Fattige folk {{forumTopicSubject}}

En dag, tog faderen fra en meget rig familie, sin søn med på en tur ud på landet, med det bestemte formål, at vise ham, hvordan fattige folk lever.
De brugte et par dage og nætter på en farm, som blev opfattet som tilhørende en meget fattig familie.
Da de kom tilbage fra turen, spurgte faderen sin søn:"Hvordan var turen?, Den var god, far.
Faderen spurgte så sin søn: " Så du hvordan de fattige folk levede?" Åh ja, svarede sønnen." Så, fortæl mig hvad du lærte af turen..?
Sønnen svarede: "Jeg ved, at vi har en hund og de havde fire.
Vi har en pool, som rækker til midten af vores have og de har en bæk uden ende.
Vi har importerede lygter i vores have og de har stjernerne om natten.
Vores indre gård rækker til den ydre gård, de har hele horisonten.
Vi har et smalt stykke land at leve på, de har marker der går langt ud over vores synsfelt.
Vi har tjenere til at servere for os, de tjener andre.
Vi køber vores mad, de dyrker deres egen.
Vi har mure omkring os, for at beskytte vores ejendom, de har venner til at beskytte sig.
Drengens far var mundlam
Så tilføjede drengen,"Tak far fordi du viste mig hvor fattige vi er".
Er perspektivet ikke en vidunderlig ting ? Får os til at undre os over, hvad der ville ske, hvis vi alle sagde tak for alt hvad vi ejer, i stedet for at bekymre os over, hvad vi mangler.


Den er måske lidt pladder sentimental, men den er nu meget rigtig alligevel....