{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.190 visninger | Oprettet:

Garmin tilbagekalder produkter... {{forumTopicSubject}}

Garmin tilbagekalder frivilligt visse nüvi-enheder, der indeholder et specifikt batteri, som blev fremstillet af batterileverandøren inden for et begrænset datokodeinterval. Garmin har identificeret problemer med mulig overophedning, når visse batterier, produceret af denne tredjepartsleverandør (for batterier fremstillet inden for et afgrænset datokodeinterval), anvendes i visse Garmin nüvi-modeller med et specifikt PCB-design (printed circuit board). Det ser ud til, at interaktionen mellem disse faktorer i sjældne tilfælde kan øge risikoen for overophedning, hvilket kan føre til brandfare.

BERØRTE PRODUKTER
De tilbagekaldte enheder omfatter et lille undersæt af følgende nüvi-modelnumre:
• nüvi 200W, 250W og 260W
• nüvi 7xx og 7xxT (hvor xx er et tocifret tal)
DER KRÆVES ØJEBLIKKELIG HANDLING
Model og serienummer på din nüvi fremgår af mærkatet på bagsiden eller i bunden af din nüvi. Du skal bruge disse og andre oplysninger for at finde ud af, om din nüvi er berørt af denne tilbagekaldelse.
Du kan nemt og hurtigt finde ud af, om din nüvi er berørt, på webstedet www.garmin.com/nuvibatterypcbrecall

Hvis du ikke har adgang til webstedet, kan du ringe på +45 48105050.
LØSNING
Hvis du finder ud af, at din nüvi er berørt af denne tilbagekaldelse, skal du straks ophøre med at bruge enheden og sende den til det anviste Garmin-autoriserede servicecenter. Enhedens batteri bliver så udskiftet med et nyt, og der bliver indsat en afstandsholder over batteriet ved siden af printkortet (PCB). Indsættelsen af afstandsholderen giver et ensartet rum til det nye batteri. Når batteriet er udskiftet, og eftersynet er fuldført, sendes din nüvi straks tilbage til dig. Du skal ikke betale service- eller forsendelsesgebyr.

Undlad at forsøge at fjerne batteriet selv. Aflad straks batteriet i en tilbagekaldt nüvi-enhed for at forhindre en eventuel overophedning. Gør som følger for at aflade batteriet på sikker vis:

1. Frakobl nüvi fra alle strømkabler og holdere.
2. Tænd for nüvi. Batterisymbolet vises øverst til højre på hovedmenuen i nüvi med angivelse af det aktuelle batteriopladningsniveau.
3. Lad din nüvi ligge, indtil batteriet er helt afladet, og den slukker af sig selv.
4. Genoplad ikke en tilbagekaldt nüvi, og fortsæt ikke med at bruge den.
Når du har afladet batteriet, skal du følge Garmins instruktioner vedr. returnering af din nüvi.

KONKLUSION
Vi vil gerne benytte lejligheden til at gøre opmærksom på, at Garmins eksisterende produktoplysninger vedr. nüvi-enheder oplyser og advarer kunderne om, at de ikke bør udsætte produkterne for meget høje temperaturer ved at lade nüvi-enheder ligge i forruden, når bilen forlades. Det skyldes, at der kan blive utrolig varmt på bilens instrumentbræt på en varm, solrig dag. Disse høje temperaturer kan få batteriet til at svulme op, hvilket kan øge risikoen for overophedning.

Garmin beklager det besvær, denne tilbagekaldelse giver. Vi sætter stor pris på at have dig som kunde og ønsker at bibeholde din tro på og tillid til alle vores produkter. Vi håber, at vi med vores håndtering af dette problem har levet op til og bevaret din tillid.



Du kan nemt og hurtigt finde ud af, om din nüvi er berørt, på webstedet www.garmin.com/nuvibatterypcbrecall


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Garmin tilbagekalder produkter...
Kommentér på:
Garmin tilbagekalder produkter...

Annonce