med optimering af affjedringen er jeg overbevist om, at man også kan gøre den til en mere sikker motorcykel ved høje hastigheder.
V-Max’en er ikke sådan lige til at sætte i bås. Den har form som en chopper. Accelererer som en racer. Godmodig som en touring-maskine.
Hvis jeg skal starte med chopper-stilen. Man sidder meget oprejst. Sædet er tilpas blødt og uformet, så man ikke glider bagud under acceleration. Hjulene er af pladehjulstypen. Alle instrumenter på nær speedometer er placeret øverst på tanken, som ikke er en tank, men kun et skjold. Der er masser af blankt på maskinen.
Man kan næsten se hele den store V4-motor. Kronrørsvinklen indikerer, at det er chopper-stilen man ønsker. en lille og ikke særlig effektiv forlygte sidder næsten inde mellem gaffelbenene. I det store og hele en chopper.
Men så er der jo lige det med motoren. Den burde jo ikke opføre sig som den gør. Ved de efterhånden bekendte 6.500 o(m stikker motoren i et vræl og flytter den store og tunge maskine afsted med et ryk som en formel 1 racer. Kører man V-Max’en som en racer, bliver man positivt overrasket. Den kan faktisk både styre og bremse. Selvfølgelig kan styrevilligheden ikke leve op til en racer, men når man nu først troede, at det var en chopper, så bliver man meget positivt overrasket. Det samme med bremserne. De fungerer særledes godt, og man skal huske, at det er en tung cykel, der skal nedbremses. Det vil sige, at det er fordækket og forgaflen, man skal være opmærksom på. Det er intet problem at blokere forhjulet.
Hvordan kan det så være en touring-maskine. Igen er det den fantastiske V4 motor, der skal fremhæves. Inden de 6.500 o/m opfører motoren sig som en stor touringmotor. Den har et solidt bundtræk og kører med forholdsvis få omdrejninger ved normale hastigheder. Skal man overhale en forankørende, drejer man bare på håndtaget, og motoren accelererer med et bundtræk som familiemedlemmet FJ 1200. En anden detalje, som de fleste touringkørere ønsker, er kardantrækket. Stort set ingen vedligeholdelse, samtidig med at bagfælgen ikke bliver svinet til med klistret kædeolie. Netop når man kører på en V-Max, som er en blærerøvskværn, er det ret vigtigt, at den står glinsende hele tiden.
Takningen foregår under førersædets ryglæn, så der hvor der normalt er en tank på en motorcykel, må der jo være noget andet. Der er et skjold udformet som tank. Under skjoldet sidder der et kæmpemæssigt luftfiltersystem. A-ha tænker man så. Jamen hvad er de store flotte indsugningstragte så til, som sidder på hver side af tanken. Kun pynt, såmænd ! Men de er også flotte.
Finishen er i den bedre ende, men man får en lidt underlig fornemmelse i maven, når man opdager at indsugningerne bare er til pynt. Der sidder nogle plastic-skjole ved karburatorerne, som er forkromede, og på gaffelbenenes top sidder der også to plasticlåg, som er forkromede. Nogle detaljer som i mine øjne burde være undladt eller ordentlig gennemført. Ikke mere ondt om det. I det store og hele er V-Max’en gennemført.
Hvis man ikke lige ved det, så er det ikke til at se det. På gaffelbenenes top sidder der to plastic-skjolde, som kan skrues af. Under hvert skjold er der mulighed for at justere lufttryk i forgaflen.
Under vores målinger af V-Max’en kunne vi konstaterer, at den er meget hurtig. En anden ting, vi kunne konstatere var, at speedometeret er meget nøjagtigt. Faktisk viste speedometeret nøjagtigt det, man kørte. Den eneste MC hvor jeg har oplevet det på.
Ved acceleration fra stående start havde jeg et lille problem. Jeg kunne simpelthen ikke holde den nede. Det vil sige at accelerationerne ikke var optimale. Alligevel var 0-100 km/h tiden nede på 3,5 sek. Med mere øvelse og 40 kilo mere i dragten, var tiderne sikkert blevet 1/2 sekund hurtigere.
Da vi kun havde V-Max i kort tid, hvor forholdene ikke var ideelle, havde vi svært ved at måle tophastighed. Når vinden var rigtig, og vi fik accelereret uden alt for meget slinger, havde vi speedometeret til at vise godt 220 km/h. På det tidspunkt var der noget i motoren endnu, så under optimale forhold har den nok en tophastighed på omkring 230 km/h.
Hvad kan man så bruge V-Max’en til ? Tja. Hvis man bor i en større by, og man har 170.000 kr til en bycykel, så kan den anbefales. Det er den suverænste MC til bykørsel. Godt overblik, eminent acceleration, nem at manøvre med og ret gode bremser.
Inden man investerer 170-180.000 kr i en V-Max, skal man dog være klar over, at de i år officielt importerede modeller kun er 100 hk versionen. man kan dog "fjerne pumpen" (som en person fra Yamaha importøren så diplomatisk udtrykte det) og få den til at yde 125 hk.
En anden dimension, man skal tænke på, er potensen. V-Max’en udstråler stil og styrke. Som en MC-kørende pige udtalte, så er V-Max’en i ordets bedste betydning en potensforlænger. Jeg følte nærmere, at jeg blev 1 m over skuldrene af at køre på den, men måske var det vindtrykket, der gjorde, at jeg havde den følelse.
Man bliver livsglad, når man kører rundt på V-Max’en. Følelsen af at have en ustyrlig kværn imellem benene, lyden fra V4-motoren, rykket ved acceleration, (be)undrende blikke – ja, alt hvad der følger med, undtagen forsikringspræmien og afdragene, gør V-Max’en til en meget speciel kværn at tulle rundt på. To nætter efter, den blev afleveret til ejeren, drømte jeg faktisk om den. Det eneste jeg kunne savne, er noget ZZ-Top rock og rul i baggrunden.
Slutbemærkning: Det er til dato den eneste japanske MC, jeg har prøvet, som har sjæl.
Yamaha V-MAX
okt 2010
Følger: 4 Følgere: 2 MC-er: 1
flot bike ,er vild med stilen ,mvh hans
aug 2006
Følger: 11 Følgere: 11 MC-er: 1 Emner: 43 Svar: 296
Den er satme flot! Høj herfra
jul 2008
Følger: 17 Følgere: 21 MC-er: 4 Emner: 11 Svar: 17
Det er en fed v max
nov 2008
Følger: 6 Følgere: 6 MC-er: 1 Emner: 2 Svar: 2
Du får også en høj fra mig. V-max'en var også en af mine store overvejelser inden valget faldt på XJR'eren. Den har det sygeste træk så'n en v-max - synes dog efter nogle prøveture, at den var for "kort" til mig
jan 2009
Følger: 6 Følgere: 6 MC-er: 1
til din v max fed maskine var selv ved at købe en v max
mar 2008
Følger: 4 Følgere: 4 MC-er: 1 Svar: 3
Høj til dig også, sej mc (muskel bundt).
aug 2008
Følger: 1 Følgere: 1 MC-er: 1 Emner: 3 Svar: 12
Den er sgu fed sådan en V-max. en høj retur.
okt 2008
Følger: 5 Følgere: 4 MC-er: 4
Tak for lån af data
jul 2008
Følger: 6 Følgere: 5 MC-er: 1 Emner: 1 Svar: 9
også fin cykel du har.. men ved du egentlig hvem jeg er..?? eller kan du huske det!
mar 2008
Følger: 78 Følgere: 72 MC-er: 4 Emner: 171 Svar: 2.929
Prøv og tril en tur på en Rocket 3, du vil opleve det samme chok som med Maxén bare meget mere, jeg må selv eje en power-cruiser når jeg bliver lidt ældere, der er jo ikke noget federe end at mærke sådan en klump der bare trækker uanset hvad gear man sætter den i
okt 2006
Følger: 14 Følgere: 53 MC-er: 2 Emner: 20 Svar: 2.157
.. ja det kan der self være noget om.. Måske er det skrifttypen de har ændret eller et eller andet? Min plade er nok fra lageret fra før ændringen for synes ligner den gammeldags slags
Uanset hvad er det sgu et dyrt stykke metal!
apr 2005
Følger: 5 Følgere: 4 MC-er: 1 Emner: 6 Svar: 30
Du får en x-høj fra mig..
jan 2008
Følger: 6 Følgere: 6 MC-er: 2 Emner: 5 Svar: 21
ja du er ikke den eneste der har bemærket det jeg selv så det først da der var en der sage der var noget med de tal men ja går ud fra det er nogle nye som er lavet efter skat har overtaget udlevering af nummerplader
nov 2006
Følger: 11 Følgere: 31 MC-er: 5 Emner: 17 Svar: 33
rigtig flot v max høj her fra
jan 2008
Følger: 37 Følgere: 36 MC-er: 1 Emner: 94 Svar: 229
sender lige en x-høj til din flotte nye V-max...det er sku den fedeste på hele MCG tillykke med den. glæder mig til at se den in real life..... mvh frank
okt 2006
Følger: 14 Følgere: 53 MC-er: 2 Emner: 20 Svar: 2.157
Men hvordan er det nr.pladen ser ud? Har lagt mærke til en Volvo S40 der kører rundt i Hjørring - der ser nr. pladen også underlig ud på?!