{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.581 visninger | Oprettet:

DR 1 i aften vedr. svineproduktion. {{forumTopicSubject}}

Hej med jer.

Nu ved jeg ikke hvor mange bønder der er her på galleriet eller om der er nogen der ellers har med landbrugserhvervet at gøre eller har interesse i det.

Men i aften kommer der på DR 1 en udsendelse om dansk svineproduktion. Svineproducent Søren Søndergaard har lukket sin svinebedrift op for Kaare Quist.

Søren Søndergaard har valgt at fortælle sin oplevelse af besøget – som sikkert ikke passer helt sammen med det vi kommer til at se i aften.

Indlægget er kopieret ind her nedenunder:
--------------------------------------------------------------------

I kløerne på DR kontant
Af Søren Søndergaard 21/10 2010


Vi har torsdag d. 21/10 2010 valgt at invitere DR kontant indenfor for at vise dem vores stalde sammen med Dyrenes Beskyttelse. Besøget varede 4 timer og der var 2 kamerahold der filmede næsten uafbrudt.

Baggrunden for, at jeg har sagt ja til besøget er, at pressetjenesten på Axelborg har fået sat pistolen for panden af Danmarks Radio, at DR ønskede at lave optagelser i en besætning.

Man har haft svært ved at finde en besætning der ville åbne dørene og man fik derfor at vide af DR, at indslaget ville komme alligevel. Så ville de selv finde et sted at filme eller fremstille at svinebranchen ikke har ønsket at fremvise en besætning foran kamera.

Vi har derfor valgt at samarbejde på trods af at vi ved, Danmarks Radio har en meget uetisk måde at fremstille det danske landbrug på. Fra tidligere indslag på DR ved vi, at de er meget fordømmende overfor især svineproduktion og har altid en meget kritisk vinkel på deres indslag.

Indslaget udarbejdes i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse og bringes tirsdag d. 26.oktober kl. 21.25 på DR1.

På forhånd havde jeg haft 3 personer til at gå stalden igennem for at sikre mig at forholdene i stalden var i top. Det var en pressekonsulent fra Axelborg, min far samt Lindhardt Nielsen, formand for svinebranchen i Danmark.

De udtrykte samstemmende at det så rigtig godt ud og det var en velpasset besætning. Herudover har vi indenfor de sidste 4 måneder haft både UK kontrol samt uanmeldt velfærdskontrol fra fødevarestyrelsen på alle 4 ejendomme - begge besøg uden bemærkninger.

Ved deres ankomst blev jeg udstyret med mikrofon og blev gjort opmærksom på, at alt hvad jeg sagde, ville blive optaget i løbet af dagen. Under opstartsmødet i frokoststuen aftalte vi spillereglerne og DR kontant kom med en lidt overraskende udmelding. De havde ikke tænkt sig at tale om generelle politiske og lovgivningsrelaterede emner med Lindhardt Nielsen i dag, hvilket de ellers havde lagt op til på forhånd. Dette var blot en rundvisning i staldene hvor jeg skulle fortælle om de forskellige afsnit.

Dyrenes Beskyttelse, repræsenteret ved deres dyrlæge Birgitte Dam, kunne så komme med et par kommentarer undervejs. Det var lidt overraskende for os når nu Lindhardt var mødt op, men de ville så gerne have et interview med Lindhardt i næste uge inden programmet skal vises på tirsdag. Ja, der blev sågar aftalt et møde mellem dem.

Vi startede rundturen i foderladen og det første spørgsmål kommer fra studieværten Kåre Quist. Han udtaler at det jo minder om nordkoreanske tilstande, at de efter at have forsøgt at komme ind i 20 forskellige besætninger endelig bliver lukket ind hos os.

Men landmanden bliver fulgt rundt af en presserådgiver samt formanden for branchen! Vi forklarede, at det var en service vi leverede til dem, at de både havde en landmand og en politiker de kunne stille spørgsmål til. Så straks vi kom indenfor stalddøren og kameraerne kørte, var stemningen altså pludselig vendt, så vi nærmest blev kritiseret for at have lukket dem ind.

Det var temmelig ubehageligt. Herudover blev Lindhardt imod den netop indgåede aftale brugt igen og igen og de politiske spørgsmål blev i høj grad også serveret til mig. Kameraerne var tændt hele tiden og alt lyd blev optaget.

I det første staldafsnit, løbeafdelingen, så vi søer i et løsgående system med en boks pr so samt L-stier med masser af halm. Der var generelt en opfattelse af, at det så godt ud og søerne trivedes.

Da kameraerne vender fokus mod os (Birgitte Dam, Lindhardt og jeg) er det pludselig et enormt dårligt staldsystem og Birgitte Dam kritiserer mig voldsomt for at opstalde mine dyr på denne måde. Jeg forklarer kort, at det er det optimale system, da de dyr der er lavest i hierarkiet kan gemme sig i boksen og alle andre dyr kan bevæge sig frit rundt.

Der er ca. 430 dyr opstaldet i denne afdeling - søer, gylte og polte. Birgitte Dam gik rundt og dikterede til kamerafolkene hvad de skulle filme og ikke filme. Ud af de 430 dyr blev over halvdelen af tiden brugt på én so, der havde en hale der havde været halebidt for ca. 2 år siden da den voksede op i klimastaldene.

I dag er alt helet op, halen er blot ikke ret lang. Straks blev kamerafolkene sat i gang med at filme denne ene so og hun kritiserede, at vi havde meget dårlige opstaldningsforhold, der forårsagede massive halebidsproblemer. Hver gang hun havde afleveret sin sønderlemmende kritik blev kameraet kørt over på mig og jeg skulle forsvare mig.

Det gentog sig 4-5 gange i løbet af dagen og viste sig at være deres strategi for dagen. Jeg påpegede overfor Brigitte Dam, at halebidsfrekvensen i fx økologiske besætninger er dokumenteret dobbelt på høj som i almindelige besætninger. Dette afviste hun. Da jeg bagefter fortalte hende at hun havde talt usandt, ville hun ikke kommentere det.

I farestalden var det nøjagtigt det samme billede. Vi var i den sektion hvor søerne havde faret indenfor den seneste uge. Der var 44 søer der alle havde faret. Ud af de 44 søer var der én so der havde haft høj farefeber siden hun farede 2 dage tidligere. Birgitte Dam gik en runde, fandt denne so og bad kamerafolkene om, at optagelserne i denne afdeling skulle foregå ud for denne sos faresti.

Midt i hendes fortælling om hvor forfærdeligt det var at vi fikserede vores søer omkring faringen og at det medførte apatiske søer der lukkede sig inde i sig selv, vender hun sig og siger: "Vi kan bare tage denne so for eksempel, den har ikke spist i dag da den har mistet lysten, derfor er den tynd, strittende hårlag, har svært ved at komme op osv.

Igen bliver kameraet drejet om på mig og jeg skal straks forsvare mig. Jeg forklarer, at som de kan se skrevet på ryggen er hun i behandling for farefeber, der var lagt en gummimåtte under hende, hendes smågrise havde fået en skål mælk som supplement og der var taget hånd om hende med halm og andet strøelse.

Jeg er meget spændt på hvor meget der bliver klippet i sådan en sekvens, men det kan komme til at se temmelig dårligt ud, hvis ikke mine kommentarer kommer med.

I drægtighedsstalden vil Birgitte Dam først ikke udtale sig om forholdene. Men studieværten Kåre Quist kom til at udbryde: "Hold kæft det ser da godt ud". Jeg spørger dyrlægen hvorfor hun ikke vil udtale sig og hun svarer: "Jamen det ser faktisk rigtig godt ud og her er der ingen problemer med dyrevelfærd." Jeg forsøger at få kamerafolkene til at filme de store dybstrøelseskummer søerne ligger i, men det har ikke den store interesse.

Så det var meget op af bakke hele dagen. Det interessante var, at da mikrofonerne bliver slukket til slut og vi sidder og snakker om løst og fast over kaffe og kage siger dyrlægen: "Søren, det var ikke så rart at skulle udlevere dig på den måde, men det er jo det jeg er ansat til i dag. Jeg skulle finde 5 fejl og kritisere dem. Det så generelt rigtig godt ud i dine stalde. Jeg vil sende dig en venlig tanke på tirsdag når jeg ser programmet".

Da jeg havde Kåre Quist på tomandshånd efter mikrofonerne var slukkede, sagde han: "Jeg synes de ser ud til at have det godt og jeg ville aldrig have fundet noget at pege på. Og jeg synes nu også, at nogen af de ting hun (dyrlægen) nævnte, var som om vi snakkede om vores børn der skulle flytte hjemmefra. Det er jo trods alt grise vi taler om som vi alle spiser hver dag."

Jeg mener jeg havde, korte præcise svar på alle spørgsmål. Især ved 2 lejligheder måtte Birgitte Dam overgive sig. Den ene gang sagde jeg til hende, at hun talte usandt (tror nok jeg sagde hun direkte løj). Hun påstod, at vi var en af de få besætninger der brugte halm til vores søer. Hun stoppede og bad kamerafolkene om at tage sekvensen om og så korrigerede hun det jeg havde påtalt.

I et andet tilfælde, sagde redaktøren af programmet pludselig efter vi havde været igennem de fleste stalde, at de da helt havde glemt at få billeder at nogle halekuperede grise. "I har slet ikke taget billeder af andet i dag", måtte jeg jo så fortælle dem, "men I lægger nok ikke mærke til det, fordi indgrebet er så lille, at man faktisk ikke ser det - er det ikke rigtigt Birgitte??«, sagde jeg, og det kunne hun ikke rigtigt svare igen på... Så det grinede vi alle sammen lidt af.

Jeg ved selvfølgelig ikke hvordan klippene bliver brugt. Worst Case kan være meget slemt afhængig af hvor meget der bliver klippet i det. Men hvis vi begge får taletid tror jeg på det bliver en fornuftig debat om vore produktionsforhold - især med fokus på halekupering, fiksering i farestald, store kuld og dødelighed.

Jeg bemærkede adskillige gange overfor både journalisten og studieværten, at vi forventede en saglig behandling og hvis de kunne give os det ville jeg gerne vise det hele frem. De sagde, at det ikke var mig der skulle hænges ud men hele branchen de var efter.

Generelt har det været en temmelig rystende oplevelse at være vidne til en så fordrejet vinkel i forhold til det vi så med øjnene. Alene det at Birgitte Dam ankommer i samme bil som DR og efterfølgende udtaler, at det har været spændende at være med til at bygge historien op er i mine øjne dybt kritisabelt.

Imens min repræsentant, pressekonsulent Anette Riis fra Axelborg, ikke bliver tilbudt kørelejlighed fra København. Da de skal hjem igen gentager historien sig. Birgitte Dam kommer op at køre i en af deres 2 biler. Anette må vi køre til toget i Vejle.

Herudover blev der blandt 900 søer primært fokuseret på 2 søer - en uden hale og en der havde farefeber. De andre var ikke interessante. Og endeligt blev de spilleregler om hvem der svarer på hvilke spørgsmål, alt sammen aftalt på forhånd, helt tilsidesat. Og deres udtalelse om, at de ikke ville bruge Lindhardt blev brudt gang på gang da de af og til lige drejede kameraet over på ham og bad ham forsvare branchen.

I bagklogskabets lys er jeg stadig glad for at vi sagde ja til at de måtte komme. Uanset at vi oplevede, at vi deltog på ulige vilkår med Dyrenes Beskyttelse, og uanset, at jeg godt ved med sig selv, at vi har risikoen for at blive skuffede over historiens udfald, når den ruller over skærmen tirsdag aften, så tror jeg det er vigtigt at vi som svineproducenterne står frem og viser folk hvor godt vi gør det og hvor høj dyrevelfærden i danske svinestalde er.




Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  DR 1 i aften vedr. svineproduktion.
  • #2   26. okt 2010 lol

  • #3   26. okt 2010 Mon ikke hende dyrelægen er betalt under bordet...?

    Jeg er elektriker og har kommet i svinestalde i Himmerland i ca 80% af min læretid. (4 år). Og jeg kan kun sige, at stort set alle svinebønder er top-professionelle erhversdrivende, som går RIGTIG meget op i dyrevelfærd. Der vil selvfølgelig være besætninger hvor velfærden kunne være bedre, men generelt ser det rigtig godt ud!
    Det er kan jo ødelægge en svineproduktion fuldstændig, hvis ikke der er god velfærd i stalden, og det er jo slet ikke gunstigt IKKE at gå op i de her ting.

    Jeg håber virkelig det indslag bliver bedre, end den stakkels landmand frygter!

    Men DR er bare fuldt med ræve-røde lejesvende!


  • #4   26. okt 2010 Nu har jeg ikke læst indlægget helt igennen, for shit det er langt.

    MEN Jeg har engang for flere år siden (12-14 år) arbejdet i landbrugsbranchen.

    Jeg var i den forbindelse med som montør i mange svinestalde som en del af pratikken.

    Og FUCK nogle landmænd er nogle svin ved deres svin... uhyggeligt at sådan noget foregår. Dør i gangene, sparker dem, osv. Selv nogle montører var nogle idioter. De behandlede grisene værre end kartofler...

    Men som i alle andre brancher og aspekter af livet er der brådne kar. For der er også steder hvor dyr bliver behandlet rigtig godt.


  • #5   26. okt 2010 Jeg synes dette indlæg er fantastisk interessant, og jeg synes at vi alle skal bestræbe os vildt og inderligt på at husske det og henvise til det, når nu MCG's sædvanlige hylekor om dyremishandlere bryder ud i sang efter udsendelsen.

    Dels er der hele problemet med at udvælge interviewmateriale på en etisk facon - det har jeg selv rimeligt dårlige erfaringer med - og dels det aspekt, at de fleste danskere elsker frikadeller, men de lukker ders øjne for, at det her kød altså også skal produceres.

    Det er et kanongodt indlæg - hvad enten man synes om landmænd eller ej, og hvad enten man falder på halen for krænkende journalistik eller ej:-)


  • #6   26. okt 2010 Agendaen har simpelthen været: "Vi skal finde noget dårligt, og det skal vi fokusere på, uanset hvad det er"!
    Havde de intet fundet så var udsendelsen blevet skrottet!


  • #7   26. okt 2010 DR (og alle andre tv-stationer) har til opgave at lave og sende spændende programer. Nogle gange sker det uden skelen til moral, etik og andre menneskeres velbefindende. Husk på at programmer der bliver sendt mellem kl.20.00 og 22.00 er "prime-time programmer" = har de største seertal.
    Indholdet i disse "seriøse" revolverjournalistiske programmer er efter min mening meget tvivlsomme, men det må være op til den enkelte seer at gennemskue det. Burde det være sådan.....? Det er fedt at betale licens!!! :-0


  • #8   26. okt 2010 Godt Thomas.

    Du kom mig i forkøbet da min kone kom hjem med Sørens brev lige før.

    Jeg er desværre bange for at han ikke får en chance

    Gert


  • #9   26. okt 2010 Ja, et brev som dette, giver en håbet om at nogen ville filme sådan en hel dag, som dokumentar smiley

    Har et par gange været nødsaget til at tale med jounalister, og syntes generelt, at de kommer med deres egen agenda, og en KLART forudinfattet mening om tingene. SAMT er rigtig dårlige, til at tale med en, de taler mere TIL en!!! når mikrofonen, er tænt!!!

    INGEN tvivl om at det både er en Positiv OG en negativ ting!!!!! det er DET, der giver dem gennemslagskraft, MEN også det der af og til, giver et FARVET syn på tingene... forbandet for dem, som det går ud over.


    JEG ved intet om svinehold, MEN mon ikke, man har valgt en stald, som man "stoler på" kan tåle en fremvisning...
    programmet er jo ikke lavet, for at prise branchen, og det eneste sted de har fået lov til at filme, er et "perfekt sted"!!! SÅ er det jo svært at lave jounalistik.. SÅ mon ikke det kommer med en negativ tone om branchen generelt, men IKKE udjhængende for den specifikke stald?
    Pågældende staldejer, ved jo i god tid de kommer, og skriver også, hvor meget kontrol der er gået forud, det giver jo heller IKKE er retvisende billede...........


    /Jesper


  • #10   26. okt 2010 REIMER BO siger jeg bare.........

  • #11   26. okt 2010 Jeg synes det er meget sørgeligt at DR, som vi næsten alle betaler licens til, sender så mange udsendelser, som slet ikke er objektive.
    De burde være seriøse.
    Men det "sælger" jo ikke rigtig. Folk elsker jo at kunne rakke ned på nogen der ikke kan forsvare sig.
    Jeg forstå godt, at der ikke er ret mange landmænd der ønsker at åbne deres stalddør for pressen. For uanset hvad de siger og hvor godt der end ser ud på bedriften, så får pressen besøget vendt til noget negativ over for landmanden.


  • #12   26. okt 2010 spændende indlæg, som lige giver en lidt at tænke over mht. kildekritik...synes langt hen af vejen det danske landbrug har fået lov at stå for skud for mange uretfærdigheder som dde ikke fortjener...

  • #13   26. okt 2010 Jeg har i min læretid kommet meget på gårde og har derfor set mange stalde.

    Mange landmænd var dengang bestemt ikke ordentlige overfor dyrene. Om det er sådan i trådstarters tilfælde ved jeg naturligvis ikke.

    Men jeg tror da bestemt, at jounalister (især på det røde DR) har en forudindtaget holdning eller en bestemt vinkel de vil belyse.


  • #14   26. okt 2010 Jeg er normalt stor tilhænger af sådan et 'forbruger vagthunds' program som Kontant er, men jeg syntes at det saglige indhold er ryget ud af vinduet efter ham Kåre kom til. Nu er det drama og selv den mindste historie bliver pustet op som en kæmpe skandale. Til grin.
    Skulle ikke undre mig om sådan en lorte historie som denne kommer til at betyde at folk som måske egentlig gør et godt stykke arbejde kommer til at miste jobbet. Det er set før smiley


  • #15   26. okt 2010 Hvad tid kommer det program?

  • alex s
    alex s Tilmeldt:
    feb 2008

    Følger: 1 Emner: 6 Svar: 32
    #16   26. okt 2010 jeg er landmand

    jeg har arbejdet med grise en kort overgang, og været på besøg på utallige svine bedrifter. hvis ikke man behandler dyrene ordentligt ingen produktion.

    glæder mig til at se indlaget. så artiklen i effektivt landbrug idag, jeg har på fornemmelsen jeg bliver rystet. jeg ved det ser godt ud der hvor det er optaget


  • #17   26. okt 2010 21.25 med en tekst der siger: Kontant afslører lovbrud, mishandling og ligefem vold mod grise!

    Det er simpelthen noget svineri af rang, men det er klart, der er jo ingen der gider se på nogen grise der bliver behandlet pænt!


  • alex s
    alex s Tilmeldt:
    feb 2008

    Følger: 1 Emner: 6 Svar: 32
    #18   26. okt 2010 allan

    nej vel?
    nu har jeg ikke med svin at gøre længere, men vil da gerne invitere alle til at komme og se den kvæh bedrift jeg arbejder på.

    ja vi har syge dyr, som bliver taget hånd om selvfølgelig..


  • #19   26. okt 2010 Det var en ok udsendelse, synes de blev behandlet pænt landmændene!

  • #20   26. okt 2010 Well.. Hvis man ikke kan lide lugten i bageriet..

    Jeg syntes stalden var rigtig fin, og det er da klart man kan finde sindsyge tilfælde, og at 47% af svine avlerne bryder loven i større eller mindre grad, det vil jeg slet ikke forholde mig til.
    Jeg er ikke selv mønster borger, og indrømmer da gerne, jeg til tider kan komme til at køre uden lys på cyklen, eller køre 82 km/t på mcen på landevejen. Men det er jo også at bryde loven.

    Så.. Det virkede en smule overdrevet, men alt kan jo udstilles hvis man vil det.. Men jeg glæder mig stadigvæk til mine winersnitsler imorgen


  • #21   26. okt 2010 Ja jeg synes også at Søren Søndergaard og hans bedrift slap pænt igennem udsendelsen, men det så også rigtig fint ud hos ham, så der var jo ikke noget at komme efter.

    Det var der så til gengæld i nogle af de andre klip de viste. Det er helt utilstædeligt at der går dyr rundt med bylder, udskudte tarme og som ikke kan gå. Det er klart at sådan noget ikke kan accepteres. smiley

    Men der er jo brådne kar i alle brancher, og denne udsendelse giver da helt sikkert også anledning til efterfølgende debat om emnet.


  • #22   27. okt 2010 Og bortset fra det, så er det egentlig sjovt, så mange borgelige politikere, der er kommet ud af DR.

  • #24   28. okt 2010 Miss
    Ærgeligt, at du ikke vælger at argumenterer, i stedet for bare at svine/kalde navne!!!

    Med hensyn til din famillies svinehokld, er det ikke op til jer, som de nærmeste´, at påvirke disse personer, til at opfører sig ordenligt?

    OG skal alle der er vidende om mishandling, ikke kontakte myndighederne?


  • #25   28. okt 2010 Må man dele svinere ud i den her tråd

  • #28   28. okt 2010 NU er Knud ikke min "ven" MEN jeg syntes da, som andre, at han nogle gange har nogle fornuftige, og sobre betragtninger... OG andre gange, som os andre, SLET ikke har jordforbindelse.....

    Det er vel det der kaldes meninger!!

    En sød pige, vil du jo altid være smiley

    Mit argument er nok også mest, at som man råber, får man svar. SÅ




    LÆSES SOM RÅB:
    FUCK hvor er i alle bare SØDE, FLOTTE, LÆKRE og DEJLIGE herinde.
    OG hvor er det dejligt, med et forum, hvor folk KAN tale ordenligt til hinanden smiley


Kommentér på:
DR 1 i aften vedr. svineproduktion.

Annonce