{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.006 visninger | Oprettet:

Hjælp ang. garanti {{forumTopicSubject}}

Jeg var idag ude og køre min MC for første gang. SUPER FEDT!!
Men efter 5 km sætte koblingen sig fuldstændigt fast. Jeg kunne naturligvis ikke køre videre. Forhandleren jeg har købt den er har ferielukket fra idag og tre uger frem.
Jeg fik løst koblingsproblemet midlertidigt, men efter 80 km var den gal igen. Jeg trak ind til siden, og motoren gik ud. Jeg pillede lidt ved kablet og fik det løsnet igen, men nu ville MCen ikke starte! Den var HELT DØD. Ikke engang lys når jeg drejede nøglen i tændingen.



Jeg sendte forhandleren denne mail:

"Hej ***
Jeg var til køreprøve idag, og bestod. Glad kørte jeg straks en tur på min nye MC. Jeg nåede lige præcis 5,5 km, inden koblingskablet satte sig fuldstændigt fast. Wiren sad fast inde i kablet og jeg kunne ikke komme videre, da jeg ikke kunne koble ud! Jeg ringede rundt til forhandlere, men ingen havde et kabel liggende.
Jeg fandt dog en forhandler der havde en stålwire, så jeg skiftede den og fik det hele til at virke igen.
80 km senere idag, satte koblingen sig fast igen, så jeg trillede ind til siden og motoren gik ud. Derefter ville motoren overhovedet ikke starte igen! Den er HELT DØD. Der kommer ikke engang lys når jeg drejer nøglen i tændingen.
Der stod jeg lige ud for Hillerødmotorvejen i regnvejr.
Jeg ringede efter 3x34 og de kørte mig og mc hjem for 500 kr.

Det har været en noget blandet dag, jeg startede med at være superglad, men nu er jeg virkelig ærgerlig og skuffet.

Vi må finde en løsning på dette problem, og det kan ikke vente 3 uger.
Hvad foreslår du?

vh

Thomas R
PS: Ved leveringen blev jeg noget ked af at se, at der var ridser i lakken på tanken. Mekanikeren der afleverede den sagde, at de ville gå væk hvis jeg polerede den. Jeg har poleret den, men de er der stadig."



Jeg håber at han vil hjælpe mig, men jeg vil gerne bede om gode råd hvis sagen ikke glider helt nemt.

- Har jeg krav på at han laver den selv om han har ferie?
- Hvis jeg ikke kan få fat på ham, eller han ikke vil lave den før om tre uger, kan jeg så få den lavet et andet sted og sende ham regningen?
- Kan jeg forvente at han betaler min 3x34 regning?

Jeg er ikke sur, og han har givet mig rigtig god service, jeg er bare ærgerlig over ikke at kunne køre.

Jeg vil bare gerne køre problemfrit og nyde min flotte MC...


Jeg håber at nogle af de lidt mere garvede og modne MC-kunder kan hjælpe mig, da jeg er helt grøn mht køb af MC og ikke ved ret meget om garanti mm.

På forhånd tak.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hjælp ang. garanti
  • #1   22. jun 2007 Han har 3 forsøg på at få den lavet (når hans butik er åbenet igen). Du må ikke bare sende den til et andet værksted for hans regning.
    Har du betalt ekstra for at få den lakeret? Vil så mene at så skal lakken være perfekt.
    Hvis jeg husker rigtigt, så er den købt ved MC-forum, og de plejer at have 3 måneders garanti på motor og gearkasse, så du er dækket ind af garanti'en. Bare roligt.
    Mht. regningen fra 3*34 så spørg ham.

    Hvis jeg ikke husker helt gal, så er ejeren af mc-forum vist i familie med Per Harms fra MC-hjørnet, så det kan være du kan prøve at få fat på den vej igennem.


  • #2   22. jun 2007 Og ellers, så lad batteriet op, og smør de udvendige bevægelige dele af koblingen.

  • #3   22. jun 2007 Tak.

    Hvordan lader jeg batteriet op?


  • #5   22. jun 2007 Du køber en billig 12 volts batterilader hos THansen, Biltema eller lign, sætter den røde ledning til + polen og den sorte ledning til - polen på batteriet. Når viseren på laderen falder til 0, er batteriet fuldt opladet.

    Hvis batteriet er gammelt og slidt, kan det ikke genoplades længere og du må da købe et nyt.


  • #6   22. jun 2007 Anders P: Tak. Hvor sidder batteriet? Hvordan kan det gå ud mens jeg kører?

    Kan det være fordi jeg har givet for meget choker? Jeg havde chokeren lidt tændt fordi den gik ud i tomgang.


  • #7   22. jun 2007 Batteriet sidder formentligt under sadelen. Det kan ikke "gå ud", men det aflades hvis forbruget (strøm til startmotor, tændspole(?), lygter) er større end ladestrømmen. Hvis batteriet f.eks ikke har været fuldt opladet fra forhandleren af (måske fordi det i forvejen er gammelt og udpint), og du i løbet af din rædsels-dag har forsøgt at starte mc'en mange gange, ja så skal batteriet jo til sidst løbe tør for strøm. En god lang køretur er som regel nok til at genoplade et afladet batteri.

    Chokeren justerer blandingen af luft og benzin gennem karburatorerne og har intet med det elektriske at gøre.

    Hvis fejlen gentager sig efter du har fået strøm på batteriet bør du overveje at købe et nyt, hvis dette ikke virker få undersøgt om generatoren lader på batteriet. Eller om der er en forbindelse et sted som aflader batteriet.

    Thomas - ikke et ondt ord, men du lyder ret blank på hvordan din mc er indrettet? Hvis du - for din egen skyld, gerne vil lære mere, kan du evt. købe bøger om emnet, f. eks en almen motorlære/værkstedshåndbog og/eller en reparationshåndbog til lige netop din model (Haynes). Ikke fordi du selv skal lave alting, men så er du da klædt lidt på til at kunne snakke med.

    Og motorcykler er altså ikke nogen "raket-videnskab";-)


  • #8   22. jun 2007 ...og det er ingen skam. vi har alle været lige uvidende, på et eller andet tidspunkt ! her http://auto.howstuffworks.com/motorcycle1.htm kan du læse lidt om hvordan en mc motor virker.

  • #9   22. jun 2007 Hvis ikke du har fået en instruktionsbog med, så bed forhandleren om at levere en med til maskinen. Den bør følge med.

  • #10   22. jun 2007 - attermann
    Der er ikke 6 mdr garanti ifælge købeloven. 2 års reklamationsret, hvoraf i de første 6 mdr skal forhandleren bevise at køber selv har lavet fejlen. Garanti er en ydelse som sælger/producent kan give købere og en garanti skal stille køber bedre end reklamationsretten.


  • #11   22. jun 2007 Mik: Det er jo så et spørgsmål om at købe den rigtige lader Thansen har. Du kan få en lader specielt til Mc/Scooter-batterier.......

  • #12   22. jun 2007 Attemann: Der er ikke noget der hedder garanti iflg købeloven. Der er 24 måneders reklamationsret, og i de første 6 af dem, er det sælgeren der har bevisbyrden. Derudover, kan sælgeren vælge at tilbyde garanti i en periode han selv vælger. Det må dog kun kaldes for garanti, hvis køberen er bedre stillet end med reklamationsretten alene.

  • #13   22. jun 2007 Åh nej, ikke den forhandler igen.. Man må og skal holde sig fra den butik!!

  • #14   22. jun 2007 Jakob: Indtil videre er der intet der indikerer at forhandleren har gjort noget forkert. Historien melder intet om hans goodwill. Han har bare ferielukket, sådan er det bare. Uheldigt ja. Ringe service. Nej.

  • #15   22. jun 2007 Jeg føler fandme med dig. Har samme maskine og ville gå helt ned med flaget hvis jeg skulle undvære den i 3 uger. Jeg ved ikke så meget om garanti osv. men har også haft de problemer med at den gik ud. Var ude hos FA MOTO i Brønshøj og de ordnede den så den bare spinner for lækkert nu. Hvis og såfremt der bliver bøvl med forhandleren osv kan jeg i hvert rigtig kraftigt anbefale dem. Held og lykke, og lad os alle huske på at forhandleren ikke har gjort noget forkert, ingen hetz.

  • #16   22. jun 2007 Anders P: jeg indrømmer blankt at jeg intet ved om mekanik. Jeg har heller ikke kørekort.
    Jeg har set instruktionsbogen, den koster 600 kr og jeg tror jeg køber den.

    Indtil videre har jeg bestilt et nyt koblingskabel som jeg selv kan skifte.

    Derudover har de været flinke i Enghave Motor og fortalt mig hvordan jeg kan tjekke for løse forbindelser omkring batteriet og tjekke sikringer.

    Hvis det ikke er det der er problemet, forstod jeg det sådan, at det enten er selve batteriet (som koster 900 kr og som jeg selv burde kunne skifte), eller generatoren som sidder inde i motoren og lader batteriet op. Jeg håber ikke at det er noget i motoren, for det kan jeg ikke selv ordne.

    Denne tråd var absolut ikke ment som en hetz med forhandleren, han virker vældig rar og sympatisk, jeg ville bare gerne have et par gode råd.

    Jeg er slet ikke interesseret i at være sur og brokke mig, jeg vil bare gerne finde konstruktive løsninger på problemerne.

    DET ENESTE JEG VIL I SIDSTE ENDE ER BARE AT KØRE MIN MC smiley

    c",)


  • #17   22. jun 2007 Jeg er den vildeste gør-det-selv-mand!

    Jeg kan ikke engang få sædet af....

    LOL

    Kald mig Jørgen Leth


  • #18   22. jun 2007 Sådan Thomas, god melding smiley

  • #19   2. apr 2013 Gik det nogensinde med den mc eller døde den bare?
    Ved godt det er mange år siden tråden har været aktiv, men venter i spænding på svaret.


  • #20   3. apr 2013 "Hej ***
    Jeg var til køreprøve idag, og bestod. Glad kørte jeg straks en tur på min nye MC.

    jeg indrømmer blankt at jeg intet ved om mekanik. Jeg har heller ikke kørekort.

    Hvordan hænger det sammen??


  • #21   3. apr 2013 Bjarne:
    Det er jo lige meget, tråden er fra 2007..............


  • #22   3. apr 2013 Ja ja, men sjovt alligevel...........


Kommentér på:
Hjælp ang. garanti

Annonce