{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
3.555 visninger | Oprettet:

MC-køb ved forhandler gået i hårdknude {{forumTopicSubject}}

Hej MC'ister

-Undskyld den lange smøre, men jeg har brug for råd...

Jeg har igår, lørdag, set på en MC hos en forhandler til 69800,-. Jeg blev meget lun på MC'en og aftalte med forhandler at han tog min egen MC i bytte og, efter hans forslag, 20.000,- oveni. Jeg går i banken og låner de 20.000,- da det jo er det tal, sælger nævnte. De 20.000,- nævner han flere gange da jeg inspicerer cyklen, hvilket jeg har vidner på. Han siger han vil give 40.000,- for min gamle cykel, men nævner så igen at jeg bare skal give 20.000,- oveni, for den "nye" cykel. Jeg går ud fra i god tro, at forhandler laver en god pris på min gamle cykel samt den nye, siden han foreslår merprisen i den størrelse.

På slutsedlen for min gamle cykel skriver jeg således salgspris til 40.000,- og giver sælger 20.000,- kontant i hånden, som sælger tæller og godkender. Han spørger om det er iorden at han skriver 68.000,- på slutsedlen for den "nye" cykel jeg vil købe. Jeg tænker ikke nærmere over omstændighederne, da jeg allerede er ude og køre på cyklen i mit hoved, så jeg svarer at det da er helt i orden. Vi skriver begge under på begge slutsedler; 40.000,- for min egen cykel og 68.000,- for den "nye". På slutsedlen til den "nye" fremgår det ikke at min gamle er taget i bytte. Det køres altså som to seperate handler med et tillægsbeløb på 20.000,- i kontanter fra mig til sælger. Dette godkendes altså af sælger, han tæller kontanterne og vi giver endda håndtryk.

Efter 1½ time kontakter sælger mig så og er lettere frustrret over de manglende 8.000,-. Sælger indrømmer at han har lavet en regnefejl, men fortæller mig at jeg skal betale et restbeløb på 10.000,- (!!). Dette stiller jeg mig umiddelbart uforstående over for, da jeg forventede at handlen var afsluttet. Sælger bliver mere og mere brysk og manipulerende, efter jeg fortæller at jeg ikke har de ekstra penge - at jeg kun har lånt 20.000,- i banken, da det jo var den aftalte merpris og at jeg sådan set troede at det hele var afsluttet. Sælger foreslår så at jeg kan afdrage det resterende beløb, hvortil jeg fortæller at jeg stadig ikke har pengene. Jeg fortæller sælger at hvis han stadig vil have penge udover, må han snakke med min advokat, da jeg reelt set anser handlen som afsluttet, eftersom vi begge har skrevet under og godkendt. Derefter vil sælger pludselig indgå forlig så jeg kan nøjes med at betale et mindre beløb end de 10.000,- samtidigt med at han begynder at kalde mig for et skidt menneske, med dårlig moral osv osv. Generelt appellerer han med alle midler til min dårlige samvittighed og forsøger at manipulere mig til at give ham pengene, ellers vil han dukke op på min bopæl med min gamle cykel, da han vil have handlen annulleret. Dette vælger jeg at sige nej til, da jeg ikke ønsker handlen annulleret og eftersom vi begge har skrevet under, samt givet håndtryk og sælger har godkendt tillægsbeløbet på 20.000,- -alt sammen i vidners påhør.

Jeg kontakter derefter sælger pr email hvor jeg udbeder mig en skriftlig forklaring på, hvorledes jeg kan være sikker på at der ikke kommer efterfølgende "regnefejl", hvis jeg betaler et mindre beløb til ham. Svaret er, at hvis jeg vil have en forklaring skal jeg snakke med hans advokat og hvis jeg vil indgå forlig, skal jeg ringe til ham...

- Jeg har ligget søvnløs hele natten pga denne tvist, så jeg håber du bærer over med min lange forklaring og kan finde bare nogenlunde hoved eller hale i det hele. Jeg er nemlig en smule forvirret efterhånden, omkring hvordan jeg står i denne situation. Sælger har flere gange i vidners påhør nævnt merprisen til 20.000,- oveni min gamle MC, for den nye. Sælger modtager 20.000,- kontant og tæller dem. Der skrives under på slutsedler, gives håndtryk og så tror jeg jo at handlen er vel afsluttet.

Hvor står jeg? Er det mig der tager fejl og skal bøde for hvad sælger påstår er en "regnefejl" eller skal sælger stikke piben ind og tørre øjnene? Jeg har ikke noget imod at erkende hvis jeg laver en fejl, omvendt vil jeg også være sikker på, at jeg har lavet en fejl, før jeg erkender det.

På forhånd tak for svaret
Rasmus


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  MC-køb ved forhandler gået i hårdknude
  • #2   11. mar 2007 Hej,
    det er sælgers fejl. Den må han sgu tage på hans egen skuldre...
    mvh Palle


  • #3   11. mar 2007 Tak for det hurtige svar.

    Jeg må indrømme at jeg ikke tænkte nærmere over beløbet da han spurgte om han måtte skrive 68000,- på slutsedlen. Jeg har ikke forstand på det forretningsmæssige regnskab og i min naive godtro på sælger regnede jeg egentlig med at forskellen i beløb, beroede sig på at der var tale om en byttehandel og derfor mindre gennemskuelige priser. Og så stolede jeg på sælger idet han er forhandler... Men det var så måske en fejl...


  • #4   11. mar 2007 Tjaa sælger er jo et fjols, han har skrævet under på at han har modtaget pengene og handlen er afsluttet. Efter min mening så kontakt din advokat og sæt ham ind i sagen, det skader jo ikke at være på forkant.
    Som jeg ser det så skal sælger sku ikke have nogle former for rettigheder i den retning, han kan jo bare lade vær med at skrive under ikk. Bare ud og kør en tur i det gode vejr ny dagen. Imorgen ringer du så til en advokat og sætten ham ind i sgaen, det koster ikke noget over telefonen så hanr du syn for sagen.

    Thomas


  • #5   11. mar 2007 Der er en advokat som til tider skriver i Touring Nyt, om netop sådan nogle MC releterede ting. Prøver lige at grave et i bunken af touring Nyt når jeg kommer hjem senere i dag, for at finde hans kontakt oplysninger.

  • #6   11. mar 2007 Det lyder helt tosset, men der findes det der hedder gratis retshjælp, hvor du kan få vurderet hvor god en sag du har rent retsmæssigt, det er en bestemt dag på ugen afhængigt af hvor du bor, check det ud først, så du ikke skal flås af en advokat ovenig.... held og lykke

  • #8   11. mar 2007 M O T O >

    Der er 2 slutsedler, en på hver cykel. 40.000,- for min gamle og 68.000,- for den nye. De 20.000,- jeg har betalt figurerer ingen steder, ligeledes står der heller ikke på slutseddelen til den nye, at min gamle MC er taget i bytte. Det hele har jeg "kun" to vidner på at det er indgået i en mundtlig aftale.

    Mht ekstra beløb, spurgte forhandleren hele tiden mig, hvad jeg ville gøre og foreslå og ligesom lagde det op at det var mig der havde lavet en fejl. Da jeg så fortalte at jeg ikke havde pengene, lød han desperat. Han har også flere gange sagt at jeg bare kunne få handlen annulleret, at han ville troppe op på min bopæl med min gamle cykel - dét synes jeg også virker lusket, da vi jo i bund og grund har handlet og jeg er blevet begejstret for den nye cykel.

    Rigtig øv-dag!!! -Jeg har jo bare mest lyst til at komme ud og køre på min (!?) nye cykel...

    /Rasmus


  • #9   11. mar 2007 ... men noget helt andet er, at du nok skal finde dig et andet sted at få hen, hvis den selv samme kværn engang skal til service, og at ord som "garanti" eller "berettiget reklamation", nok bliver svære for dig at komme igennem med overfor dén forhandler!

  • #11   11. mar 2007 Det hele står og falder på om han har skrevet betalt på din slutseddel, for har han det så er det jo ikke din skyld at han kun fik det til 20.000 da han talte pengene for du har da helt klart betalt ham de 28.000 som der står på slutseddelen.
    Hvis det er tilfældet behøver du ikke at foretage dig ydeligere!


  • #12   11. mar 2007 hva mcer drejer det sig om??

  • #13   11. mar 2007 synes du skal kontakte forbruger styrelsen...
    De kan ihvertfald fortælle dig hvordan du står helt præcis i denne sag!!!

    Har du husket at melde forhandleren inde på www.dmcn.dk ????


  • #14   11. mar 2007 Hvis du påtænker at køre rettens vej mod forhandleren, så ville jeg nok vente med at putte din klage ind på www.dmcn.dk - Du risikerer bare at give ham, noget han kan bruge mod dig.. lie pludselig har du fået skrevet noget han kan bruge mod dig...

    ____________
    Jakob


  • #15   11. mar 2007 --> Raun (Næstved) R

    Det er lidt (meget - faktisk umuligt) at sige noget sikkert om din sag, før man ser hvilke skriftlige aftaler der foreligger.

    Bare lige et godt råd - TÆNK dig godt om, før du forærer sælger skyts... her tænker jeg særligt på :

    "Jeg kontakter derefter sælger pr email hvor jeg udbeder mig en skriftlig forklaring på, hvorledes jeg kan være sikker på at der ikke kommer efterfølgende "regnefejl", hvis jeg betaler et mindre beløb til ham. Svaret er, at hvis jeg vil have en forklaring skal jeg snakke med hans advokat og hvis jeg vil indgå forlig, skal jeg ringe til ham..."

    Nu er det svært at læse ud fra beskrivelsen, hvad du præcist har skrevet i mailen, men du lægger lidt op til, at du faktisk er villig til at give flere penge - og det gør du på skrift.

    Lad en der har bare en smule forstand på jura læse det igennem, der indtil nu er skrevet i sagen - inkl. mails.

    Jeg skriver ikke dette for at fornærme dig, men for at hjælpe - du virker ikke til at have indsigt i aftaleret, og du virker til at være alt for flink over for en skurk af en forhandler.


  • #16   11. mar 2007 STEN SIKKER!!!!
    du skal ikke betale eller godtgøre for en 25øre!!

    har selv prøvet en sag om godt nok et lavere beløb, hvor jeg havde købt fuldt ski udstyr for 10.000 kr i intersport 20 min efterr ringer de fra butikken at de ikke kunne give mig det til den pris allige vel (4000kr) det var sikkert en fejl og jeg fik det hele til under indkøbspris , var mega træt af at sættte deres elev i en dum situation men, kontaktede forbruger styelsen og fik det svar når jeg havde kvitering kunne sælger intet gøre , skiene stod til klargøring og jeg havde altså ikke fået dem med , lige som dig med din mc.

    SÆLGER KAN INTET gøre, hvis han nægter at udlevere politianmelder du hm så simpelt er det ro på min ven du har bukserne på i denne sag.

    uanset om han er elvev eller indehaver har han foretnings ansvar, og du skal aldig vudrere om prisen er god eller ej!!!


  • #17   11. mar 2007 Juridisk tror jeg du står svagt. Du har skrevet under på, at cyklen forhandles til en pris på 68.000 og har indtil nu kun betalt 60.000 inkl. Det vil sige, at du på papiret så skylder ham 8.000 + levering. ovenstående kan bevises.
    Det kan jeres mundtlige aftale ikke!!! Heller ikke selv om du har vidner idet de formentligt ikke er objektive (formentlig nogle af dine venner/bekendte).

    Jeg ville nok krybe til korset og indgå et forlig om, at dele det sidste beløb. Og så iøvrigt tage det, som en lærerig oplevelse. Alternativet kan blive endnu dyrere i advokat omkostninger mm.

    Stol som udgangspunkt aldrig på forretningsfolk/mennesker der som udgangspunkt skal/vil tjene på det du skal købe uanset varens art.

    Hilsen Alex


  • #18   11. mar 2007 Sådan en klaphat hvem er forhandleren??

  • #19   11. mar 2007 Jeg ville også meget gerne vide hvem den forhandler er. Men jeg er bange for at det er dumt at skrive det her i et åbent forum.
    Husk nu. Hvis du har en indkomst der er tilpas lav kan du hvis det ender med det søge om fri proces via Civilstyrelsen. www.Civilstyrelsen.dk. Din indboforsikring har i visse tilfælde også retshjælp. Kig efter.
    Jeg selv ville føle mig godt og grundigt taget ved røven. Hans reaktion lader ikke mig fortælle at han kan se han har begået en fejl. Jeg er bange for det var hans intention og hans håb er så at du kryber til korset og punger ud. Bare det faktum med to slutsedler lugter jo....

    Een ting er at have ret. Noget andet er hvad man kan bevise. Noget tredje er at man vælger sine kampe. OG en retssag, er lang, måske kostbar og ressourcekrævende.
    Du siger selv du har ligget søvnløs. Ja, det ville vi sikkert gøre de fleste af os. Det er jo ikke det man havde regnet med.
    Kort og godt. Med mindre det kan ordnes meget hurtigt hvor forhandler indrømmer fejlen, så lad handlen gå tilbage. Det duer ikke. Hvordan ville du ikke stå hvis du skulle have den nye cykel rep. under garantien. Nej nej nej.
    Jeg forstår ikke at forretningsdrivende kan slippe af sted med at behandle os som kunder på den måde...
    Og når du har fundet en løsning - så fortæl gerne hvem den forhandler er. Så kan vi andre holde os langt væk..
    Endnu kortere og godt. Det er ikke worth the effort.


  • #20   11. mar 2007 nej det skal sq frem, HVEM ER DET!?. Jo flere der ved du jo mindre sælger han fremover! Kan i huske med mc-hjørnet!

    Men få den handlen annuleret i en fart! Og snår det er gjort så er det bare igang med at fortælle din historie på ALLE mc sistes i DK!

    Din første post, den skriver du lige ind på www.dmcn.dk
    under anmeldelser også

    Han er jo langt ude i hampen. Og er typen der kun tænker på penge. Han har ingen sympati men er en skide navlepiller!

    Vi finder vi en bedre mc i Tyskland til dig! Vil gerne hjælpe dig!


    Det lyder til han er an manipulerende satan. Så nægter at tro på han vil sløbe det igennem hele retssystemmet. Skulle han gøre det ahr du jo også dit på det rene. Sådan en idiot mand!!!! jeg bliver så arrig på dne type mennesker.







  • #21   11. mar 2007 På den anden side. Du har vidner på håndtryk osv! Kan være du bare skulle lade ham true osv osv. Men det bliver en tid med bekymringer og søvnløse nætter. For hvad kan han ikke finde på at sige til dig med mere. Og du lyder til at være typen der tager det lidt til dig eftersom du har ligget søvnløs!

    Du skal bare huske på HELE tiden, at DU intet har gjort galt og at det hele udelukkende er hans problem! Ligemeget hvad han siger til dig og forsøger at manipulere sig til!

    Hvad du end beslutter at gøre med cyklen. SÅ har du sq intet gjort galt-

    Magen til idiot den forhandler er! Han skal hænges ud!


  • #22   11. mar 2007 Du skriver at du har en slutseddel, hvor han her köbt din gamle cykel for 40.000, og en anden slytseddel hvor du har köbt den nye cykel for 68.000, hvis der står köbt og betalt på begge slutseddeler, men forhandlerens stempel og underskrift, så er det det der gälder!!!!
    Om han så kun har fået 20.000 i kontanter, betyder ikke noget, for det står ingen steder, hvis det går i retten, er det hvad det står på papieret der gälder!!!!!

    Har i byttet cykler, siden du skriver at han vil komme med din gamle cykel???


  • #24   11. mar 2007 Du har en slutseddel på at han har købt din cykel for 20k

    Du har en slutseddel på at du har købt hans cykel for 68000 at han så kun vil have 60000 er jo ikke dit problem! En mundtlig aftale er ligeså bindende som en skriftlig og du har vidner! Så hvis der står betalt på slutsedlen på din nye cykel og der ikke står noget om restance, ja så har han ingen restance! Lad være med at bukke under! Han har tydeligvis forsøgt at snyde dig! Hav is i maven og glem den idiot! Sig til ham, at der ikke er noget at komme efter! Det ville jeg gøre!


  • #25   11. mar 2007 arghh vil vide hvem en hat er! smiley

  • #26   11. mar 2007 Men ville der ikke også være spørgsmål om Raun's vidner er inhabile?

    Jeg har selv vidnet som forurettet i en retssag hvor jeg jf. vidner var blevet slået. Manden havde slået mig. Vidner havde set det - men der var tvivl om hvordan ved havde slået mig.
    Manden gik fri. Det er ikke det værd. Find en anden cykel og når det er sket så fortæl os hvem det svin er.


  • #27   11. mar 2007 Tre Nitrazepam til Sebastian tak. smiley

  • #28   11. mar 2007 Meld svinet til skat!

    Det er vel derfor det hele udspringer! at forhandleren forsøger at skabe lidt frikapital er ikke dit problem og at han i sine krumspring mener at du skal snydes, skal og må du ikke finde dig i.

    Simon


  • #29   11. mar 2007 ...Nu har du slet ikke fortalt, hvilken maskine det er du har købt... kunne du ikke linke til salgsannoncen på nettet smiley

  • #30   11. mar 2007 Forresten var mit indlæg med egne erfaringer for at vise hvor uretfærdigt systemet kan være og det er fandme ikke sjovt at stå på the receiving end. smiley

    Hvor ligger fidusen for fjolset mht SKAT? Han får jo færre penge i hånden end han har på papiret. Det kan jeg ikke helt se det smarte i...


  • #31   11. mar 2007 Du skylder ham intet, optag evt. hans opkald til dig, og anmeld ham for chikane og afpresning.

  • #32   11. mar 2007 100% enig med:
    David K
    Thomas (malmø) GRC
    (Søborg) I
    du har på papiret betalt 68000 kr og han har på papiret givet 40000 for din cykel... det har han skrevet under på.... så kan det jo ikke være din skyld at han ikke tæller pengene ordentligt før han skriver under, forstået på den måde at han har skrevet under på at han har fået 28000 kr af dig.... dette har du på skrift... han kan ikke bevise at du kun har givet 20000 til ham da dette ikke står nogen steder med underskrifter og stempel.... han har ikke noget at komme efter... du står stærkest her... hold på din ret, annuller hans opkald, glem ham og find en andne forhandler af samme mærke som kan servicere din cykel samt lave service... + fortæl hvem det er så der ikke er andre der skal have søvnløse nætter.... evt hvilken sælger det var


  • #33   11. mar 2007 En nyttig side => (link fjernet)

  • #34   11. mar 2007 Hvis han skulle være så flabet at sætte din gamle mc i din indkørsel, ringer du bare til politiet, så skal de nok få falck til at fjerne den og sende ham en regning.

  • #35   11. mar 2007 Syntes det lyder fornuftigt det Hekto siger, jeg ville også bare smide cyklen tilbage og finde en anden hurtigst muligt, og undgå alt det bøvl.

  • #36   11. mar 2007 hvad cykel er der tale om egentlig?
    Kunen være sjovt at se om den pris han forlanger for din og den du har fået passer med det i først har aftalt

    kom med et link til cyklen!
    Og gerne til forhandler også


  • #37   11. mar 2007 Hvad står der på slutsedlen på den nye cykel - står der at den er betalt?

  • #38   11. mar 2007 Sæt dig ned stille og rolig og overvej dine muligheder.

    1) Du kan vælge at tage kampen op hvad hermed fører af langsom sagsbehandling, søvnløse nætter tider hvor du ikke vil have overskud til noget andet end at holde gejsten oppe. Lad os i bedste fald sige at du vinder og får lov til at beholde tingene som de er, så står du altså med din cykel som du kan være den glade ejere af. Men den dag du skal have lavet noget på garantien, serviceret den osv osv... kan du blive nød til at komme til forhandleren igen og prøve at få en ordenlig service... Næppe.

    2) Sig til dig selv der er andre muligheder i verden og du ikke gider at bruge noget af dit dyrbare liv på en person/firma der kun er ude på at krasse penge ind.

    Jeg ved godt hvad jeg ville vælge!

    Under alle omstændigheder tænk dig om inden du gør noget. Lige gyldigt hvad du vælger så lad vær med at gøre noget dumt som forhandleren kan bruge mod dig senere. Lad vær med at nævne navnet på steddet, begynde at hænge dem ud osv, før dette er ovre.

    Hvis du vælger at lade handlen gå tilbage så lad vær med at ringe til dem eller lignende. Gå ned i forretningen sig tingene som de er og at du ikke vil finde dig i det og bed så om at lade handlen gå tilbage kom med oprejst pande og tal roligt til dem det hjælper ikke noget at "flippe ud" da det bare vil få dig til at fremstå som panisk og så kan de finde på flere numre. Hold hovedet koldt indtil det er ovre. Havde det været mig havde jeg stillet mig op i morgen mandag når de åbner og forsøge at få tingene ordnet så hurtigt så muligt, de fleste er ikke helt så "hårde" når man kan snakke med dem face to face i stedet for over en telefon.


  • #39   11. mar 2007 Det lyder fuldstændig som den forhandler jeg tidligere har omtalt i min profil.. Hader, når forhandlere hustler! Ind på dmcn med ham.. Elelr endnu bedre, bare råb hans navn ud her i forum! Så kan han lære det!

  • #40   11. mar 2007 Nu har jeg ikke læst alle indlæg (der er dæl'me) mange, så det kan godt være, at dette allerede er sagt:

    Hvis forhandleren har kvitteret på begge slutsedler med underskrift, hvor der står, at beløbene er betalt, har du intet af frygte! Hvis der derimod ikke står at beløbene er betalt, så er det en anden sag. Så kan han reelt kræve tkr. 20 (tkr. 28??) yderligere af dig, for så kan du heller ikke bevise, at du har betalt tkr. 20 i bytte. FÅ ALTID EN KVITTERING!!!

    Forhandlere har nogle specielle måder, at opgøre deres købs- og salgspriser på. Jeg tror, det har noget med skatten at gøre (jeg mener dog bare, at de plejer at sige, at de køber din gamle mc for mere end de reelt gør - så er deres fortjeneste ikke så stor, når den sælges igen, og så skal der betales mindre skat).

    Når han decideret spørger dig, om det er ok, at han skrivet tkr. 68 istedet for tkr. 60 (på trods af, at I har handlet til tkr. 60), så er det uden tvivl fordi, han vil snyde (skattevæsenet??).

    Under alle omstændigheder:
    - han er forhandler, ergo er han den stærke part
    - du er forbruger, ergo er du den svage part
    Der bliver altid taget hensyn til den svage part i denne slags tvister. Han er professionel, og derfor vil retten ikke mene, at han "kommer til" at lave denne slags fejl. Jeg er ikke i tvivl om, at du står med en stærk sag, såfremt du har de ovennævnte kvitteringer på overgang af motorcykler og penge.

    Tag det roligt - og lad ham bare tage en advokat. Kommer det dertil, så tager du din egen advokat med på råd. Selvom du lader handlen gå tilbage, eller du fastholder dit køb, så vil du aldrig få et godt forhold til denne forhandler - og jeg håber da, at du aldrig vil bruge ham igen til køb eller service.

    Lad os høre, hvad det hele ender med. Held og lykke!
    /Søren


  • #41   11. mar 2007 En lokal forhandler ?

    Hvilken mc har du købt ?


  • #42   11. mar 2007 Tja...69800kr - 40000kr for din gamle = 29800kr kontant, det kan enhver jo regne ud , men alt det andet med 20000kr og 68000kr osv det lydder da mærkeligt. Jeg tror også jeg ville kontakte en advokat , er du medlem af Touring har de en advokat man kan kontakte , jeg ved også at man kan få retshjælp gennem nogle forsikringsselskaber . Der er også nogle sider på nettet hvor man gratis kan få råd . Eks..:
    http://www.ret-raad.dk/neobuilder.php
    God Fornøjelse....


  • #43   11. mar 2007 Hej alle

    Mange tak for alle jeres indlæg, tanker mv. Det er rart at få vendt og drejet det hele et par gange. Jeg kan snart ikke finde hoved og hale i det hele. Men overvældende den respons jeg har fået! Rigtig mange tak!!!!!!

    Jeg vil ikke hænge nogen ud, men der kommer en anmeldelse på DMCN for den her oplevelse.

    Mht service er det underordnet, da jeg ikke benytter ham nogensinde mere til noget som helst.

    På kvitteringen for købet af den "nye" hos forhandleren står der ordret:

    "<forhandlerens navn> sælger hermed 1 stk <MC model> stelnr <stelnr> for 68.000,- til <mit navn og adresse>. 6 mdr garanti. Ovenstående MC er endvidere fri og ubehæftet." Underskrevet af mig som køber og forhandler som sælger.

    -især det sidste "fri og ubehæftet" er svjv ordlyd for at der intet skyldes i MC'en, så såvidt jeg kan læse ud fra det, kan sælger ikke bevise at der er gæld i MC'en. Ret mig hvis jeg tager fejl...

    Jeg har desuden registreringsattestens begge dele, hvilket heller ikke er muligt, såfremt der er gæld i cyklen. Igen er jeg ikke 100 % sikker.

    Ét er dog sikkert, jeg snakker med en advokat om sagen imorgen og så ved jeg med 112 % sikkerhed, hvilket standpunkt jeg har.

    Endnu en gang tak for den store respons! Det er utroligt rart at være her i galleriet, når der er folk som jer...! Endnu en grund til at jeg blev MC'ist...

    Med venlig hilsen
    Rasmus


  • #44   11. mar 2007 jeg ville sku også smide cyklen tilbage i skallen på sælger hvis jeg vel og mærke fik min egen cykel tilbage og de to slutsedler.

    Alt for meget bøvl - fanme surt! smiley


  • #45   11. mar 2007 Kom lige i tanker om:
    Meld dig ind i FDM, og anvend deres juridiske funktion. De har med garanti hørt om problemet før - sikker med biler, men det må gå ud på det samme...


  • #58   12. mar 2007 Raun: Ham advokaten som skriver for Touring Nyt hedder Jakob Fastrup. Han har en annonce i bladet hvor han tilbyder den første tlf. konsultation gratis til medlemmer af Touring klubben.

  • #59   12. mar 2007 Ralfi> Mange tak. Jeg har nu endnu en grund til at få meldt mig ind. Dette incitament kan jeg dog ikke sidde overhørigt... smiley

  • #60   12. mar 2007 noget nyt i sagen ???

    Hvad sagde din advokat?


  • #61   13. mar 2007 Jeg afventer stadig svar fra min advokat. Jeg vender tilbage så snart der sker noget.

  • #63   13. mar 2007 Advokater har det med ikke at ride samme måned som de sadler. :-(((

  • #64   14. mar 2007 Forhandler vil ikke indgå forlig på 4000,- som er halvdelen af restbeløbet. Han vil have 5000,- da han mener at det reelle restbeløb er knap 10.000,- (!) men at han gav mig nedslag, da jeg selv skulle syne og omregistrere cyklen.

    Jeg har vist, hvad jeg selv mener er god vilje og indvilliget i at prøve et forlig på de 4500,- -så må jeg se hvor stejlt forhandler står.

    Jeg er glad for at der er kommet uvildige parter i sagen, i form af advokater...


  • #66   22. mar 2007 Sækger gik med til et forlig på 4500,-

    Jeg skal dog omskrive slutsedlen på min egen cykel, med et højere beløb. Jeg sagde til min advokat, at sælger skulle sende mig den gamle slutseddel og at jeg så ville lave en ny, med et slutbeløb på 43.500,- Jeg har dog intet hørt fra sælger, men har nu set at min gamle (og første *snøft*) maskine står til salg på sælgers hjemmeside.

    Jeg skal nok angive hvilken sælger det drejer sig om, så snart jeg er helt sikker på, at alt er løst mht denne handel.


Kommentér på:
MC-køb ved forhandler gået i hårdknude

Annonce