{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Suzuki GSXR750 [Tidl. motorcykel] 1995

720 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen mc er oprettet og stemt ind. Opret din egen mc

2ben
Mand | 58 år | Oprettet: 18. okt 2008


Suzuki GSXR750

Årgang:
1995
Motor:
Fircylindret vandkølet rækkemotor med dobbelt overliggende knastaksel og 16 ventiler. Oliebadet flerpladet kobling.
Hestekræfter
130
Fælge
17" alu
Dæk
For: 127/70X17 Bag: 180/50X17
Topfart
260 -plus minus...
Tuning
Ikke rigtig noget nævneværdigt... Leo Vinci slip-on potte og et K&N luftfilter...
Styling
Sort gør-det-selv lakering af tank og kåbedele og gule, ligeledes, gør-det-selv lakerede fælge, med diverse Corona og Rossi stickers...
Ekstraudstyr
Temmelig sparsomt... Diverse hjemmelavede beslag og nummerpladeholder...
Bemærkninger
Min første cykel, efter et break på knap fem år, så selvfølgelig var jeg pisse glad for den. Blev dog hurtigt træt af den, både på grund af den manglende effekt og lidt tunge og elastikagtige styring, men mest af alt fordi den, efter 10 minutter i topfart, lød som to skeletter der kneppede på et ståltag i haglvejr...
Kommentér på:
Suzuki GSXR750
  •   6. mar 2015 Jeg ved ikke om specielt Fireblade kan noget, som andre mærker ikke kan... Det skulle da lige være, at ruste, da alt er udført i aluminium og plastik... smiley
    Det er "Honda" i det hele taget, der tænder mig... Pris og kvalitet har det nu engang med, at hænge fornuftigt sammen... Eller sagt med andre ord, man får hvad man betaler for...
    Jeg har altid været meget glad for for sportslig kørsel og - til tider - lidt for høj hastighed... Honda er, indtil videre, det eneste mærke der altid opfører sig ordentligt og lyder ens i motorgangen, også efter en hel eftermiddag med omdrejningstælleren tæt på limit line... Ligeledes er jeg inkarneret MotoGP freak... Selvom både Suzuki, Yamaha, Kawasaki og Ducati HAR været på podiet, er det til stadighed Honda der dominere, med flest podieplaceringer gennem årene. Når vi når hen på slutningen af sæsonen og både Yamaha og Ducati piber over kun, at have en enkelt motor tilbage, ligger Honda stadig inde med tre friske motorer... Det, sammenlignet med egne erfaringer, gør absolut Honda til en af de mest stabile og pålidelige maskiner, efter min mening... Men det er jo en smagssag, og smag og behag står nu engang ikke til diskusion... smiley
    Ja, Firebladen ER utrolig letkørt. Man sidde ikke helt så sammenkrøllet på den, som man gør på R1'eren. Til gengæld kan jeg køre mere varieret på Bladen end jeg kunne på Yamsen, der ofte hostede, pruttede og hakkede, ved langsom kørsel... Den havde det bedst med fuld rulle, hvor den til gengæld også gjorde det helt fint... Desværre lykkedes det mig, at tage pusten af R1'eren, med en lidt for aktiv kørestil, hvilket, indtil videre i hvert fald, ikke er sket med Bladen... smiley


  •   6. mar 2015 Min er jo en gammel såkaldt sportstourer og jeg er faktisk ret vild, med den måde jeg sidder på den. Godt i kontakt med sagerne, men også afslappet nok, til ren hygge. Jeg har hørt fra andre Fireblade ejere, at den skulle være utrolig "anvendelig", også til hyggeture og ren transport, og det gælder uanset årgang smiley Hvad er det, som Fireblade "gør" anderledes, end andre maskiner i klassen?

    Og kæmpe thumps up, for din "blade"!!


  •   6. mar 2015 Ti hi... Kan høre vi har en del lighedspunkter... Jeg slæber selv rundt på diagnosen ADHD, men elsker alligevel, at skrive en god tekst... Desværre har jeg ikke tålmodighed til, at lægge et påbegyndt arbejde fra mig og færdiggøre det på et senere tidspunkt... Så når jeg først går igang med noget, skal det også gøres færdigt... Derfor blev den sidste halvdel af min livshistorie nok også jappet lidt hurtigt igennem... Den kunne sagtens have været skrevet meget bedre og der kunne da også ha' været tilføjet en del vigtige begivenheder i forløbet, men sådan er det, bare du forstod meningen med det hele... smiley
    Egentlig er jeg lidt af den opfattelse, at det ingen betydning har, om man kører på 200 hk til en halv million eller om man kører på 50 hk til 30.000 - når blot den cykel man har, lever op til ens temperament og forventninger...
    Jeg er bare typen der sover forfærdelig dårligt, hvis jeg opdager en dikke dikke lyd på mc'en - eller for den sags skyld på bilen - som jeg ved den ikke skal have...
    Det er da også sjældent, at jeg bruger alle 193 hk på Firebladen, jeg kan SAGTENS cruise med 60 km/t på den og have det godt med det... Om det går stærkt eller ej, så har jeg det bare bedst med at vide, sådan rent mentalt, at det jeg har mellem benene er skruet fornuftigt sammen... Og nåh ja, tingene kan jo altid blive bedre... smiley
    Det kan jo være vi ses en dag, et eller andet sted derude, i det ganske danske land, så kan vi jo fortsætte vores tohjulede livshistorie in real live, i stedet for, at sidde og klimte på tasteturet... smiley
    Ride safe mate..! (Y)


  •   6. mar 2015 Wauw, fed læsning! smiley Jeg er udstyret med "damp", så jeg har slet ikke tålmodighed, til at skrive så meget som dig, men jeg kan da sige, at jeg startede på en Yamaha TDR 125, tilbage i 1997. Jeg har også en svaghed for "nye"/andre ting hele tiden, samt dårlige "købmandsegenskaber", så gennem tiden, har jeg skiftet mc nogen gange og altid (næsten), noget gammelt lort, som kostede alt for meget, at holde kørende.. Fordi de fleste penge jeg tjente, gik til min gamle, men nu desværre "døde" HIFI passion, som også var MEGET dyrt..

    Nuvel. Jeg skiftede min TDR ud, så jeg allerede efter to dage med den, manglede mere motor. Men den kørte nu ret godt ellers og kunne snige sig op, på omkring 150 km/t (store sager) Så købte jeg en lille Kawa GPZ 500s, som der var noget mere skud i, men den kørte bare forfærdeligt ringe.. Senere fandt jeg ud af, at det var fordi, at bagdæmperen var helt tør for olie og bare defekt. Men jeg fik solgt til til en forhandler og fik faktisk en kende mere, end hvad jeg selv gav for den privat smiley Så købte jeg en Suzuki DR 650 Dakar, da det var en gammel drøm og nu måtte jeg have en selv. For saddan jeg var stolt af den! smiley Men igen. Der gik ikke længe, før jeg var dødtræt, af den trælse motor, den var udstyret med, og værre blev det, da motoren begynde at lyde rigtig grimt.. Øv. Og jeg havde ikke råd til, at få den lavet, så jeg måtte sælge den som defekt og tabte mange penge på den...

    Senere hen, har jeg haft en Honda CB 400 N, En Gamle lorte Suzuki 450 fra firserne, en Virago 535 (også træls motor), en Yamaha XJ 600 og nu en Kawasaki ZZR 600, som jeg nok må sige, er den mc, som jeg har været mest glad for smiley Den kan flytte sig, sådan rimeligt fornuftigt og komforten når jeg kører på den, er slet ikke, "så ringe endda" Den har jeg kørt lidt over 1000 km på nu og flere gange har jeg også fantaseret om flere ccm, til trods for, at den for mig, faktisk er "frisk nok"... Men det er det skide bundtræk, som man hurtig kommer til at savne...


  •   6. mar 2015 Neeej KMP... Jeg har ikke tidligere kørt hverken 1100 eller 1300 ccm...
    Hvis jeg skal fortælle historien, bliver jeg nødt til, at gøre det helt tilbage fra min spæde start...
    Det der, i sin tid, startede min mc-karriere, var en skam-tunet Puch Maxi, der kørte 90 km/t på en god dag. Jeg pendlede ret ofte på den mellem KBH og Greve... Udover, at jeg blev pisse træt af altid, at skulle skrue på knallerten, da den naturligvis ikke var skabt til de omdrejninger og hastigheder, så var jeg også ved, at dø af stress over hele tiden, at skulle holde øje med, om policen var i nærheden...
    En dag besluttede jeg mig så for, at det måtte se bedre og mere rigtigt ud, udadtil, hvis jeg kørte rundt på en lille motorcykel, iført det rette udstyr, men stadig uden kørekort... Det var naturligvis ikke en korrekt beslutning, men det gik trods alt godt alligevel...
    Jeg indkøbte derfor en lille ofroader, en Yamaha DT175, samt noget brugt lædertøj i den blå avis... Nu havde jeg ikke helt så megen grund til, at holde øje med politiet, når jeg kørte rundt ude i trafikken, hvilket fjernede en del af min stress og gjorde, at jeg bedre kunne nyde turene. Jeg var godt klar over, at det var forkert, men så længe jeg lignede en rigtig motorcyklist og så længe jeg kørte pænt og overholdt de lokale hastighedsgrænser, skulle jeg alligevel være mere end meget uheldig for, at blive stoppet af ordensmagten... Det skete da heller ikke en eneste gang, i den tid jeg lå og kørte rundt uden kørekort... (Det er så her, at i IKKE behøver fortælle mig, HVOR galt det kunne have stået til, hvis jeg eksempelvis havde påkørt en anden person og givet vedkommende varig skade, det er jeg selvfølgelig godt klar over, også dengang).
    Jeg mødet så en kørelærer, som ligeledes var formand for en mc-klub. Hvordan jeg møder ham og hvordan vi falder i snak, det husker jeg rent faktisk ikke, men på et tidspunkt spørger han mig, hvorfor jeg ikke bare tager det skide kørekort. Jeg kunne jo sagtens finde ud af, at styre en motorcykel og havde allerede på det tidspunkt, levet en del år på vejene som chauffør, så jeg kendte jo godt færdselsreglerne, men jeg havde, på det tidspunkt, ikke råd til, at erhverve mig endnu et styrebrev... Så for at undgå en længere diskution med ham, kørelæren, svarede jeg tilbage, at jeg ikke behøvede noget kørekort og, at jeg havde lagt 1500 kr til side, til en eventuel bøde, hvis jeg skulle være så uheldig, at blive stoppet en dag. Det var sådan cirka hvad jeg kunne huske det kostede, at blive stoppet uden kørekort, da jeg erhvervede mig mit første kørekort til bil, i 1984...
    Han lo lidt af min udtalelse og sagde, at jeg nok skulle lægge 6 - 7000 kr mere til side så, hvis jeg skulle have råd til at blive stoppet... Det koster det sguda ikke, svarede jeg noget overrasket tilbage... Jooo, svarede han, i dag koster det stort set det samme, at blive stoppet uden kørekort, som det koster at erhverve sig et kørekort...
    Det fik alligevel pillet lidt ved mine tanker... Tænk nu HVIS jeg alligevel blev stoppet en dag og fik en bøde på 7 - 8000 kr, så ville det fandme være sur røv, når jeg, for de samme penge, kunne have fået mig et mc-kort...
    Hvordan jeg fik råd, eller tog mig råd til det, husker jeg heller ikke, men jeg har vel sagtens været en tur forbi bankrådgiveren, i hvert fald kom jeg igang på køreskolen og en måneds tid senere, kunne jeg sætte mig op på min lille ofroader og, lovligt, transportere mig selv rundt i trafikken.
    Jeg husker det som en ret fed fornemmelse... Endelig måtte jeg godt og pludselig blev det også helt rart, at hilse på modkørende motorcyklister, for nu var jeg jo selv blevet til en rigtig biker...
    Da det nu var lovligt for mig, at køre på mc, blev der også slægget mere og mere på den pæne kørestil, jeg havde jo altid været meget glad for fart og spænding...
    Fart og spænding... jooo, det kom der da, men der gik lige pludselig ikke lang tid, før de 17 hk min lille 175 kubikker havde, blev dræbende kedelige... Hvis jeg kørte på motorvejen, helst i slipstrømmen fra en bil og lå henover cyklen i en total flyverstilling, kunne jeg, med lidt god vilje, presse den op på 130 km/t.
    Det blev alligevel for kedeligt i længden, så da førstkommende mulighed viste sig, tog jeg yderligere et lån i banken og købte en fabriksny Suzuki Bandit 600.
    Jeg har altid, også helt tilbage i mine spæde drengeår på knallerter og cross maskiner, været meget facineret af Honda, men da de altid var pænt meget dyrer end alle andre mærker, og fordi jeg nu engang HAVDE sat mig i hovedet, at jeg ville have en cykel som ingen andre havde kørt på før, ja, så blev der altså kun råd til Suzuki...
    Jeg købte Banditten hos Aagesen Motorcykler, uden forudgående prøvetur, hvad kunne der være galt, den var jo helt ny... Jeg havde på det tidspunkt, overhovedet ingen erfaring med motorcykler med fircylindrede firetakts motorer, så da jeg hentede den en solrig eftermiddag og tog min første tur på den ud af Hvidovrevej, blev jeg slemt overrasket... Min første tanke var: "hold nu kæft, den kan jo ikke en skid mere end min gamle ofroader"... Jeg var, som sagt, ikke vandt til "rigtige" motorcykler, så jeg kørte den, rent lydmæssig set, som man kører en bil, altså, jeg lyttede til omdrejningerne og skiftede gear når det nu lød, som det plejede i bilen, at være tid til gearskifte... Det har nok været meget sundt for en helt ny motor, men da jeg kørte 70 km/t i 6. gear, blev jeg overbevist om, at denne cykel nok ikke gik en dag over 130 km/t...
    Jeg havde da godt bemærket, at nålen i omdrejningstælleren ikke bevægede sig ret meget op af scalaen, når jeg kørte på den, men mente nok, at det bare var et billigt salgstrick fra Suzuki, ligesom når de montere et speedometer der går til 250 i en bil der ikke kører over 180...
    En dag var der nogle dygtige motorcyklister som fortalte mig, at motorcyklen først betalte alle sine heste, når omdrejningstallet lå ca. 1000 omdrejninger under limit line (det røde felt på scalaen)...
    Se det var spændende nyt... Jeg skulle altså bare være lidt mere aktiv med gasrullen og vente lidt længere med gearskiftene... Det måtte jeg jo nødvendigvis prøve for, at se om det virkelig kunne have sin rigtighed... Banditten havde altså kun 77 hk, så der ville ingenting ske ved, at lukke helt op for sluserne, allerede i første gear, men min manglende erfaring på det tidspunkt sagde mig, at jeg nok hellere måtte vente til tredie gear... Som sagt så gjort og HOLD NU KÆFT, hvor blev jeg positivt overrasket... Den skød jo bludselig afsted som en ustyrelig raket og den lød pludselig ligesom de motorcykler jeg havde set og hørt, komme bragende forbi mig... Det havde jeg nok ikke tænkt i dag, men med min manglende erfaring dengang, var det en helt vild oplevelse...
    Det tog mig ikke lang tid, at oparbejde den rutine og erfaring der skulle til for, at kunne magte alle Bandittens 77 hk. Cyklen blev også stylet med TT styr, manglende bagskærm og racerpotte MM... Desværre var det før vi fik digitalkamera, så jeg har kun ganske få papirbilleder af den, liggende i en eller anden flyttekasse... Jeg kørte på den i ca. 5 år og mente selv, at jeg havde en af de ypperligste racere, man kunne få for små penge... Desværre erfarede jeg også med tiden, at det IKKE var nogen ypperlig racer og, at billige og tunge motorcykler, bygget op i stålrør og med tynd bagsvinger og traditionel forgaffel, IKKE var egnet til hæftig svingkørsel og hastigheder over 200 km/t, så de sidste par år jeg kørte på den, bestilte jeg ikke andet end, at stå på røven og brage ind i alt muligt, så snart vejen drejede det mindste... Mit sidste stunt på Banditten var, at hugge hele fronten af en Alfa Romeo, som kørte ud foran mig... Jeg ramte heldigvis hans forskærm, så der var plads til, at jeg kunne tage en 50 meter lang flyvetur uden selv, at ramme bilen... Jeg landede i græsrabatten, fik nogle tæv af rulleturen, men ellers skete der ikke yderligere med mig. Min Bandit derimod, skulle man VIRKELIG være kender for, at kunne genkende mærket... Den var pludselig kun blevet til en deform motor, pakket ind i nogle fladmaste og bukkede rør og Alfaen... Den stod med venstre forskærm, en motor og to forhjul, alt andet var lige så flot blevet pillet af...
    Den eftermiddag besluttede jeg mig for, at jeg ALDRIG skulle op på en motorcykel igen, da mine lagre af held vidst nok, forlængst, var blevet tømte...
    Jeg indkøbte i stedet, en helt ny VW transporter, en super fed kassevogn, som jeg kørte i, i ca 4,5 år, en tid hvor jeg glemte alt om mine tidligere tider som biker og lysten til, at vende tilbage, var da også helt forsvundet...
    Så en dag, ca 4,5 år efter, at jeg sidst sad på en mc, fik jeg den fænomenale ide, at tage bilen ud på Bakken og se, når alle motorcyklisterne ved Bakkeåbningen ankom... Da de første 1000 cykler havde passeret mig, stod 2ben med store tårer i øjnene... Det var gået op for mig, at jeg manglede noget meget betydningsfuldt i mit liv...
    Da de sidste cykler var ankommet, skyndte jeg mig hjem igen og fik sat min bil til salg på nettet... Der gik heldigvis kun en uge før den var solgt og så var det ellers om, at få kigget brugte cykler i en fart. Der var stadig ikke råd til den Honda jeg godt kunne tænke mig, så valget faldt endnu engang på Suzuki, denne gang en GSXR750W fra 95...
    Jeg kunne, Gudskelov, mærke på mig selv, at jeg var blevet væsentlig mere voksen og havde taget ved lære af mit sidste styrt på Banditten, for år tilbage. Jeg var stadig glad for accelerationer, fart og spændende svingkørsel, men jeg havde ligesom lært, at det ikke behøvede, at være hver eneste gang jeg satte mig op på cyklen men, at det kun blev udlevet på steder hvor forholdene var egenet til det. Desværre skulle jeg hurtigt erfare, at den gamle Gixer jeg havde fået fingrene i, bestemt ikke var uden fejl og mangler, så jeg splittede den ad i atomer, fandt ud af, at det ville koste spidsen af en jet jæger, at renovere motoren, så jeg fandt en ok brugt motor til den og fik malet og stylet den, i sort og gul...
    Desværre lider jeg meget af fænomenet "mere vil have mere" så jeg blev hurtigt træt af Gixerens 130 hk og skramlende og tikkende motorgang.
    Jeg solgte Gixeren og fik den pris jeg forlangte, hvorefter yderligere et banklån blev optaget... Stadig ikke råd til den ønskede Honda, men jeg fandt et super eksemplar af en R1'er, som havde en del overfladiske sår efter, at have været nede og ligge, så den fik jeg pruttet så langt ned i pris, at det kunne lade sig gøre... At den så bare fik med lakstiften på alle sårene, er en helt anden historie...
    Endelig havde jeg fået en cykel, som kunne indfri mine ønsker om maksimal acceleration, samt en topfart på den frække side af 300... Jeg var ualmindelig glad for min R1'er, det eneste jeg var lidt ked af ved den var, at den havde en utrolig svag kobling og primært kædetræk, så efter nogle ture ud af motorvejen, med 300+, en søndag formiddag, lød den efterhånden værre end nogle af Suzukierne gjorde... Lidt ærgeligt, for jeg kunne rigtig god lide R1'erens stil og design... Da jeg, et par år senere, blev tilbudt den samme pris for den, som jeg selv havde givet for den, kunne jeg alligevel ikke læde være med at slå til.
    Da jeg samtidig fandt en privat sælger i Jylland, som akut stod og skulle af med Danmarks mest velholdte og hysterisk flotte Honda CBR1000RR, til blot 25.000 mere end jeg fik for R1'eren, var lykken ligesom gjort. Det skal lige siges, at jeg havde kig på to Fireblads magen til hos forhandlere, samme årgang og nogenlunde samme kilometertal, men til henholdsvis 50.000 og 60.000 mere, end dette pragt eksemplar i privat handel. Jeg ringede straks til sælgeren og fortalte, at jeg ville komme forbi dagen efter og købe hans Fireblade, såfremt den levede op til beskrivelsen... Han var ikke meget for det, da han allerede havde haft telefonstorm på den, men efter lidt høflig biker snak med manden om, hvor meget jeg altid har ønsket mig sådan en bike samt, at jeg stod med pengene i hånden og ville købe den kontant uden prutteri, fik jeg overtalt ham til, at holde den tilbage til mig, til dagen efter...
    Jeg var da også kun lige vågnet den efterfølgende morgen, før jeg sad bag rattet, med hastig fart mod fastlandet... Godskelov levede den ikke kun op til beskrivelsen... Den STOD virkelig hysterisk velholdt og 100 % original, lige bortset fra et komplet Akrapovic titanium og et par crash protectores... Ikke den mindste lille skramme havde den - og det har den forøvrigt stadig ikke - ikke et støvfnug eller sandkorn nogle steder... Selv undersiden af bagsvingeren og dens link forbindelser, stod pinlig rent...
    Den blev så min nuværende kværn og jeg ELSKER den overalt på jorden... Den kommer IKKE ud at køre, hvis vejene ikke er knas tørre, eller hvis der er den mindste risiko for nedbør... Måske ikke særlig biker minded, men denne maskine har jeg lovet mig selv, skal have et liv der er en konge værdig...
    Den har været på rullefeldt og lægger intet mindre end 193 hk ud... Ikke desto mindre, er jeg stadig ramt af fænomenet "mere vil have mere", så jeg har da allerede et godt øje til Hondas nye super bike, RCV213V, en næsten tro kopi af MotoPG raceren fra 2013 og et rigtig fornuftigt modspil til Kawasakis H2'er... "Heldigvis" kommer prisen nok ikke under en halv million for en RCV213V på danske plader, så jeg bli'r nok nødt til, at slå koldt vand i blodet nogle år endnu, og passe rigtig godt på mig selv og min elskede Fireblade... smiley

    Afslutningsvis bør jeg fortælle, at jeg ikke har lavet så meget som en skramme, hverken på mig selv eller nogle af mine cykler, efter min pause, ovenpå styrtet med Banditten... Så jo, jeg ER blevet en anelse mere voksen med tiden... smiley

    Nu gider jeg ikke sidde her og hamre på tasteturet længere, men "kort" fortalt, var det sådan jeg startede og udviklede min karriere på to hjul... smiley

    Hvordan kom du igang...? smiley smiley


  •   5. mar 2015 Manglende effekt? Men ok, hvis du sidst kørte 1100-1300cc, så mangler du nok nogen Newton Meter..

  •   5. mar 2015 Velkommen

  •   5. mar 2015 Velkommen

  •   5. mar 2015 Velkommen

  •   5. mar 2015 Velkommen

  •   5. mar 2015 Velkommen

  •   5. mar 2015 Velkommen

  •   5. mar 2015 Velkommen

  •   5. mar 2015 Velkommen

  •   5. mar 2015 Dog ikke meget info.

  •   5. mar 2015 Velkommen

  •   5. mar 2015 Du har for lidt beskrivelse.
    Afvist


  •   5. mar 2015 Velkommen

  •   5. mar 2015 Du har for lidt beskrivelse.
    Afvist


  •   5. mar 2015 Velkommen

  •   5. mar 2015 Velkommen

  •   5. mar 2015 Velkommen

Annonce