{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
12.027 visninger | Oprettet:

Dan B
Dan B
Tilmeldt:
17. sep 2007
Følger: 1 Emner: 3 Svar: 1

XJ 900 {{forumTopicSubject}}

hej er der nogen der kender til yamaha xj 900 jeg vil gerne høre om der er noget man skal være opmærksom på hvis man vil købe en brugt og hvordan er deres køre enskaber er det en holdbar moter etc.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  XJ 900
  • #2   2. nov 2007 Kopi af anmeldese på DMCN fra den 13/9-2003:
    Yamaha XJ900S Diversion er efter min mening en af de mest undervurderede MC’ere på markedet. Måske fordi testpiloterne ofte har en fortid i fuldblods motorsportens verden. Har man ikke råd til at købe en Gold Wing til langturen, og samtidig være ejer af en R6`er til sportskørsel, må man tage sig til takke med en XJ900. Motorcyklen er sjov og livlig på de snoede landeveje, og er pragtfuld til den lange tur, - med eller uden passager. Efter min mening - en af de bedste alternativer på markedet. Konstruktionen er gammel og velprøvet, og modificeret hen ad vejen. Konceptet er stadig en motor med 4 cylindre og 2 ventiler pr. cylinder, luftkølet - med en oliekøler til at hjælpe. På de over 40.000 km. der nu er tilbagelagt, har overophedning aldrig fundet sted. Selv ved kø kørsel i høj temperatur, har den aldrig brokket sig. Jeg har stadig ikke hørt om XJ900 maskiner, der har haft motorhavarier inden for de første 100.000 km. Konklusionen må være, - at nok har konstruktionen nogle år på bagen, men det virker. Man kan selvfølgelig begræde de hestekræfter kardanakslen stjæler, men på ferieturen, og i hverdagen er det rent luksus. Hvor mange kædecykel ejere har ikke siddet med tårer i øjnene, når frontkøreren drejer ned ad en grusvej, eller hvor mange fornøjelige stunder har jeg ikke haft, når vi når frem til hotellet efter en lang regnvejrsdag, - og efter at være indlogeret ser ud gennem vinduet, hvor alle tur deltagere ligger i øsende regnvejr og smører kæder.
    Når man skal af sted på ferie, og man ser hvad konen har skrabet sammen af udstyr der skal med, kræver det god fantasi at få det fastgjort til MC’en. Det positive er så, at motorcyklen må køre med en totalvægt på 470 kg. Med andre ord, når man har fyldt 24 liter benzin på, og givet motoren den olie den skal have, er der stadig plads til over 200 kg. nyttelast.

    Køreegenskaberne er rimeligt gode. På de lange motorvejsstrækninger har den altid opført sig pænt, ingen woplen overhovedet, og for at tage den værste vind kan der monteres et forhøjet kåbeglas fra Givi. En investering bagsæde passageren også kan glæde sig over. Den største bekymring har ofte gået på, om Givi taskerne blev hængende. Der har dog været et problem, hvor styret begyndte at gå i selvsving ved hastigheder under 100 km/t., men blot med en finger på styret stoppede problemet igen. Imidlertid havde jeg den holdning at Yamaha havde gjort i nælderne, hvis man konstruerede en MC der kunne finde på den slags. Efter en lang sej kamp fik jeg så Yamaha til at dække omkostningerne til nye koniske kronrørslejer – og så var det problem løst. Dog skulle det vise sig, at med oppakning bag på, og med et godt slidt fordæk kom der en lille tendens igen. Efter montering af nyt dæk, er problemet atter forsvundet. På landevejen følger den med de fleste, dog skal man stadig regne med, at det er en tung motorcykel. Den har dog det problem, at hvis der virkelig skal køres stærkt, skraber selvfølgelig fodhvilerne i, men også den fine ekstramonterede underkåbe skraber mod asfalten, men det er nok de færreste der kommer til at opleve det. Den skal meget langt ned at ligge før det sker. Men som nogle siger: Er det lige ridser i længeretningen, er det blot blærerøvsstriber.

    Teknik:
    Luftkølet, DOHC.
    4 cylindre på række.
    892 m3
    Boring/ Slaglængde 68,5 mm x 60,5 mm
    Kompression 10:1
    Max power 90 hk ved 8250 omdr.
    Moment 83,3 Nm
    Sædehøjde 795 mm
    Tørvægt 239 kg.
    Totalvægt 470 kg.

    Set ud fra motorcykelverdenen har omkostningerne været små. Eneste ” rigtige ” reparation på 4 år har været udskiftning af et chokerkabel der gik stramt. Det var ikke nødvendigt at udskifte de forreste fjedre, men jeg kunne tænke mig en lidt strammere front, så det blev også gjort. ( det blev rigtigt godt ). Hertil kommer service og mange dæk. Benzinforbrug bestemmer man selv. Ønskes hurtig motorvejskørsel, kan man få den ned på 11 km/l. Gennemsnitlig har den på 4 år kørt 17,3 km/ l.

    Den accelererer fra 0 – 100 km/t på ca. 3,9 sek.. Tophastigheden er efter det positive speedometer 220 km/t. ( den stopper ved omdrejnings begrænseren ca. 9500 rpm.).
    Jeg mener fabrikken siger, 4 sek. fra 0-100 km/t. og tophastighed 205 km/t.
    ( Efter en tur i prøvebænken gav den 94 HK. )

    Den bliver bremset af 2 skiver foran og 1 skive bagi .Bremserne har aldrig givet anledning til problemer. De har været lette at dosere og har aldrig svigtet.
    Prisen var i 1999 - kr. 130.000, men nu er den steget til kr. 144.999. Den store prisstigning gør, at man i dag måske nok vil åbne øjnene for andre mærker, men alt i alt er Yamaha XJ900S Diversion en pragtfuld motorcykel, som jeg til enhver tid vil anbefale til min bedste ven, der har samme krav til en MC som mig.


  • #3   2. nov 2007 Ja, det er en robust (touring)-maskine.

    For en del år siden kørte politiet jo også XJ900 (som den første japanske MC i etaten) - og det på et tidspunkt, hvor man ellers kun havde kørt BMW i årtier ....

    Det kan vel nok godt ses som en "cadeau" til Yamaha'en ... smiley



  • #4   2. nov 2007 Der er ikke så meget at sige det er jo sagt, og det passer den kører også langt på en liter. Jeg var i Gråsten for en lille mdr. siden kørte mellem 80-100kmt. der gik den 22km på en liter

  • #5   2. nov 2007 Dan B.,

    du bør nok lige præsicere om det er den første model XJ900 eller den senere XJ900 Diversion du har kik på. Der er jo trods alt en del forskel.


  • Dan B
    Dan B Tilmeldt:
    sep 2007

    Følger: 1 Emner: 3 Svar: 1
    #6   2. nov 2007 Jeg glemte at fortælle at der er en xj 900 og ikke en division

  • #7   2. nov 2007 Motoren & transmission er stort set ens på begge .. smiley

  • #8   2. nov 2007 Har haft en XJ 750, som er stort set identisk, bortset fra volumen.

    Vær opmærksom på (som det også beskrives for Diversion), om den wobler ved visse hastigheder - kør en tur, og prøv af fjerne hænderne fra styret gennem hele hastighedsregisteret.

    Topkåben er lidt skrøbelig, og kunne godt bruge lidt mere afstivning, kan forholdsvis nemt nemt flække ved de øverste ophæng.

    Derudover har jeg kun godt at sige om den - den er, hvad den giver sig ud for; en sports-tourer med tryk på tourer, hverken mere eller mindre.


  • #9   2. nov 2007 Min XJ 900 fra 1986, som jeg købte i maj, dækker til fulde de behov jeg har haft i år (og måske næste år). Jeg fik kortet 9/8-07, så jeg har ikke kørt vildt meget.

    Cyklen var ok i pris, så den slider ikke på budgettet.

    Ang. køreegenskaber, har jeg som ny ikke udfordret den vildt i sving, man er vel lidt morfar :).

    Hilsen
    palle


  • #10   2. nov 2007 jeg har kørt xj 900 i 4 år og har været glad ved min maskine.... den leverer varen så længe man ikke forventer en fuldblods racer maskine.... den kan sagtens følge med mange andre maskiner også når man kører "friskt"... man skal bare være indstillet på det er en tung maskine der kræver lidt mere af piloten i sving end mange andre.. men stabil og noget nær vedligeholdelsefri...

  • #11   2. nov 2007 og den jeg havde var klippefast uden hænder på styret fra "topfart" til den kørte så langsomt jeg næsten ikke kunne holde balancen uden hænder....

  • #12   3. nov 2007 Morten V,
    muligt at motor og transmission er stort set det samme, men modellerne føles ret forskellige synes jeg. Bla. de nyere bremser var tiltrængte.

    Dan B,
    jeg startede i sin tid min mc-karriere på en XJ 900 og havde den i ca. 2 år. Havde aldrig noget bøvl med den og det er en letkørt MC som er behaglig at omgås til daglig. Set i bakspejlet nu hvor jeg ejet andre MC'er og kørt på en del, må jeg dog også er erkende at den første model XJ900 ikke kan løbe fra sin alder. Som nævnt ovenfor er bla. bremserne på den ikke noget at råbe hurra for.

    Alt i alt har jeg dog kun gode minder fra tiden med min XJ 900.




  • #13   4. nov 2007 Lars H
    Ja, du har nok ret i, at de kører forskelligt. Stel, bremser og affjedring er velsagtens forbedret på Diversionen ... smiley


Kommentér på:
XJ 900

Annonce