{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.535 visninger | Oprettet:

Fabian B
Fabian B
Tilmeldt:
14. dec 2019
Følger: 11 Emner: 1 Svar: 3

Afgift på Honda cx500c {{forumTopicSubject}}

Hej godtfolk.
Jeg synes det er lidt svært at gennemskue det at købe en mc uden afgift.

Hvis jeg køber en Honda cx500 fra 81 uden afgift, vil jeg skulle betale for afgift, men hvor meget?

Jeg har via. Sydfynsmc fundet frem til den oprindelige pris på en Honda cx 500c er 35.000kr.
Er det så rigtigt regnet ud at afgiften vil være omkring:
35.000*0,4=14.000(40% af den oprindelige pris i veteranafgift)
14000-9700=4300 (de første 9700kr er fri)
4300*1,05= ca 4500 for at få plader på sådan en gammel dag.

Er dette korrekt? Og er der andre overvejelser jeg burde gøre mig ift. køb af sådan en? Er enormt grøn på området.

Vh.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Afgift på Honda cx500c
  • #1   14. dec 2019 Den er veteran, så 0kr i afgift

  • #2   14. dec 2019 #1 Så enkelt er det ikke helt, det er intet der har med den lille skat at gøre, men den har sikkert ikke kostet nok til at den udløser afgift i dag, og gør den er den meget lille smiley

  • #3   14. dec 2019 Den er veteran, så 0 kr i afgift


  • #4   14. dec 2019 #2: I dette tilfælde er det rent faktisk så enkelt med skat. 0kr

  • Fabian B
    Fabian B Tilmeldt:
    dec 2019

    Følger: 11 Emner: 1 Svar: 3
    #5   14. dec 2019 Tak for svar!

    Så mit regnestykke er helt hen i hampen?
    Jeg har svært ved at finde noget konkret information omkring det, og synes jeg læser mig frem til lidt forskelligt.


  • #6   14. dec 2019 #4 Lige i dette eksempel er jeg enig med dig, 0 kr. i afgift. Men havde nyprisen været høj, ville der være afgift, man kan ikke bare sige, veteran = ingen afgift, desværre smiley

  • Fabian B
    Fabian B Tilmeldt:
    dec 2019

    Følger: 11 Emner: 1 Svar: 3
    #7   14. dec 2019 Men vil der ikke være afgift på, når den oprindelige nypris er 35.000 ifølge sydfynmc?

    profilbillede
  • #8   15. dec 2019 #6

    Korrekt, det er ikke nok i sig selv med veteranstatus for at opnå 0 kr i afgift. For cykler +35 år regnet fra 1. reg., der fremstår som oprindeligt (orig.), bliver afgiften beregnet af en værdi (afgiftspligtig værdi), der svarer til 40% af oprindelig nyværdi UDEN afgift, og det er her, mange går galt i byen, og fejlagtigt bruger nypris med afgift som beregningsgrundlag.

    I dette tilfælde skal afgiften beregnes af 40% af ca. 15.800 (nyværdi uden afgift) eller ca. 6.300, men da de første 10.000 (2019-regler) og 10.200 (2020-regler) er afgiftsfrie bliver afgiften dermed korrekt her 0 kr, som følge af den lave nyværdi uden afgift.

    Helt generelt bliver +35 år veteraner afgiftsfrie med en oprindelig nyværdi uden afgift på 25.000 (ca.oprindelig nypris med afgift 61.000 (2019-regler)) eller 25.500 i 2020 (svarende til oprindelig nypris incl. afgift ca. 63.000 med 2020-regler). Så det gælder for mange, men bestemt ikke alle veteraner.


  • #9   15. dec 2019 Men Fabian, er dit kørselsbehov virkelig så lille, at kan du nøjes med at have den som veteran...

    ...og cyklen skal fremstå helt original, SKAT er i år begyndt at slå hårdt ned på ombygninger, uoriginale farver, hjul/dæk etc. Spørg blot i en amerikanerbilklub, de ryster i bukserne nu efter et par razziaer ved biltræf her i sommer smiley


  • #10   15. dec 2019 #9: Der er forskel på at betale registreringsafgift efter reglerne som veteran, og småhaver den registreret til veterankørsel.

  • #11   15. dec 2019 Jesper, mener du ifht reg.afgift, grøn afgift eller forsikring? Mener da fortsat, der er begrænsning på anvendelsen, når der kun er betalt reg.afgift som veteran, ikke sandt?

  • #12   15. dec 2019 #11: Nej det er der ingen begrænsning på. Det er kun hvis du veteranforsikrer den, at der er krav om begrænset kørsel

  • #13   15. dec 2019 Ok, så er der blot kravet om original stand som veteranregistreret.

  • Fabian B
    Fabian B Tilmeldt:
    dec 2019

    Følger: 11 Emner: 1 Svar: 3
    #14   15. dec 2019 Så hvis jeg registrerer den som en veteranmc for 0kr, kan jeg køre så meget jeg vil på den så længe jeg betaler alm. forsikring. Jeg må bare ikke ombygge motorcyklen fra original stand?

    Hvis jeg gerne vil ombygge motorcyklen, hvor meget kan jeg så regne med at skulle betale for at få den indregistreret?


  • #15   15. dec 2019 Hvis Fabian har ret i#14, altså at man ikke må ombygge et køretøj, som er afgiftsberettiget ud fra at det har veteran status. Jamen det giver jo ingen mening. Skal man så bede SKAT om at få lov til at betale afgift ( af hvilken pris?? ), så man senere kan bygge det om???
    En eventuel senere ejer har jo nærmest heller ikke en kinamands chance for at vide, hvor meget der tidligere er betalt i afgift.
    Så når Fabian sælger hans MC om 5 år og den nye ejer synes at det kunne være et rigtig fint vinterprojekt at få cyklen malet om i nogle for ham fede farver, samtidig med en moderne baglygte, fordi den gamle er defekt, ja så skal der igen beregnes afgift ???????



  • #17   15. dec 2019 SKAT er i år begyndt at lade hammeren falde tungt, når de møder veteranafgiftede køretøjer i uoriginal stand. Så "lidt" som en farve, der ikke kan dokumenteres anvendt af fabrikken på den årgang fx.

    For biler med ringe brændstoføkonomi kan afgiftillægget blive alvorligt pga brændstoføkonomiens indflydelse på registreringsafgiften som alm. brugt, især ældre amerikanerbiler. Ironisk nok er det de store danske amerikanerbilklubber selv, der har sporet SKAT ind på den nye praksis efter i nogle år at have forsøgt at få afskaffet originalitetskravet for veteranafgiftede biler. Har det fra en pålidelig kilde i AR-klubben, søg selv i amerikanerbilfora, hvis I gider.

    I den sidste ende falder hammeren jo først, når SKAT får fat i ens uoriginale veteranafgiftede køretøj – eller en emsig synsmand gør det. Men sådan er vilkårene altså lige nu...


  • #19   16. dec 2019 Tale med SKAT eller betale fuld afgift...

  • #20   16. dec 2019 #18 Vent du hellere lidt med at ønske dig voksenbleer i julegave, selvfølgeligt er det ikke noget der udløser afgift at få din MC malet lyserød med et billede af Uffe Elbæk! Grimt ja, men at det koster afgift er vist en (jule)and, også selvom nogen har "hørt" noget andet smiley

  • #21   16. dec 2019 Nogen er kolde i røven -- andre vil bare gerne vide, hvad de er oppe mod i værste fald. Her er lidt om, hvad en amerikanerbilklub kæmper med pt i forhold til originalitetskravet for biler, for hvilke der er betalt registreringsafgift som veterankøretøj:

    http://www.fda-biler.dk/www.fda-biler.dk/hvem-er-fda-og-hvad-laver-de

    --- en ren DansK klub vel at mærke, ikke en EUropæisk...


  • #22   16. dec 2019 I bliver sgu nødt til at betale noget mere i afgift gutter, Britta har brugt pengene, og velfærdsstaten risikerer at ryge på røven hvis ikke der kommer kjener i kassen. Og tænk hvor synd det vil være for alle de kvinder med fibromyalergi sådan at skulle i arbejde.

    Skal vi lige lade hatten gå rundt?


  • #23   17. dec 2019 Check at der også står 1981 på registreringsattesten som 1. indregistreringsdato og ikke noget som er nyere end 35 år gammel - bare så du ikke laver samme fejl som mig som køber en model 83 indregistreret i 87.....

    Beregningen fra #8 er den præcise og den skal stå originalt ved toldsyn før SKAT anser den som veteran. Nyprisen inkl. afgift skal op i ca. 80.000 før beregningen med 40% af pris uden afgift kommer over de 10.000,-


  • #24   17. dec 2019 #23

    Nyprisen inkl. afgift over 80.000 før afgift forekommer lidt højt smiley , for mange modeller er den noget lavere, f.eks er den oprindelige nyværdi uden afgift 25.500 (grænsen i 2020) på en GL650 årg. 83-84 (svarende til 63.000 i nypris inkl. afgift) - taget fra Motorstyrelsens seneste niveauliste. Men det svinger lidt med nypris-afgiftsgrænsen inkl. afgift, bl.a. pga forskellige afgiftssystemer i de forskellige årgange, så det tal skal man bruge varsomt og kun til en grov approksimation for at afgøre afgift/afgiftsfri (fordi man oftest kan finde det nemt, mens uden afgift kan være lidt sværere).

    Det præcise tal er oprindelig nyværdi uden reg.afgift, hvor grænsen i 2020 som omtalt er 25.500 (fordi 40% af 25.500 giver afgiftspligtig værdi AV= 10.200), og derefter beregnes afgiften som sædvanligt -

    0 kr. af de første 10.200 kr. af AV, 85 % af værdien mellem 10.200-62.300 kr. og 150 % af resten i 2020.


  • #25   17. dec 2019 Enig, de er ofte billigere end 80.000 og derved ofte uden afgift som veteran.
    Min LM lå dog på 79.740,- i 1983 og tænker f.eks. en HD eller BMW fra 80'erne også er over grænsen for afgiftsfri så reglen er netop ikke veteran = afgiftsfri i alle tilfælde.

    Det er dog sjovt nok nærmest altid den første kommentar der kommer her på MG når nogen spørger....

    Michael S - kan du finde nyprisen ex. afgift i nogen database på nettet ? Den kunne jeg kun få oplyst ved telefonisk kontakt til motorstyrelsen dengang.


  • #26   17. dec 2019 #25

    Pointen var nu mere, at de 80.000 som afgiftsgrænse inkl. afgift for afgiftsfrihed i mange tilfælde er noget for højt, og jeg nævner så en GL650 årg. 83-84 (der er mange andre eksempler) med nypris inkl. afgift 63.000 (nyværdi uden afgift 25.500), den ville dermed IKKE være helt afgiftsfri i 2019, mens den lige bliver det i 2020 smiley . Som sagt - brug det tal med forsigtighed.

    Mht at finde nyværdien uden afgift så er det korrekt, at det er noget vanskeligere, men nogle modeller er listet i niveaulisterne, og på andre kan man finde tallet ved tilbageregning fra DMR. I sidste ende kan man blive nødt til, som du gjorde, at spørge Motorstyrelsen (SKAT), hvis man vil være helt sikker.


  • Jytte P
    Jytte P Tilmeldt:
    maj 2017

    Følger: 12 Emner: 1 Svar: 1
    #27   18. dec 2019 Når cyklen (Uanset mærke og nypris) er over 35 år er de veteran og dermed er afgiften 0kr. Den skal bare toldsynes i forb.m. syn og derefter tilmeldes ved told og skat.
    Mvh. Erik


  • #28   18. dec 2019 #27

    Det mener SKAT så ikke -

    https://skat.dk/skat.aspx?oid=1947429

    Dokumentets gyldighed fra 31.07.2019 og frem.

    Kan du evt linke til noget andet, der understøtter dit udsagn.


  • #29   18. dec 2019 Jeg er ret sikker på Michael ved hvad han snakker om smiley

  • #30   18. dec 2019 #27 Jytte/Erik, bare det at du skriver "tilmeldes ved told og skat" viser at du ikke rigtigt ved hvad du taler om, det er snart mange år siden der var noget der hed told og skat smiley

Kommentér på:
Afgift på Honda cx500c

Annonce