{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Suzuki GN250 1997

427 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen mc er oprettet og stemt ind. Opret din egen mc

Henrik K
Mand | 65 år | Oprettet: 6. okt 2015


Suzuki GN250

Årgang:
1997
Motor:
250
Hestekræfter
20 HK (15 kW) ved 8000 rpm
Fælge
Standard
Dæk
For 3.00-18
Bag 4.60 - 16
Topfart
115 km/t
Tuning
Nej
Styling
Nej
Ekstraudstyr
Bagagebærer fra Hepco & Backer, saddeltasker fra MOTEA
Bemærkninger
Jeg tog MC-kort da jeg var 57 år men først som 64 årig fik jeg mulighed for at købe mit livs først MC'er. Bedre sent end aldrig og jeg valgte en 250ccm for at starte et sted. GN250'eren er en klassiker, billig i drift og trods de 27 år på bagen er der stadig masser af reservedele at få. MC'eren havde kørt 11.100 km da jeg overtog den, og den står i 99% origional stand. Den tidligere ejer var flymekaniker og havde passet godt på den gennem de foregående år.

GN250 er super som begynder-MC'er og er fin til småture. Jeg tvivler dog på at jeg har lyst til en tur til Sydfrankrig på denne fætter, trods at der absolut ikke er noget mekanisk til hindring for det, sålænge man holder sig fra de tyske autobahn.

Da jeg gerne vil have lidt bagage med indkøbte jeg en bagagebærer hos det tyske firma Hepco & Becker. Den kostede ca. kr. 3.400,- og de leverede et produkt i en superfin kvalitet, udførelse og med alle skruer og beslag. Det eneste der skulle gøres var at bore to huller i bagskærmen.

Sidetaskene var lidt billigere (ca. kr. 900,-) og blev bestilt fra MOTEA.

Sidste år havde jeg lidt problemer med batteriet efter at MC'eren havde stået stille een måned. Jeg har derfor indkøbt en MC-Batterilader – "Optimate 3" hos LouisMC (Roskilde), har lagt den i en vandtæt kasse og har tilsluttet et lille stik til MC'eren der kan gemmes under sadlen når stikket ikke er i brug. En super løsning.

Desuden har jeg hos LOUIS bestilt en smart lille batteriovervåger med bluetooth. (PROCHARGER SMART BATTERI-MONITOR V2).
Det er en supergod investering der giver mulighed for at logge spændingen. Den viser helt klart om MC'eren lader og hvor hurtigt det går. Man kan eksporterer data i Excelformat og dykke ned i detaljerne. Aldrig mere et tomt batteri!

Jeg havde lidt udfordringer med at finde en bremseskivelås der passede men fandt en løsning i låsen fra en kædelås fra T. Hansen.

MC Trailer er af fabrikatet TEMARED, Model: FGV 14B, som jeg importerede fra Polen. Med syn, nummerplade, stropper stod den i kr. 8.457,81. Nu planlægger jeg at lægge en trailerbund i den så det bliver nemmere at køre MC'eren op på den. Lidt luksus at have sin ejen MC-trailer, I know, men det er altså hamrende praktisk når MC'eren skal køres til vinteropbevaring.

Alt i alt er GN250 en sjov begynder-MC'er og en slider der kan tåle mosten. However, efter flere ture må jeg sande, at omend den er sjov at køre på, må jeg nok snart skal opgradere til en 600 ccm'er :-). Den tid den glæde.
Kommentér på:
Suzuki GN250
Annonce