{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Dansk Coventry model 1 1919

7.340 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen mc er oprettet og stemt ind. Opret din egen mc

Michael P
Mand | 62 år | Oprettet: 2. aug 2007


Dansk Coventry model 1

Årgang:
1919
Motor:
Matchless 350 sideventilet.
Oliepumpen er eftermonteret.
Originalt må motoren formodes at have været med manuel drypsmøring
Hestekræfter
ca. 4
Fælge
Vulst
Dæk
3 x 21
Topfart
Antageligt 70-80 km/t
Tuning
Nej
Styling
Prototype af motorcykelkonstruktør William Eilertsen
Ekstraudstyr
Værktøjskasser på bagagebæreren. Ekstra rem.
Bemærkninger
Nedenstående er citeret fra Villy Poulsens bog Danske Motorcykler, fordi hans informationer er de eneste man har i dag om den Danske Coventry:

DANSK COVENTRY 1920

Omkring 1920 dukker der en meget fantasirig og visuel konstruktør, William Ejlertsen, op i København. Han overtager formentlig alle motorcykel-delene fra K.A.C. ( Københavns Automobil Central) og bygger sin egen maskine, »Dansk Coventry«,
tydeligvis inspireret af alle aktiviteterne på de store engelske motorcykelfabrikker i Coventry-området.

Ejlertsen byggede en enkelt 1-cylindret maskine med sideventilet motor, magnet og en Amac-lignende karburator. Maskinen havde remtræk, hvad ellers på den tid var ved at blive afløst af kædetræk på motorcykler.
Men på denne prototype har han formentlig valgt den nemme løsning på dette område.

William Ejlertsen havde også tegninger klar til en større dansk 2-cylindret V twin motorcykel. Den blev dog næppe produceret med den nye motor, og det samme gælder Ejlertsens planer om at bygge en 4-cylindret oliekølet rækkemotor til sine motorcykler.
Dansk Coventry blev således, alle ambitionerne til trods, helt væk i historien, og hverken den, eller Ejlertsen, er senere dukket op igen.

Ja, det var hvad man vidste da Villy Poulsen skrev bogen i 1987, og alle troede at den Danske Coventry var blevet væk eller skrottet.
Heldigvis dukkede den op igen senere, totalt adskilt blandt en større samling af reservedele til alle mulige veteranmotorcykler.
Den er blevet flot restaureret til original stand af B.S.A. Andersen i Skjern .

Den er selvfølgelig perlen af motorcyklerne i min samling, den eneste der findes, og så oven i købet en dansker!.


Kommentér på:
Dansk Coventry model 1
Annonce