{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

BMW R1100S 2003

297 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen mc er oprettet og stemt ind. Opret din egen mc

JesO
Mand | 58 år | Oprettet: 27. dec 2013


BMW R1100S

Årgang:
2003
Motor:
Olie/luftkølet 1085 ccm boxer m/ 4-ventilede topstykker og Twin-spark tænding. Kompressionsforhold: 11,3 : 1
Bosch Motronic benzin indsprøjtning via 46 mm spjældhuse.
Boring x slaglængde: 99 x 70,5 mm
6-trins gearkasse

Hestekræfter
HK: 98 v/ 7500 o/min
Moment: 97 nm v/ 5700 o/min
Fælge
BMW smedede aluminiumsfælge.
For: 3,50x17
Bag: 5,50x17
Dæk
For: Metzeler Roadtec01 HWM 120/70ZR17
Bag: Metzeler Roadtec01 HWM 180/55ZR17
Topfart
227 km/t
Tuning
Ingen - udover hvad BMW selv har gjort ved motoren, som oprindelig stammer fra R1100RS, hvor den yder 90 hk.
Motoren har i R1100S fået bla. en anden krumtap og et andet benzin indsprøjtningssystem, special smedede stempler, samt udstødningsrør med samme rørdimension som tuningsudstødning til R1100RS.
Dette har bragt ydelsen op på 98 hk i stedet.
Styling
Boxer-cup ternene i gult
Ekstraudstyr
LSL komfortstyr for bedre kørestilling. Denne styr konvertering har givet ca. 145 mm op og ind mod chaufføren i forhold til de originalt monterede clip-on styr.
Nu også med Sargent komfortsadel..
Denne udgave af R1100S er udstyrs udgaven, så den er bla. født med Twin Spark motoren (2 tændrør pr. cylinder) 2-trins varmehåndtag, dæmperne for og bag kan justeres i forspænding og dæmpning, carbon forskærm og carbon hugger, 320 mm bremseskiver for og kraftigere/større bremsekalibre, samt integral bremser m/ ABS og servoforstærker, så wow hvor den bremser....
Bemærkninger
Så fik jeg endelig besluttet mig og har valgt at prøve denne R1100S som min næste tur-cykel.
BMW F800GT var også inde i overvejelserne, men så dukkede denne fine R1100S lige pludselig op til en meget overkommelig pris,
Jeg bliver 3. ejer. Cyklen er importeret fra Tyskland i 2009 af sælger. Han oplyser, at cyklen ALDRIG har kørt i regnvejr i hans ejertid. Og det kan jeg godt være tilbøjelig til at tro er sandt, da den stort set står som ny. Se selv billederne...

R1100S er gadeversionen af de boxer-cup cykler, som BMW sendte på banerne i slut ´90-erne. Denne cykel er en RIGTIG replika, hvilket kan konstateres ved, at den er forsynet med de store bremseskiver (320mm) og store bremsecalibre. (standard R1100S har 300mm skiver og mindre kaliber og ingen integralbremser) Desuden er cyklen så også med de tykke forgaffelben og den brede baghjulfælg til 180/55ZR17 dækket i stedet for de normale R1100S som kører på 5" baghjulsfælg og 170/60ZR17 dæk.
Denne motorcykel styrer faktisk ret godt, og så er den ca. 60 kg. lettere end min tidligere BMW K1200RS (se mit galleri) Så jeg tror dette mere er mig, da jeg godt kan li´ lidt lette og agile motorcykler. Jeg har jo bla. tidligere haft både Ducati ST2 og ST4 som turcykler. De kørte virkeligt også fantastisk, MEN de har blot haft den mangel, at de IKKE havde ABS-bremser. OG det vil jeg have på min tur-cykel efter jeg smagte på asfalten i Stelvio passet pga. forhjulsudskridning (på min ST4) under bremsning i en hårnål på en regnvejrs dag....

Billede 2: Stelvio Passet d. 31. juli i år på vej hjem fra Italien.. Denne gang gik det bare fantastisk...!!!

19/9: Cyklen sat til salg. --Se under Marked.
Der er blevet kørt godt 11000 km i løbet af juli, august og indtil 11. september, hvor jeg kom hjem fra Østrig.
Det har været vildt godt og cyklen kører fantastisk, MEN når der går ræs i den, savner jeg altså Ducati motorernes større omdrejnings villighed. Så nu prøver jeg at sælge og så i stedet finde en Ducati ST3 eller ST4S m/ ABS bremser.


Kommentér på:
BMW R1100S