Giver gas, holder i tomgang, men vil bare ikke trække i gear? Giver gas, holder i tomgang, men vil bare ikke trække i gear?
Hej igen
Sidste jeg skrev havde jeg problemer med at min Kawasaki Zephyr 550, hang i omdrejningerne og med jeres hjælp fik jeg det løst. Siden har den kørt super fint og jeg har nydt nogle gode ture på den.
Men her til aften kørte jeg en kort tur og efter en kortere semi-aggressiv acceleration (op til ca. 7-8k omdrejninger) ville den ikke tage ordentligt gas efterfølgende. jeg har godt kunne køre den hjem, men den har bare ikke ville bevæge sig over ca. 3k eller 60kmt, før den begynder at "ryste/brumme"(aner ikke hvordan jeg bedre skal beskrive det) i gassen.
De lavere omdrejninger under ca.3k trækker den forholdsvis normalt. Det samme når jeg holder stille, så kan den godt tage omdrejningerne, bare ikke når den er i gear.
En ting jeg bekymre mig om er at timingen er gået fra, men burde det ikke påvirke motorcyklens evne til at tage gas konstant? og vel ikke skiftende ift. om den er i gear eller ej? (eller misforstår jeg noget her?). jeg havde dog lagt mærke til at den poppede lidt fra udstødningen når man rullede af gassen i gear, men har ærligt talt ikke skænket det en ekstra tanke og aner ikke om de 2 ting nødvendigvis hænger sammen.
Min anden tanke, var at den trækker luft et andet steds fra, men så vidt jeg kan se, ser det hele ud til at sidde til og ingen synlige revner eller andet der kunne forårsage dette problem.
Kunne det være en blokket dyse? Igen tænker jeg at det så burde skabe problem med gassen konstant og vel ikke kun i gear? Det skal siges, at jeg ikke har haft mulighed for at tage karburatoren af, men påtænker at få det gjort i weekenden og så se om jeg finder noget.
Jeg frygter det værste og at det er noget så slemt som en ødelagt knastaksel eller ventiler, der er brændt af. Men hvordan ville man opleve dette helt konkret hvis det var det? Jeg har ikke nok forstand på at kunne afgøre dette?
ligesom sidst, så tager jeg i mod alle råd og vejledninger med kys hånd, her er jeg squ lidt på bar bund.
På forhånd tak
jan 2023
Følgere: 6 Emner: 1 Svar: 66
Det er sgu da lidt af en udfordring, du kommer med.
Da den åbenbart går ok i tomgang vil jeg i første runde udelukke fejl på tændingsanlægget.
Går den fint og jævnt i tomgang?
Hvis ja, tror jeg ikke, at du skal bekymre dig om skade på ventiler eller knastaksel.
Hvis jeg var i din situation ville jeg rette de første undersøgelse mod benzintilførslen.
1. strømmer benzinen fint fra tank og ned gennem slangen (tag slangen af og tjek).
2. er der indsat et benzinfilter (tjek at der er god gennemstrømning).
3. hvordan med luftfilteret. Sidder det korrekt og er intakt, så det ikke virker som en spærring for luftstrømmen.
4. tag svømmerhus af. Begynd med en karburator for at se, om der er snavs i svømmerhuset.
5. jeg tør ikke kloge mig på mere med din Kawa. Hvis alt indtil videre så ok ud, ville jeg søge hjælp på et værksted eller af en dygtig kammerat.
For mange år siden havde jeg en Yamaha 350, 2. cyl. totakter. Efter flere hårde accelerationer begyndte den at sætte ud. Efter lidt ro, kørte den igen normalt. Men det gentog sig og endte med diagnosen, at tændspolerne svigtede, når de blev hårdt belastet. Nye tændspoler klarede problemet.
pøj-pøj
Poul
apr 2023
Følgere: 2 Emner: 2 Svar: 11
Tak for hurtigt svar.
Den holder som udgangspunkt tomgang fint og tager fint gas i stilstand. Bare ikke når den er under belastning.
Benzin tilførelsen, er et godt spørgsmål. Der er filter på, men hvornår det sidst er skiftet ved guderne kun. Det skal jeg have tjekket.
Luftfilteret, så vidt jeg kan se, sidder som det bør. Har dog ikke haft det helt skilt ad, men det sker også i weekenden. Tjekker det, men tror umiddelbart ikke det er det.
Karburatoren er på to-do listen, så vi må se om der er noget der syner der.
Værd lige at nævne, men motorcyklen sætter ikke ud, den vil bare ikke tage gas under belastning. Den når ca. 3k og så er det som om den ikke kan mere. Men tomgang og tage gas i stilstand, synes at være som det plejer og tager fint omdrejninger.
jan 2023
Følgere: 6 Emner: 1 Svar: 66
Ligesom for ca. en måned siden.... Hvad med vakuummembranerne?
Det skulle være mærkeligt, hvis hoveddysen i alle karburatorerne stopper til samtidig.
Min teori lige nu, at motoren ubelastet godt kan tage nogle ekstra omdr. via karburatorernes tomgangskredsløb. Men når der så skal bruges ekstra kraft, skal energiforsyningen jo tilføres ved, at de vakuumstyrede gasspjæld skal åbne sig/løftes op, så der kommer mere luft ind og dysenålen samtidig løftes op gennem benzinkanalen.
Den funktion svigter, hvis membraner er utætte eller forkert monteret og trækker falsk luft.
Blot mærkeligt, hvis det rammer alle 4 karburatorer samtidigt.
Poul
okt 2011
Følger: 4 Følgere: 3 Annoncer: 1 Svar: 402
Hvis den har det og systemet har sat sig kunne det også være problemet..
mar 2013
Følger: 5 Følgere: 8 MC-er: 5 Emner: 34 Svar: 160
Igen.. bare et bud, er ikke ekspert.
apr 2023
Følgere: 2 Emner: 2 Svar: 11
Så fandt jeg lidt tid til at kigge på det, dog er problemet ikke helt løst endnu, men jeg har opdaget noget nyt, som jeg lige har behov for at få nogle andre øjne på.
Jeg havde karburatoren af og haft den skilt ad, så meget som mine evner nu tillader. Så vidt jeg kan se er der ingen skader på membranerne, nålene eller skidt i dyserne.
Jeg har tjekket luftfilteret og luftfilter huset igennem og heller ingen synlige fejl eller steder den kunne trække falsk luft. Det samme gør sig gældende, med gummi manchetterne der sidder til karburatoren, de ser også ud til at være uden fejl.
Dog opdagede jeg at den også bøvler med at tage gas, når den står i frigear. Den begynder sprutte og tøve ved ca. 3-4k omdrejninger, men jeg kan godt "tvinge" den over (op til ca. 5k) hvis jeg vrider mere på gassen.
En anden ting jeg opdagede, var da jeg tjekkede brændstof tilslutningen og filteret, var at der er "tilbageløb" før filteret, som om den går i overtryk og presser det tilbage ud af slagen lige ved brændstofhanen, når jeg tænder motorcyklen og giver gas.
Min formodning er så nu at filteret er stoppet til og ikke tillader nok gennemstrøm af benzin, der derfor skaber overtryk før filteret og manglende brændstoftilførelse til karburatoren, der sidder efter filteret. Jeg har dog ikke haft mulighed i dag, for at hente nyt filter, men det er nu øverst på listen.
Jeg ville dog blot lige vende det med jer, for at høre om dette kunne være en plausibel grundlag for at den ikke vil tage mere end et bestemt antal omdrejninger. Altså fordi den når et punkt hvor brændstof mængden ikke længere matcher ilt tilførelsen, fra gasspjældet, når jeg tager mere gas? Jeg syntes det giver mening i mit hoved, men måske jeg tænker på det i en for simpel kontekst.
jan 2023
Følgere: 6 Emner: 1 Svar: 66
Jeg er slet ikke mc-teknik-professor, men du kan jo prøve at sætte et stykke benzinslange på direkte fra benzinhanen til karburatorerne uden at benzinfilteret er indkoblet.
Hvis den herefter kan tage omdr. kan fejlen lokaliseres til filteret.
Måske et forsøg værd, så du ikke skal vente på levering af et nyt filter.
Men den teori som Hans-Erik D har beskrevet i *5 lyder også som en fejlmulighed. (jeg aner ikke, om Zephyr har mekanisk eller elektronisk tændingsregulering)
vh
Poul
apr 2023
Følgere: 2 Emner: 2 Svar: 11
Jeg vedhæfter et billede af tændingsmodulet på højre side, men jeg er helt på bar bund her. Er det noget man kan se på siden ift. om den har sat sig? Kan i tyde noget ud af billedet?
jan 2023
Følgere: 6 Emner: 1 Svar: 66
Ud fra fotografiet vil jeg mene, at den IKKE har mekanisk tændingsregulering.
Jeg har søgt lidt på nettet og fandt to forskellige tekniske data, hvor det begge steder står, at den har elektronisk tænding.
Så, hvis du vil kontrollere om fejlen ligger i tændingsmodulet, skal du nok have fat i en stroboskoplampe, så du kan se om tændingstidspunktet forskydes i takt med øgede omdr. - eller låne dig frem til og prøve at udskifte tændingsmodulet.
Indtil videre hælder jeg mest til at fejlen har noget at gøre med benzintilførsel og karburatorer.
Nogen gange kan man synes, at det er helt håbløst. Men så må man prøve noget andet eller søge prof.hjælp.
Får lige en ide. Hvad med at koble luftfilterslange/-kasse fra, så du måske ved hjælp af en lille spejl kan kigge ind i karburatorerne bagfra mens motoren kører.
Når du giver gas skal gasspjældet jo løfte sig. Men det kan man ikke se udefra.
Er der ikke en kawa-freak der kan komme på banen med kloge ord
Poul
okt 2011
Følger: 4 Følgere: 3 Annoncer: 1 Svar: 402
Men vejen frem er en tændingspistol således at du kan se om det hele er som det skal være med det.
Tændingstidspunktet skal ændre sig i takt med at omdrejningerne stiger og de skal passe ved en 12-1400 omdrejninger.
jan 2015
Følger: 1 Følgere: 1 MC-er: 1 Emner: 2 Svar: 6
jul 2011
Følger: 2 Følgere: 17 Emner: 4 Svar: 24
Jeg havde et lignende problem med en katana fra 83,
Løsningen var en ny benzinslang, den var for blød og blev klemt sammen, en ny på og den kørte perfekt ( som sådan en gamle maskine kan ) efter det
Vh Torben
apr 2023
Følgere: 2 Emner: 2 Svar: 11
Så har jeg brugt et par dage på at kigge på det og vendt og drejet mine muligheder for at løse problemet. Og der er sket en udvikling.
Jeg begyndte at kigge på tændingen, men besluttede mig for ikke at pille ved det før jeg havde udtømt alt andet. Herefter gik jeg brændstof systemet igennem igen, den har fået nyt filter og der er ren gennemgang. Der er ikke tilbageløb længere, hvilket jeg finder positivt.
Derefter fulgte jeg min mavefornemmelse med at gennemgå karburatoren igen og denne gang fandt jeg noget skidt i en af hoved dyserne. Et mindre stykke klart silikone, jeg må have misset sidste gang. Den tidligere ejer havde tætnet bundkaret på karburatorne med klar silikone, så formoder der har været noget der fra. Ellers rengjorde jeg karburatoren så den var helt rent og med fuld gennemstrøm hvor det skulle være, samt at jeg dobbeltjekkede vakummembranerne igen.
Efter jeg har fået den samlet, kører den anerledes. Den vil hjertens gerne tage gas over 3k nu og kører faktisk helt normalt fra 3k og op. Hvilket er fedt.
Nu er der så bare opstået et andet problem i form af at den ikke vil holde i tomgang, og sprutter tøver med gassen under 3k omdrejninger. Så jeg har snævret problemet ind til at det må være karburatoren der driller.
Da jeg skilte karburatoren af, så justerede jeg også de “flydere” som sidder i bundkaret, da jeg havde en antagelse om at de gik for langt op og derfor lukkede for meget benzin ind, men kan de være problemet for tomgangomløbet i karburatoren? Hvis de nu lukker for lidt brændstof ind? Er der andet jeg kan undersøge ift. tomgangsproblemerne?
Hvis jeg justere på tomgangsskruen indtil den vil holde tomgang, så hænger den ved 5k omdrejninger ligeså snart jeg bare giver en smule gas og den kommer ikke ned igen. Kunne det være et symptom på falsk luft?
Jeg ved jeg smider mange ideer ud, men har lige brug for ekstra sparring ??
Tak for alle indputsene, de er alle taget til efterretning og skrevet bag øret til fremtidige problemløsning!
jan 2023
Følgere: 6 Emner: 1 Svar: 66
Mange tak for din fine respons. OG tillykke at du selv fandt en fejlkilde.
Mht til svømmerhøjden tror jeg, at du begik en fejl ved at pille ved den.
Det vil være yderst usædvanligt, at en svømmerfejl opstår af sig selv. Den mest typiske er måske, hvis svømmeren pga af ælde bliver utæt, og der trænger benzin ind i "beholderen". I så fald "ligger" den jo ikke i sit rigtige niveau i svømmerhuset.
Mit ukendskab til Zephyr og da jeg ikke har nogen værkstedhåndbog vedr. den kan jeg ikke anvise, hvordan du får målt til og udført den rette justering. Det er vel en lille flig, der skal bøjes? I så fald skal den bøjes, så den i den rigtige højde lige præcis lukker for svømmerventilen.
Og så skulle du nok have holdt snitterne fra tomgangsskruen. (du mener sikkert gasspjældets anslagsskrue. Det er ikke det samme som tomgangsskruerne).
Motoren holder sikkert de høje omdr., fordi der er skruet op og karburatorerne via vakuumsystemet løfter i gasspjældet. Derved får den benzin fra hoveddysen, selv om den egentlig kun skulle have det via tomgangssystemet. Prøv om du kan skrue tilbage, hvor de stod.
At den ikke kunne gå ordentligt i tomgang kan vel skyldes snavs i de små kanaler eller tomgangsdyserne.
Håber, du forstår mine beskrivelser. pøj pøj
Poul
apr 2023
Følgere: 2 Emner: 2 Svar: 11
Det er lige præcis gasspjældetsanslagsskruen jeg mener! ?? jeg pillede helt bevidst ikke ved tomgangsskruerne, da jeg kunne forstå de skulle stå på en bestemt måde og det ville jeg ikke røre ved, før jeg var sikker på at det var næste skridt.
Jeg må antage at det er svømmehøjden jeg har lavet bøvl med. Jeg må finde service højden på svømmerne og så se om det vil hjælpe.
En anden ting jeg kommer i tanke om at er en svømmeventilerne var helt “kalket” til, så den lille fjederknap(?) der sidder på toppen ikke ville bevæge sig, men med lidt tvang og massage fik jeg den til at give sig. Kan den spille en rolle?
jan 2023
Følgere: 6 Emner: 1 Svar: 66
Svømmerventilen er opbygget med en lille fjeder, der skal yde modtryk og være med til at regulere svømmerhøjden.
Når der strømmer benzin ned i svømmerhuset stiger væskestanden og svømmebeholderen følger med op og øger presset mod svømmerventilen. Når trykket bliver på et bestemt niveau begynder svømmeren at trykke fjederen sammen og til sidst så højt, at svømmerventilen lukker.
Og når den lukker, lukkes der for benzintilførslen.
Når så motoren er i gang tærer den af benzinen i svømmerhuset. Væskestanden falder, svømmeren følger med ned og svømmerventilen åbner sig igen - ny benzin kan strømme ind osv osv.
Når man nogen gange kan opleve, at der flyder benzin ud af karburatoren, kan det skyldes skidt i svømmerventilen og/eller at svømmerstanden ikke er korrekt og svømmeren derfor ikke i tide lukker ventilen.
På benzintanke med vakuumstyrede benzinhaner bør benzinen først kunne strømme ud, når der opstår vakuum fra en kørende motor.
På benzintanke med manuelle benzinhaner, kan man opleve vedvarende og måske helt langsom tømning af tanken, hvis en svømmerventil er utæt eller svømmeren "hænger".
Når det skete på mine gamle BMW'er kunne nogle lette slag mod svømmerhuset med f.eks. en skruetrækker være nok til, at en utæt svømmerventil igen lukkede tæt.
Det var i "gamle dage" - men nogle af mekanismerne er de samme i andre motorer med karburator.
Så ja - få alt skidt væk fra svømmeventilerne, de små kanaler og dyser. Pas på med ikke at komme til at ridse i de små dyser.
Igen - håber mine beskrivelser kan hjælpe til forståelse.
Poul
apr 2023
Følgere: 2 Emner: 2 Svar: 11
Det er en super god beskrivelse, jeg forstår helt nøjagtig hvad du beskriver. Jeg er derfor ret sikker på nu at det er flyderne og svømmeventiler der driller.
Var lige ude og kigge på endnu engang her til aften og der er en større brændstofplet på jorden under motorcyklen. Jeg kan se at det er fra overløbsslangerne, så tænker bestemt jeg har fået sat “åbningen” for højt, så den simpelthen flyder over.
Tanken er pillet fra og jeg gør den klar til en rejustering af svømmerne i morgen. Så kan resten af motorcyklen stå og dampe af indtil videre.
okt 2011
Følger: 4 Følgere: 3 Annoncer: 1 Svar: 402
Og via overløbsslangen kan du vel identificere præcist den karburator som har problemet..
Giver gas, holder i tomgang, men vil bare ikke trække i gear?