{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
10.232 visninger | Oprettet:

Afgift på MC fra Sverige {{forumTopicSubject}}

Hej,

Er der nogle som kan give mig en tommelfingerregel for hvor meget man skal betale i afgift for en MC fra Sverige - altså hvordan det nogenlunde udregnes?

Hvis man nu er "heldig" at finde en MC til en rigtig god pris, så bliver man vel ikke "straffet", og skal betale en tilsvarende højere afgift af den grund?

Jeg tænker, om afgiften udgør en given procentdel af salgsprisen i DK, af en tilsvarende brugt MC? Så burde man i så fald kunne udregne, om en MC der skal importeres er en god handel eller ej... smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Afgift på MC fra Sverige
  • #1   19. maj 2018 Skats ide er at afgiften skal passe sådan at handelspris ua + dk afgift = en tilsvarende dk mc.
    Så kan man være mere eller mindre heldig.


  • #2   19. maj 2018 Hvordan, Rasmus?
    I tilfælde af at jeg kan få en MC for 20K i Sverige, og den ligger tilsvarende ca. til 60K i DK.
    Der skal jeg vel ikke betale 40K i afgift?


  • #3   19. maj 2018
    De anslår værdien af køretøjet uden afgift. Om du giver mere eller mindre for køretøjet er ligemeget.

    Men det har intet med den handels prisen at gøre.

    Jeg plejer at regne med at afgiften er ca 60% af et tilsvarende dk køretøj.
    Det er dog kun en tommelfingerregel.

    Det er muligvis usikkerheden, der får folk til at kontakte virksomhedder der så giver en fast pris på afgiften.
    Det er dog mit indtryk at det rent økonomisk bedre kan svare sig selv at søge og der efter klage over afgørelsen. Det bliver billigst i sidste ende.


  • #4   19. maj 2018 Hvis du finder en mc til 20.000kr i Sverige, og en tilsvarende mc koster 100.000kr i DK så er afgiften stadig ca 60% af værdien af den danske. Altså 60.000kr cirka..

    Så har du sparet 20.000kr


  • #5   19. maj 2018 Ja, det her med at klage, eller med en vurdering har jeg hørt om. Har læst om mange eksempler, hvor folk har fået en ny vurdering, og hvor de derved har sparet tusinder af kroner. Hvordan kan der være mon?

  • #6   19. maj 2018 Det er sikkert også nogen der har fået en højere afgift efter en klage. Det plejer folk dog ikke at prale med. smiley

  • #7   19. maj 2018 Er der eksempler på at det har hjulpet at klage over afgiften? Og omvendt?

  • #8   19. maj 2018 Ja, jeg fik selv nedsat min afgift med 500,- Men det betød, at jeg måtte vente 6 uger på afgørelsen. Havde jeg ikke klaget, så kunne jeg være kommet til at køre fra første dag.
    Ovenstående skete i 2005, så måske er ventetiden mindre i dag.


  • #9   19. maj 2018 Kender du nyprisen i DK, er der absolut ingen grund til at bruge tommelfingerregler, da der eksisterer en præcis sammenhæng mellem nypris og den procentsats af handelssprisen som afgiften udgør, og jeg har postet denne sammenhæng et hav af gange efterhånden både grafisk og på formel. Bruger man en fast procentsats for alle cykler, har man ikke forstået, hvordan afgiftssystemet er bygget op (den kan variere fra 0 til max 60% afhængig af nypris)

  • #10   20. maj 2018 I mit tilfælde er nyprisen 104000kr. Cyklen er fra 98. Hva ska jeg gi i afgift?

  • #11   20. maj 2018 Michael gider du smide et link, har mistet det jeg havde til dine metoder, takker

  • #12   20. maj 2018 Start hos Skat.dk og søg på "Beregn registreringsafgiften", kan ikke sætte links ind herfra.

  • #13   20. maj 2018 Man kan bruge SKAT's beregner, eller alternativt formler - fordelen ved formler er, at man kan se/gennemskue, hvordan beregningen foretages, hvilket kan være af værdi i det tilfælde, hvor kun nypris kendes. Formler for 2018 -

    Afgift = (0,6 - 18.854/nypris) * handelspris (for ikke-ABS, nypris > 102.115)

    Afgift = 17/37 * (1 - 9.800/nypris) * handelspris (for ikke-ABS, 9.800 < nypris < 102.115)

    Afgift = 0 (for ikke-ABS, nypris < 9.800)

    Afgift(ABS) = (0,6 - 18.854/(nypris-4.165)) * (1 - 4.165/nypris) * handelspris (for ABS, nypris > 106.280)

    Afgift(ABS) = 17/37 * (1 - 9.800/(nypris-4.165)) * (1 - 4.165/nypris) * handelspris (for ABS, 13.965 < nypris < 106.280)

    Afgift(ABS) = 0 (for ABS, nypris < 13.965)

    F.eks for nypris 108.000 (ikke ABS) -

    Afgift = (0,6 - 18.854/108.000) * handelspris = 0,4254 * handelspris

    dvs for nypris 108.000 bliver afgiften (for en ikke-ABS) 42,54% af den handelspris som SKAT vurderer (Altså langt fra f.eks de 60% som tommelfingerregel, og en fin illustration af, hvorfor man ikke skal bruge sådanne). Man kan også illustrere procentsatsen af handelsprisen (for en given nypris) grafisk, kan være nemmere, hvis man er formel udfordret, hvilket er gjort i vedlagte graf (nederste graf ABS - øverste ikke ABS).


    profilbillede
  • #14   20. maj 2018 Lækkert, Michael!
    Har du arbejdet ved SKAT, eller hvor har du dine kilder fra?


  • #15   20. maj 2018 #14

    Jeg har ikke arbejdet, og kommer højst sandsynligt aldrig til at arbejde for SKAT (hvilket i øvrigt heller ikke er garanti for noget, da SKAT desværre laver en del fejl, også i deres afgiftsberigtigelse (tager fejl af modeller mm).

    Kilderne er simple offentlige kilder (primært SKAT og deres juridiske vejledning, samt retsinformation), der beskriver, hvordan afgiften beregnes for nye cykler med skalaknæk og satser, samt hvordan det gøres for brugte cykler (afgiften udgør den samme procentsats af handelsprisen, som den gjorde af nyprisen, da cyklen var ny, vel at mærke i samme afgiftssystem, når afgiftssatserne og/eller skalaknæk ændres, ændres formlerne også, og jeg har postet opdaterede formler de sidste par år, hvor SKAT's beregner godt kan være noget bagud bl,a. omkring årsskifte, når der er større eller mindre ændringer (der har været store ændringer de seneste par år)).

    Herved fremkommer et simpelt ligningssystem, der når løst giver afgiftsformlerne, der alle er tjekket op mod utallige konkrete eksempler i SKAT's DMR (hvis man tvivler, bruger man bare SKAT's beregner (det skal give det samme, hvis man bruger begge korrekt)). Fordelen ved en formel er nævnt i tidligere indlæg, at man evt bibringes en forståelse af principperne bag beregningen (bl.a hvorfor man ikke kan bruge en fast procentsats for alle cykler).

    Formlerne beskriver std.- tilfældet, der kan være specielle tilfælde, f.eks veteraner, hvor afgiften beregnes på en lidt anden måde, samt genopbygninger, hvor nyprisen ændres til den aktuelle handelspris, og afgiften derved bliver tilsvarende mindre. Jeg har i tidligere indlæg beskrevet mere i detaljer, hvordan det foregår både i det generelle og i mere specielle tilfælde.

    Som det fremgår af både SKAT's beregner og af formlerne, skal man kende de 2 værdier, nypris og handelspris for at kunne beregne afgiften præcist, mens nyprisen alene kan være af værdi for at estimere afgiften, hvis man har en ide om, hvor handelsprisen ca. vil ligge (for f.eks niveaulistemodeller kendes handelsprisen nøjagtigt, og afgiften kan derfor beregnes tilsvarende nøjagtigt).


  • #16   20. maj 2018 Meget fin forklaring. Jeg gemmer den til eventuelt senere brug. Til orientering kan jeg fortælle, at den MC jeg så til salg i Sverige i går nu allerede er solgt - og ikke til mig. Det ville have været en god handel - uanset om det var til eksport eller til en svensker.

    Fortsat god pinse!


  • #17   26. maj 2018 Hvis man beder skat om en bindende afgift på en cykel fra udlandet, skal de ha en kopi af tysk reg attest. Hva bruger de den til?

  • Erik  E
    Erik E Tilmeldt:
    maj 2019

    Følger: 1 Svar: 1
    #18   14. maj 2019 Hej
    Er det korrekt forstået at en BMW R1200RT fra 2010 uanset udstyr eller kørte km koster i afgift 85k?
    Det er sådan jeg tolker niveau listen.
    Mvh Erik


Kommentér på:
Afgift på MC fra Sverige

Annonce