{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
3.620 visninger | Oprettet:

chang jiang / ural {{forumTopicSubject}}

Hej

Jeg er kommet til at kigge lidt på sådan en Chang Jiang fra start 70´erne, men er kommet lidt i tvivl om, hvordan sådan en er kvalitetsmæssigt i forhold til andre maskiner fra samme tid.

Er der nogen der ved, om de af samme kvalitet som andre datidige maskiner, eller om de er af samme kvalitet som en ny kinøjser?

Hvad er den store forskel på Chang Jiang og Ural?

Jeg syntes de ser vildt fede ud og det kunne være lidt sjovt at have sådan en, til lidt hyggeture engang i mellem


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  chang jiang / ural
  • #1   30. jan 2013 jeg er lige med på en lytter har gået med de samme tanke syntes også de er fede/sjove
    mvh carsten


  • #3   30. jan 2013 hvordan ser sådan en cykel ud ?

  • #5   30. jan 2013 Tak skal du have Peter - jeg venter med spænding om andre retter dig smiley

    hansjørn: den ser således ud smiley http://www.motorcykelgalleri.dk/galleri/35118-chang_jiang_750


  • #7   30. jan 2013 Begge maskiner er BMW kopier, idet russerne efter 2 verdenskrig demonterede BMW´s motorcykelfabrik i Eisenach/DDR og sendte den østover! Ural/Dnepr er en dårlig kopi af BMW´en og djinjang er en dårlig kopi af Ural/Dnepr.....

  • #8   30. jan 2013 Når det så er sagt, kan sådan en maskine sagtens komme til at køre helt hæderligt - det kræver bare at den får en "Vest" opdatering med nogle sliddele af vestlig kvalitet... Så som lejer, elektrik m.m.

  • #9   30. jan 2013 De fedeste modeller er dem med sidevogn med træk på hjulet og bakgear på selve cyklen!

  • #10   30. jan 2013 Jeg er sikker på de er af lige så god kvalitet som de rusiske, men som alt andet veteran er standen det vigtigste.

    Og _alt_ veteran kan køres i sænk på en sæson, uanset mærke og stand smiley


  • #11   30. jan 2013 korrekt!

  • #12   30. jan 2013 Chang jiang er ikke på højde med ural/dnjepr. Taler af bitter (dyr) erfaring. Russerne er noget mere robuste selvom vi snakker veteran kvalitet.
    Hold dig til russer, til trods for at det ikke nærmer sig den kvalitet vi kender fra Japan.
    Mvh


  • #13   30. jan 2013 Dennis G........Hvis du tror at alt veteran kan køres i sænk på en sæson, så køb en velh. BMW boxer, den skal du sgu godt nok behandle som et svin, eller glemme at hælde olie på for at kvæle smiley

    Hvad angår chang jiang så udtrykker Thomas Z det meget godt. Den burde hedde kling klang smiley


  • #15   30. jan 2013 Jeg havde en sideventilet 750. Det kostede mig ca 45 k på ganske få år.
    Nåede gennem ikke mindre end 3 gearkasser inden den "totalt" renoverede og vestligt opdaterede motor knækkede en plejlstang efter 3600 km. Cyklen blev behandlet særdeles pænt og respektfuldt. Egerne sprøjtede nærmest af hjulene og chromen var smasket efter en halv sæson. Skod skod skod. Kender flere der har kørt russere i mange år uden de helt store bekymringer.
    Ps hold pølserne fra højlunds auto på møn. Ham bo er den største svindler man kan rende ind i.
    Mvh.


  • #16   30. jan 2013 Hvis man vil køre veteranrusser, og det er der mange grunde til, så er der et par ting man skal være opmærksom på.
    For det første er det gammel teknologi. En sideventilet er f.eks. ikke tryksmurt, men smurt ved at en tap på krumtappen skaber en olietåge i krumtaphuset, den har heller ikke noget oliefilter, til gengæld er der rullelejer. For det andet kan den være skruet sammen af flere forskellige årgange, modeller og fabrikater. Man kan sagtens finde en Ural motor med en ChangJang gearkasse i et Dnepr stel med Ural forgaffel og bremser. Man skal også huske at den med stor sadsynlighed har været sparsomt vedligeholdt i 40-50 år.
    "Fikser" man sådan en, så den kan slæbes gennem syn, og kører ud i dagens trafik er det for det første livsfarligt. For det andet er det helt sikkert at et eller andet mekanisk vil bryde sammen hurtigt. Reparerer man det, starter man en kædereaktion der er både dyr og frustrerende, ganske enkelt fordi man sætter nye og opslidte dele sammen.

    Man skal gå drastisk og rationelt til værks. Skil HELE motorcyklen ad, og jeg mener virkeligt ALT. Helt derned hvor du står med et råt stel uden lejer eller bøsninger i, og med motor og drivlinie skilt ad eller sendt til en der har forstand på det. Ledningsnettet smider man øjeblikkeligt væk sammen med bremsebelægningerne og fælgene. Når alt er skilt ad og omhyggeligt undersøgt, udskiftes alt slidt eller rustet. Man kan godt bruge originale ukrainske/russiske dele, der er mange af dem også i Danmark. Man holder sig fra russiske stempler, fælge og fladspjældskarburatorer. Har man sådan nogle der virker, så sus hen og køb en Lotto for så er du en heldig mand. Få en prof til at lakere det hele, og sæt elektronisk tænding på, medmindre du synes det er en fed oplevelse at skifte platiner eller en udbrændt kondensator. Erfaringsmæssigt futter kondensatoren kun af i regnvejr, tusmørke og på vej hjem. Når man har haft 5-600 timers hygge og brugt en hel del penge, kan man starte vidunderet.

    Hvis man så stadig husker, at det er et gammeldags køretøj, der skal køres med ynde, vil man opdage at man har fået lavet sig et meget velkørende "outfit" med en herlig lyd og motorgang, og at man aldrig kommer til at drikke sin kaffe alene når man holder pause. Min kørte 1000 km 2011 og 2000 i 2012 uden den mindste fejl. Omkring 12 på literen, 0,1 l olie pr 1000 km og marchfart 80. Den bryder sig ikke om bakker, specielt ikke med en i sidevognen.

    Man skal bruge en weekend på at få indstillet sidevognen korrekt. Den skal kunne køre 80 uden at trække til siden eller ryste, uden hænder på styret og med styrdæmperen slækket helt. Kan den ikke det, så må man justere igen. Rysteri skyldes næsten altid et forhjul der ikke er lige, det skal køre med max 2 mm slør - målt på dækket. Trækker den til siden er det i første omgang spidsningen (toe-in) på sidevognshjulet, derefter hjulets styrt (camber). Fælgene må ikke slå, hverken til siden eller op/ned. Det kan godt lade sig gøre. Det er selvfølgeligt mest mærkbart på forhjulet, men da alle hjul er indbyrdes ombyttelige, skal alle 4 være i orden. Det er også en fordel at få drejet bremsetromlerne runde og cylindriske, mens de sidder i hjulet. Der er masser af værksteder der har en drejebænk der er stor nok. Dæktrykket har større betydning end på en bil eller solo-MC.. Hvem har sagt sagt det skal være nemt?

    Historien er lidt mere spændende end at de stjal BMW og lavede en dårlig kopi. I 1939 stod BMW og var brændt inde med en sideventilet militærmotorcykel - R71 - som de havde forventet at sælge til Wehrmach. Wehrmacht ville hellere køre Zundapp, og fortalte BMW at hvis de kom rendende med den dødssyge sideventiler igen, kunne de begynde at bygge Zundapp på BMW fabrikken. Den motorcykel, plus værktøjer og teknikere til at sætte det op, fik Stalin i Molotov/Ribbentrop aftalen. Den blev fremstillet flere steder i Sovjet, og kom til at hedde M72. Der blev lavet omkring 9000 af dem, og de havde hverken bakgear eller 2-hjulstræk. Senere i krigen, da tyskerne kom for tæt på, blev noget af produktionen flyttet til Irbit, hvor Ural fremstilles i dag. Den moderne Ural har ikke mere med BMW at gøre end min Avensis har med Ford Anglia at gøre - de har samme motortype, og sådan har det været siden midt i 1960'erne.

    I slutningen af krigen erobrede Den Røde Hær Eisenach, og BMW fabrikken blev demonteret og sendt til Kiev. Her havde man et værksted der reparerede kampvogne, selvkørende kanoner og den slags, og da krigen sluttede begyndte man at producere MC. Først en 98cc 2-takt man havde stjålet fra Wanderer, men senere M72 der var identisk med den, der blev lavet i Irbit. I 1963 kom så K750 der var eget design, men med den velprøvede sideventilede 750cc motor. Produktionen blev delt så de civile fik navneskifte til Ural og blev fremstillet i Irbit, og i Kiev producerede man udelukkende til militæret. Ural blev hurtigt OHV 650 cc, mens militæret forlangte SV 750cc helt op omkring 1973. I løbet af få år blev Ural og Dnepr meget forskellige.

    Fabrikken i Kiev er der stadig, det er et meget stort område, man producerede omkring 100.000 sidevognsMC om året, da det gik bedst. Jeg var der i sommer, det bliver revet ned. Det meste er store blikskure på 12-15 meters højde, og det ligger lige midt i Kievs centrum.

    Der er mange, der har fået skruet en god MC sammen af en gammel russer. Man kan se på mit fotoalbum hvordan jeg har gjort.

    Nu har jeg gjort det igen, side op og side ned - men det ER altså nogle intressante motorcykler, og så har jg slet ikke fortalt om de forsøgsmodeller der blev kvalt i bureaukrati: 4-ventilede topstykker, vandkølng o.s.v. Godnat og sov godt.


  • #17   31. jan 2013 Tak for god læsning Peter, Går det beder med jer ?

  • #18   31. jan 2013 Møj bedre. Jeg fik lov til at begynde at gå lillejuleaften, og kan nu gå stabilt omkring 400 meter men jeg trækker en rollator med just in case. Min ryg er OK, og bækkenet OK - jeg kommer til at gå normalt, og kan også sidde stabilt på en sidevogns MC. Min højre arm er ikke god. Fingrene kommer til at virke, men håndled og albue er næsten stift. Jeg kan godt dreje styret og får med tiden normale kræfter, men jeg kan ikke bruge et gashåndtag. Det er der heldigvis råd for. Barnebarnet er også oppe og gå. Vi er omvandrende mirakler.

  • #19   31. jan 2013 Satme godt i er kommet nogen lunde fra det, vi er sku nogle skravl er vi, jeg bøvler stadig med mit knæ samt foden, men foden det kan jeg sagtens leve med men uanset så skal det jo gå

  • #20   31. jan 2013 Peter K.........Det var da en afhandling der ville noget, respekt for din viden på området.

  • #21   31. jan 2013 Peter K: Jeg og mine kollegaer kan huske din ulykke (arbejder i Lunderskov), nu fik vi pludslig ansigt og historien "bag". Phew. I har sørme været heldige. Trist med din motorcykel men i overlevede begge, det er da klart det vigtigste. God bedring til jer begge!!

  • #22   31. jan 2013 Nu skal det jo ikke handle om mig, men jeg har lært 3 ting:

    1. Man skal ikke have solbriller på bag et klart visir, det skal være omvendt.
    2. Man kan ikke bruge for mange penge på personligt sikkerhedsudstyr.
    3. Tag det på. Altid. Vi fik ikke en eneste rift, kun brudskader.

    At køre frontalt sammen med 50 km/t svarer til at falde ned fra 16 meters højde.

    ... og lad os så snakke russer MC igen smiley


  • #23   31. jan 2013 Super Peter - der er da en der ved hvad han snakker om og ikke bare en masse rygter smiley

    Jeg er bange for, at den opration du beskriver, rækker en hel del ud over mine evner, så jeg kommer nok til at nøjes med at beundre andres.

    Mange tak for jeres svar.


  • #24   31. jan 2013 Flemming i Ølgod kan der der man motor / gearkasse så er der ikke meget til bage
    de 5-7 ledninger i ledningsnettet er heller ikke noget problem


  • #25   31. jan 2013 Sådan en russer er meget simpelt opbygget. Du kan skille den totalt ad med ganske almindeligt håndværktøj, faktisk med det der ligger i værktøjssættet. Render du ind i problemer er "russerfolket" meget hjælpsomt.

    Jeg ved ikke så meget om ChangJang, men jeg undersøgte for nogl år siden hvad sådan en koster i Kina. Jeg fandt en fyr i Shanghai der totalrenoverede gamle M72 efter de specs man selv ønskede. Den kostede 3500 $ i Shanghai, og nogenlunde det samme for at få den hjem i en container. Problemet var at den ikke kunne godkends som veteran, den havde fået ny identitet, og så ville den stort set være umulig at få plader på. Der laves også en fabriksny retro med 12V, el-start og 750cc sideventilet motor. Den importeres i Tyskland, og jeg mener der er en dansk kontaktmand.
    En fabriksny URAL med brembo skiver, 2 hjusltræk, 750cc OHV, bakgear, el-start o.s.v kan man få i Irbit for omkring 7500 euro. En fin ferietur at hente den og køre hjem. Det bliver dyrt med danske plader. De indregistreres uden problemer i Tyskland.


Kommentér på:
chang jiang / ural

Annonce