{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.221 visninger | Oprettet:

Valg mellem to tilbud {{forumTopicSubject}}

Nu har jeg brug for et par konstruktive bud eller indspark.

Vi er flyttet i hus 1. december 2009 og er ovenud begejstrede for at bo der. Det er et ældre hus fra 1925, meget velholdt og 100% renoveret indvendigt.

Haven derimod skal lægges helt om overalt, for at få en nem have, der ikke kræver fuldtids-engagement at vedligeholde. Et meget stort arbejde.

Desværre bøvler min kone med smerter i håndled og jeg selv har ikke tiden pga mit job. Så derfor har vi besluttet os for en anlægsgartner. Simpelthen at betale os fra det.

Vi har fået to tilbud, begge fra lokale gartnere:

1) Er fra en ung og sympatisk fyr. Han var forbi og kigge på tingene (jeg måtte rykke ham, da han kom 3 timer senere end aftalt). Han ville ringe en uge senere og komme med et mundtligt tilbud, som kunne gøres skriftligt hvis jeg mente det var ok. Han ringede ikke. Først da jeg 1½ uge senere ringede til ham og lagde en besked på hans svarer, kunne han ringe tilbage. Han skulle have 21.000 kr for jobbet. Jeg bad om at få det på skrift. Han lovede at sende en mail indenfor 3 dage.

7 dage efter var dette ikke dukket op. Og først da jeg endnu angang på både sms og mail rykkede for det skriftlige tilbud, kom han tilbage på mail med liste over hvad der skulle gøres og så de 21.000 kr. Desværre var nogle af de ting vi havde bedt om at få gjort, ikke med på den fremsendte liste. Det fik jeg så gjort ham opmærksom på og så steg prisen med 1500 kr.

Jeg bad så om en dato for hvornår han kunne gå igang. Det er 1½ uge siden jeg bad om den. Han svarede tilbage, at han var gået på ferie, men han ville kigge i sin kalender og vende tilbage og gjorde mig opmærksom på, at han havde ferie nu og frem til midten af august. Siden har jeg intet hørt.. Hans kontor ligger i hans hus.

2) Den anlægsgartner kom samme dag som vi ringede til ham. Kiggede på haven, noterede ned. Og kørte igen med lovning om, at vi ville have tilbuddet på skrift inden 7 dage. Han kom personligt efter 3 dage med et skriftligt og underskrevet tilbud, hvor DET HELE var med. Ialt 42.000 kr. Altså dobbelt så dyrt som den unge mand. Og han kunne gå igang inden efteråret.

-----------------------------------------------------------------------
Nu er min tvivl så..... hvem fanden skal jeg gå efter? Jeg er af den opfattelse, at man får hvad man betaler for. 22500 er væsentligt billigere end 42000 kr. Men jeg er sgu lidt nervøs for, at den unge gut har lidt svært ved at overholde indgåede aftaler og kan finde på at putte flere mer-priser på, efterhånden som han får splittet haven ad. Dette selvom han er rigtig sympatisk og jeg ikke kan finde noget "snavs" på ham nogen steder.

Den anden virker meget seriøs. Vores nabo kender hans far, som også var anlægsgartner. Sønnen har overtaget firmaet. Men 42000 kr?

Når jeg ser haveprogrammerne på TV2, virker de 42000 kr godt nok mere reelt, end de 22500 kr gør.

Hvad mener I? Er 22500 kr for godt til at være sandt?

Jeg er fanme i tvivl.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Valg mellem to tilbud
  • #1   8. aug 2010 Hvad med at indhente et 3. tilbud så har du ligesom noget at holde dem op imod og sammenligne med, måske det 3. bud endda er det bedste?
    Synes måske det lyder som om at tilbud 1* skal piskes hele tiden for at der sker noget, også er han jo ikk engang begyndt på jeres projekt endnu. Omvendt er det jo også halv pris... Jeg ville hente et tilbud mere : )


  • #2   8. aug 2010 hvis den dyre gartner det billige tilbud.. pres ham ned på 38000, og så få ham sat igang.. den billige får du sku kun bøvl med.. og ikke alle penge før arbejdet er fuldt udført..

  • #3   8. aug 2010 hov.. vis den dyre gartner... ikke HVIS.. hehe

  • #4   8. aug 2010 Det kan godt være de 2 laver et lige godt stykke arbejde, men det lyder dog til, at du kan forvente en del mere bøvl ved nr. 1 og andre ting han har glemt kan også få prisen til at stige.
    Det er ikke kun det udførte arbejde der skal belønnes, men også hvor serviceminded personen er. Og heller give lidt ekstra for god service end at skulle ringe og rykke efter svar.


  • #6   8. aug 2010 Det er lidt svært at forholde sig til om 22k er meget, da vi jo ikke ved hvad der skal laves og hvor mange kvm det drejer sig om?

    Har en veninde der lige har fået 600kvm have med rødder, fræst, trukket af og sået nyt græs for 2500,- med regning.

    Men lyder som en god idé med at få et 3. tilbud, som regel er de billigste også de bedste til at tilskrive "uforudsete" udgifter til regningen, som du selv påpeger .


  • #7   8. aug 2010 Jeg ville lade haven gro i fred og købe en ny motorcykel for de penge smiley
    Eventuelt få en bulldoser til at inspicere stedet, så er den ged barberet.

    Jeg er ikke anlægsgartner, men jeg kan sagtens arrangere noget så du aldrig behøver at gøre andet end at fjerne græs en gang imellem smiley

    Hvor længe har de snakket om at det ville tage før de var færdige hver i sær?
    Kan være du skal bede den unge gut om at komme et reelt bud på arbejdstiden kontra ham med det lidt dyrere bud.

    Hvis den unge gut gør det på den halve tid giver det i og for sig mening, og du får hvad du betaler for.
    - hvis jeg var ung gut, ja så ville der kun være græs og et par hvide striber til mini fodboldbane smiley er det det han har tænkt sig at lave i din have?


  • #8   8. aug 2010 den unge kan du vist ikke stole på når han ikke engang kan vende tilbage med et tilbud... brug de flere penge og vær sikker på at det laves, og laves ordentligt af en der har styr på det

  • #9   8. aug 2010 Martin (Odense)

    Motorcyklen har jeg allerede. Det er jo blandt andet dén jeg skal have tid til smiley
    Nr 2 skal bruge en uges tid. Han kommer 3 uger før, og sprøjter alt græs ned. Dette er med i prisen.

    Claus

    Forhave:
    Der er i forvejen 40 m2 græs/mos. Det skal fjernes og lægges påny. Og så skal der barkflis under 4 æbletræer, så der ikke gror ukrudt op. Mellem græsplæne og barkflis skal der lægges fladsten.

    Baghave:
    Der er i forvejen 60 m2 græs/mos og 60 m2 massiv staude-bed. Og 20 m2 køkkenhave. Alt det skal væk og der skal ny-etableres græs næsten overalt. Mod hækken, skal der laves to ovale Rhododendronbede med et japansk kirsebærtræ i hver. Og mellem bedene skal der lægges en kompassten, med chausee sten rundt om. I hjørnet af haven har vi et gammel og nedgrenet æbletræ stående. Grenene laver et fint halvtag, der skal laves en lille terasse under, med en gammel støbejerns-bænk.

    Og så har vi en 12 meter høj øje-bæ af et nåletræ der skal fældes og fjernes. Samt noget grim hæk (10 meter) der også skal væk.

    That's it.

    Vi har et 3. tilbud inde i tankerne... Men det tager så yderligere 14 dage. Og vi vil egentlig gerne snart have det gjort, så det hele kan stå klar til næste sommer. Men det er rigtigt... det skader ikke at høre en 3.


  • #10   8. aug 2010 Det er fint nok at den unge er sympatisk, men hvis du nærmest skal tigge ham om at afgive et bud, hvor svært tror du så ikke det bliver at få ham til at bestille noget? Var det mig, så NEJ tak til den unge, i hvert fald.

  • #11   8. aug 2010 Anders.

    Jeg har gemt link. Tak skal du have smiley

    Og tak for alle indsparkene. Det gik sgu tjept...


  • #12   8. aug 2010 Ham den første skal du da holde dig laaaangt fra ... Det er eddermeanme userist... hva så når du ska ha arbejdet udført ... nej glem det. Få et 3. tilbud og se hva han siger ....

  • #13   8. aug 2010 Eller gør som steffen P foreslår. Pres den dyre af dem en smule i pris og få ham sat i gang.

    Jeg ville ikke engang overveje den unge af dem, med den adfærd han lægger for dagen. Det kan næsten kun gå galt.
    Det er ikke meningen man skal tigge folk om at lade dem lave en opgave. Det er det virkelig ikke!


  • #14   8. aug 2010 Vi henter lige et tilbud mere. Ringer imorgen.

    Jeg tror at nr. 1 bliver droppet. Jeg tro også det bliver bøvlet med at holde ham til ilden.


  • #15   8. aug 2010 Med alt det arbejde du skal have lavet ville jeg have troet at det var dyrere end selv det dyre tilbud. Tror sgu ikke engang jeg fik stukket græskanterne af for 42.000 her i hovedstanden smiley

  • #16   8. aug 2010 Den nemme løsning:
    http://www.asfalteringstilbud.dk/

    smiley


  • #17   8. aug 2010 hej .
    kan se du kommer fra fyn. der er da havefolk nok at vælge imellem.
    få 2 tilbud mere.
    desværre er der også mange useriøse imellem.
    ( har selv haft hus og have service for et par år siden. lukkede det pga af . en trakisk hændelse i familien )
    drop nr 1 det bliver ikke andet end bøvl.

    nogle gange er det bedere at vælge et mellem stort firma. da de har det der skal til. eller et lille firma. men så personen være seriøs


  • #18   10. aug 2010 Nr. 1 er droppet. Han har fået en mail, samt besked på hans mobilsvarer (han er på ferie).

    Der kommer en 3. og kigger på haven og afgiver tilbud. Så ser vi hvem af de to det bliver, så vi kan få sat igang.

    Tusind tak for alle indsparkene, de var rigtigt kontruktive... (dog var konen ikke helt med på det med en beton-bil og lidt grøn maling).

    Vi ses på vejene....


Kommentér på:
Valg mellem to tilbud

Annonce